Site icon Psykolog i Ry ved Skanderborg Anne Halkjær

Hvad en psykolog kan, som din ven eller veninde ikke kan

hvorfor opsøge psykolog

Venner er gode at have af mange forskellige grund – de støtter dig, hepper på dig, opmuntrer dig, når livet gør ondt.

De kan også udfordre dig og allermest værdifulde er, at de ønsker, det allerbedste for dig. Måske er det en ven, som du har fulgt igennem en længere periode – I har en historie sammen på godt og på ondt. I den gode venskabsrelation er der gensidighed – de tager del i dine glæder og sorger og du i deres.

På den måde er I viklede ind i hinandens liv – dette er i langt de fleste tilfælde glædeligt.

Nogle gange kommer vi ud for ting i vores liv, som vi har brug for at tale meget om. Hvis du har gode venner, vil de ønske at tale med dig om det svære. Det hjælper at tale med en god ven.

Men hvorfor så opsøge en psykolog? Hvad er det lige en psykolog kan som min veninde ikke kan, tænker du måske?

Mange vælger at opsøge en psykolog for ikke at komme til at belaste den gode relation, så gensidigheden kommer i ubalance.

Andre har måske kun få venner, som de ønsker at dele deres inderste tanker og følelser med.

Så hvilke fordele er der ved at opsøge mig som psykolog

Min opgave som psykolog

Som psykolog er min opgave at møde dig med en ubetinget positiv anerkendelse af, at du indtil nu har præsteret det bedste, du har kunnet ud fra dine livsbetingelser. Du har med de midler, du indtil nu har haft til rådighed, forsøgt at leve dit liv på allerbedste vis.

Jeg vil møde dig med respekt og værdighed blot, fordi du er dig. Mit menneskesyn er, at alle mennesker har en uvurderlig værdi blot, fordi de er til. Det handler altså ikke om, at du skal præstere noget i terapien for, at jeg accepterer dig, som den, du er.

Jeg vil være et vidne til dine kampe, når du gerne vil overvinde hæmmende symptomer i din tilværelse. På den måde vil du opleve, at jeg støtter dig og bakker dig op, både når det går godt, og når det går skidt.

Min fornemmeste opgave som psykolog er at yde dig hjælp til selvhjælp. Jeg kan bidrage med perspektiver og redskaber, som du kan bruge til at overvinde de negative symptomer, som du oplever.

Jeg ønsker at støtte din udviklingsvej, så du bedre kan komme overens med dine livsomstændigheder.

På den måde er mit overordnede mål at hjælpe dig med at opnå en højere livskvalitet med bedre mental sundhed.

Exit mobile version