Om at bevare roen – sådan hjælper du bedst dig selv!

09maj

Om at bevare roen – sådan hjælper du bedst dig selv!

Posted by - Psykolog

Den anden dag gik pigerne og jeg en tur med vores hund efter, at det var lykkedes mig med møje og besvær at “hive” vores yngste med.

Vi gjorde ophold på vores legeplads, hvor en far med tvillinge-drenge på omkring 3 år også var.

Det var sidst på eftermiddagen. 

Den ene dreng legede – den anden var ked af det og sur. Han ville have den andens gravko.

Meget velkendt situation, ik? 

Jeg blev FANTASTISK glad og rørt over at følge med på sidelinjen og se, hvordan den her far tacklede hele situationen.

Han formåede at bevare roen. OMG, jeg synes, at han fortjente den største medalje. 

Da han gik forbi mig, blev jeg nødt til at sige til ham, at jeg synes, at han klarede det skide flot. 

Han sagde: JA, men der er jo ikke andet at gøre i sådan en situation!”

Og nej, han har jo fuldstændigt ret. Der er ikke andet at gøre end at bevare roen og få det til at glide på bedste vis. 

Men hold nu op, hvor kan det være svært at bevare roen, ik?

Især når vi selv er trætte, vores børn er trætte, vi er fyldt op af en hel dags indtryk. 

Hvordan kunne denne far lykkes med at bevare roen? 

Da jeg observerede ham på afstand, hørte jeg ham sige: “Ja, du er simpelthen så træt!”.

Jeg er ikke sikker på, at drengen var i stand til at høre dette, men jeg er helt sikker på, at det hjalp far med at bevare roen. 

Hvorfor? 
Fordi han gik på indersiden og så, at der var en reel årsag til, at drengen ikke havde mere overskud. Han var træt!

Han mindede sig selv om logikken i, at drengen simpelthen ikke var i stand til at samarbejde, dele, være på legepladsen uden at være på nippet til en nedsmeltning…. 

Han hjalp sig selv til at forstå i stedet for at fordømme sin dreng! 

Historien melder selvfølgeligt ikke noget om, hvorvidt denne far faktisk VAR rolig indeni. Pointen er, at han udadtil var rolig. 

På billedet ovenfor har jeg illustreret, hvad det vil sige at gå på indersiden, som en hjælp til at vi bedre kan bevare roen.

I fagsprog kaldes det mentalisering, når vi tænker over, hvad den anden har på indersiden. 

Når du kun ser ydersiden, altså kun kigger på adfærden, så misser du væsentlig information om, hvorfor dit barn gør, som det gør i det øjeblik.

Når du kun ser adfærden er det nemt at komme til at tænke: “Han vil jo bare ikke samarbejde!”.

Når vi tænker VIL IKKE, så stiger vores temperament simpelthen, fordi vi opfatter VIL IKKE, som en trussel imod det vi vil med barnet.

Når vi opfatter en trussel, er det ganske almindeligt, at vi reagerer med en stigende vrede. 

Hvorfor vrede?
Simpelthen, fordi vreden potentielt set kan hjælps os med at bekæmpe den trussel, vi står overfor. 

Nu er det jo så bare ikke en farlig bjørn, men vores lille, trætte og overgearede barn, vi står overfor.

Det har vores hjerne bare svært ved at se, især når vores følelser stiger til et vist punkt. 

Sådan virker vores menneskelige hjerne! 


Gør dette næste gang, der er optræk til rabalder: 

Så øvelsen går på at lægge mærke til din egen følelsesmæssige indre tilstand.

Du skal gå på din egen inderside først! 

Hvordan har du det i det øjeblik, hvor dit barn siger nej?
Hvad sker der indeni dig?
Hvilke tanker og følelser opstår der? 
Hvad mærker du indeni? 

Hvis du kan nå at fange dig selv, inden dine følelser er strøget til vejrs, så kan du nå at minde dig selv om, at der ALTID er en indre årsag til den ydre virkelighed, som du kan se! 

Når vi går på indersiden, får vi en større trang til at hjælpe, fordi vi forstår, at det ikke er, fordi vores barn ikke vil, men fordi vores barn simpelthen ikke kan indfri den forventning, vi i det øjeblik har. 

Så næste gang dit barn er ved at “kører op” i følelsesmæssig intensitet, så stop op og se på, hvordan dit barn har det indeni i det øjeblik. 

Når du italesætter, hvordan du tror dit barn har det, så lærer dit barn sig selv at kende fra indersiden.

Du træner dermed dit barns evne til at mentalisere, hvilket er en grundlæggende forudsætning for vores velbefinden her i livet. 

Evnen til at mentalisere betegnes som “et adelsmærke for følelsesmæssig sundhed og muligheden for at udvikle trygge relationer livet igennem” (Hagelquist & Rasmussen, 2017: Mentalisering i familien). 

Følelsesmæssig sundhed og trygge relationer er vist noget af det, vi alle kan blive enige om, er helt essentielt for at få et godt liv, ik?!

Du har med træning af din evne til at gå på indersiden, mulighed for at give dit barn de bedste betingelser for et godt liv.

Og jo, det glipper for os ALLE af og til. Især når vi selv har umødte behov, oplever svære følelser indeni eller bare er fyldt op.

Vi kalder det mentaliseringsvigt, og det kommer jeg helt sikkert ind på i et senere blogindlæg.