I love øko-relationer!

02maj

I love øko-relationer!

Posted by - Psykolog

I LOVE ØKO-RELATIONERØko-hvad-for-noget…? Argh, er det nu ikke lige smart nok at koble økologi på relationer? Og hvad mener du i det hele taget? Hæng på og lad mig forklare…

Som mange andre mennesker, er jeg begyndt at handle mere og mere økologisk. Tendensen er klar – flere og flere vælger øko.

Hvorfor Øko?

Men hvorfor vælger vi et produkt, der er noget dyrere, når det tilsyneladende er det samme produkt?

Jeg gør det primært, fordi jeg gerne vil undgå rester af sprøjtegift i min mad. Jeg vil gerne undgå at mine børn indtager rester af sprøjtegift. Især, fordi man endnu ikke med sikkerhed ved, hvor små doser, der er skadelige.

Nu skal dette indlæg ikke handle om økologi, men om relationer. Så lad mig fortælle dig, hvad jeg mener, når jeg skriver, at jeg elsker øko-relationer. For mig er en økologisk relation en relation helt fri for skadelige giftstoffer.

De skadelige giftige stoffer i relationer er alt det, der driver mennesker længere væk fra hinanden, f.eks. at blive kritiseret, at blive overhørt/overset, at blive grinet af, at blive lukket ude af et fællesskab.

Vi har nok alle på et tidspunkt i vores liv prøvet at modtage en dosis skadelig gift fra et andet menneske. Det føles virkeligt urart og sårende, når det sker, ikk?! Ja, det kan endda medføre, at vi kommer til at tro på giftens budskab, nemlig at vi ikke er værd at elske, og at vores behov ikke er vigtige. Dette er den direkte vej til et lavt selvværd.

Giften udrydder vores selvfølelse, som gyldigt medlem af det menneskelige fællesskab.

Måske er du endda, som mange vokset op i et hjem, hvor du ikke følte dig set og hørt, som den du var? Måske har du endda været udsat for mere eller mindre direkte kritik? Dette medførte, at du måtte forsøge at være en anden, at du måtte sætte dig selv til side, at du måtte rette ind og ikke give udtryk for dine behov og følelser.

Når vi oplever, at der kommer gift vores vej, prøver vi naturligt at beskytte os. Vi trækker os fra fællesskaber og relationer, der går tæt på, fordi vi har en negativ erfaring med at være i det nære. Det er vores naturlige måde at overleve psykologisk set.

Hvis du i din barndom har været udsat for giftige relationer, har det, at du har trukket dig været en hensigtsmæssig strategi og reaktion på et uhensigtsmæssigt miljø, som du på daværende tidspunkt ikke havde indflydelse på at ændre.

Dit liv nu

NU er du så voksen og har måske selv fået børn. Du indgår dagligt i tætte relationer med dem, du holder af. Hvis du har oplevet megen gift i dine tidlige relationer, kan du have bygget så stærkt et forsvar op for at passe på dig selv, at du nemt kommer til at opfatte andres handlinger og ord som gift.

Man kan sige, at du er blevet over-følsom overfor noget, der minder om det, du var i, da du var barn. Så kan der ske det naturlige, at du helt instinktivt kommer i kontakt med de følelser, du havde, da du var barn, og du vil naturligvis forsvare dig.

Så reagerer du med vrede og kritik af den anden (typisk din partner, der ikke helt så eller opfattede, hvor den reaktion kom fra). Måske overrasker din egen reaktion dig endda, og du vil med al sandsynlighed blive frygtelig ked af din egen reaktion bagefter, når dine følelser er faldet til ro igen. Du reagerer med andre ord på en følelsesmæssig automatpilot.

Endnu værre føles det, hvis det går ud over vores børn, ikk?! Hvis vi en dag, hvor vi er særligt pressede kommer til at råbe over en lille banalitet.

Når dit barn trykker på knappen

Vi har alle knapper, som vores børn uforvarende kommer til at trykke på. Lad mig være helt åben om min holdning: det er aldrig dit barns skyld eller ansvar, når du kommer til at reagere på en uhensigtsmæssig måde. Du er den voksne, der har indflydelse på situationen, derfor har du også ansvaret.

Jeg skriver IKKE dette for at forstærke den skyldfølelse, du højst sandsynligt allerede sidder med. Tværtimod vil jeg gerne vise dig, at du ved at tage ansvar for dine egne reaktioner, kan skabe relationer uden skadelig gift.

Og lad mig være ærlig: det er krævende og smerteligt at se sig selv og sin fortid i øjnene. De kan endda være svært at få øje på årsagen til, at du reagerer, som du gør. I konventionelt dyrkede grøntsager kan rester af skadelig gift ikke ses. Sådan er det også i vores nære relationer. Den skadelige gift, du har været udsat for, kan være så subtil, at den er helt skjult, men du kan mærke de skadelige virkninger i dit liv.

Modgiften mod den giftige automatpilot

Så hvad skal der til for at ændre en selv? Hvad skal der til for at udskifte automatrespons, så du undgår at komme til at sprede gift? Jeg ville til dels ønske, at jeg nu i dette blokindlæg kunne give dig 7 trin til at rydde ud i giftresterne, men det kan jeg ikke, fordi det simpelthen ikke er så enkelt. Alligevel vil jeg her give nogle bud på vejen videre.

Det første, der er afgørende, er, at du opdager, at du faktisk reagere på måder, som du bagefter kommer til at fortryde. Her bliver det meget essentielt, at du helt bevidst erstatter den skyldfølelse, som du nok vil komme i kontakt med, ved, at du bliver meget bevidst om, hvem der har haft indflydelse og dermed ansvar på, at du var i giftige relationer, da du voksede op.

Som jeg skrev tidligere: det er aldrig et barns ansvar at ændre på det uhensigtsmæssige, som det udsættes for. Det er altid de voksne, der har ansvaret. Det, du derimod har ansvar for, er at arbejde på at ændre din måde at være i verden på.

Tag ansvar

Næste skridt er derfor at tage ansvar ved at have et ønske om at gøre noget andet. Tal med en nær ven eller din partner og forsøg at være ærlig omkring det, du allerede ved om, hvorfor tingene løber af med dig. Bed denne om at hjælpe dig. Måske kan i lavet nogle aftaler, der tager presset af de situationer, som du ved trigger dig.

Lad mig være ærlig: det kan være en meget krævende og svær proces at se sin egen opvækst i øjnene, især hvis den har været præget af mere eller mindre synlig gift. Jeg ved, at det kan lade sig gøre at gøre op med ens fortid og dermed reagere på andre mere hensigtsmæssige måder.

Måske sidder du nu og tænker, at du kan genkende nogle af de temaer, som jeg skriver om (et selvværd, der trænger til at blive højnet, en indre kritisk stemme, der nedgør dig, automatiske reaktioner, der løber af med dig…), men du kan ikke helt selv se, hvor det kommer fra. Du synes jo egentligt, at du har haft en meget fin barndom. Alt så okay ud udefra!

Tag dig selv alvorligt

Lad mig slutte dette indlæg med at opfordre dig til at tage dig selv alvorlig nok til, at du allerede nu beslutter dig for at blive klogere på, hvordan din historie fortsat påvirker dig i dine relationer.

Jeg kan tilbyde dig samtaler, hvor vi sammen udforsker betydningen af de relationer, du har indgået i, i din opvækst. Jeg tror på, at det er gennem bevidsthed om det, der har været, at vi kan komme til at slutte fred med det, og begynde at leve et liv, som er rigtigt for os.

 

Pas godt på dig selv, så du bliver langtidsholdbar!