Når vi bliver nogens mor, så oplever mange af os mødre, at der pludseligt opstår en masse bekymringer.
Nogle af os bruger bekymringer i et forsøg på at opnå kontrol over noget vi basically ikke kan styre, nemlig hvordan det kommer til at gå vores barn i livet.
Vi kan gøre alt det bedste vi ved og kan.
Alligevel kan vores barn opleve mistrivsel, mobning, skuffelse, sygdom, svigt og ulykker.
Ikke fordi vi har fejle, men fordi SÅDAN er det vat være i verden.
Vi ønsker alle som en, at vores børn skal have et godt liv og vokse op og blive livsduelige mennesker, ik?!
Bekymringer er i nogen grad naturligt.
Hvis mennesket ikke kunne tænke frem og forudse mulige farer, så ville vi ikke have overlevet så længe på jorden.
Og bekymringer kan også ses som kommende ud af stor kærlighed til vores barn.
Vi ønsker jo ikke at vore barm skal udsættes for farer og lide skade.
Vores fineste opgave som nogens mor er jo at sikre, at vores barn overlever og ikke blot det; at det har det så godt som muligt.
Hvad mødre bekymrer sig om
Prøv at læse alle de udsagn nedenfor, som mødre har givet som svar på en Instagram Story, som jeg lavede:
- Mulig mistrivsel i institutionslivet 💔
- Om det hele nok skal ende godt nok ❤️
- Hendes usikkerhed
- Om jeg gør det godt nok som mor, så de ikke oplever svigt som vil præge resten af livet
- Hvad er det for en skør verden mit barn skal vokse op i….
- Driller de andre børn mit barn, fordi hun er mulat og har krøller? Den eneste der har det)
- Har mit barn det godt i institution (børnehave)
- Får mit barn sund og nærende kost?
- Lider mit barn af separationsangst (3 år)
- Tænker mit barn over de ting jeg siger f.eks. ved skæld ud (3 år)
- Har jeg givet for meget skæld ud?
- Har jeg leget nok med mit barn i dag?
- Min datter har meget sandsynligt adhd, hvilket i hendes 6 års alder skaber mange konflikter, og jeg er derfor bekymret for hvordan vores forhold ender med at være når hun er større😣
- Jamen faktisk det meste – kan altid finde noget at bekymre mig om mht. mine børn
- At han har hovedpine tit og ikke vil i skole ofte..
- Hvorvidt jeg er nærværende nok/leger nok med min baby
- Om jeg har skadet dem, fordi jeg tit er stresset og snerrer💔
- At de bliver væk fra mig på ferie, eller taget😱
- trives hun i skolen? bliver hun mobbet? Får gode venner?. Hun Er en følsom sjæl ❤️
- Om hun får nogle gode tætte venskabsrelationer eller om de andre ikke rigtigt gider hende.
- At hun er syv år med nyligt diagnosticeret autisme og har det virkelig svært. Av mit eget hjerte 💔
- Søvn – eller mangel på samme. Tankerne om vil det nogensinde vende😵💫🙈
- Om hun spiser nok (16 mdr) 😮💨
- Om jeg har ødelagt hans selvværd på sigt med min vrede og skældud og råben.
- At han ikke rigtig har nogle kammerater i skolen
- Om vi gør det godt nok. Vores søn har adhd og tænker altid på, om vi ku ha ændret noget
- Når hun gør noget hvor jeg ikke ved hvordan jeg kan hjælpe hende og om jeg kan hjælpe hende
- Det sociale. Min datter på fire års vanskeligheder i større børnegrupper som i børnehave
- At min ex mand introducere min søn for nye ‘veninder’ hele tiden.
- Om hun får en god barndom ❤️
- Om han kommer til at trives i skolen.
- En dreng med “hurtig hjerne” – hvordan vil han blive modtaget i verden? 💙🥺
- Min søns autisme 😊
- Jeg har en 3 årig, hvor alt er nej! Jeg skal virkelig forsøge at regulerer mit temperament.
- Om han ville have det bedre hos sin far, fordi jeg kun er semi god 🙇♀️
- Hans udtale. Når det at blive bedre inden skolestart næste sommer
- Om vores søn nogensinde bliver tryg ved andre. Meget bange for andre mennesker 😅
Som du måske lægger mærke til, så er hver udsagn gennemsyret af stor kærlighed til barnet. En frygt for at barnet ikke har det godt, ikke trives eller endda direkte tager skade.
Det er alt sammen tegn på at de her mødre er gode nok mødre.
Hvis de var ligeglade ville der jo heller ikke være bekymringer.
Bekymring er kærlighedens pris OG bekymringer kan gøre det stik modsatte af det, vi længes efter; nemlig nærvær og tætte solide relationer til vores barn
Bekymringer kan skabe et stort fravær i vores allertætteste relationer.
Når bekymring tager overhånd
Men når bekymringer holder dig vågen om natten, så er det er tegn på, at det nok er ved at tage overhånd.
Når vi bekymrer os så tager det nemlig energi og fokus.
Vi bruger en masse kræfter på noget der i bund og grund et nyttesløst!
Ligesom at sidde i en gyngestol. Vores krop er i bevægelse, men vi kommer ingen vegne!
Du kan IKKE forhindre at der sker dårlige ting for dit barn uanset, hvor meget du så bekymrer dig.
Det tror jeg godt, at du ved OG alligevel er det for mange af os så svært at stoppe de nyttesløse og angstvækkende tanker.
Bekymringer handlingslammer og dræner.
Derfor kan det være utrolig svært at finde på gode kog konstruktive løsninger på de reelle problemer, som f.eks. mobning og mistrivsel er.
Simpelthen fordi din hjerne kører i ring i et forhøjet alarmberedskab.
Vejen ud af bekymringer
Bekymringer er en tankemæssige aktivitet, der foregår i dit hoved frakoblet din krop og dermed også dine følelser.
Bekymringer bringer dig altså op i dit hoved væk fra hvilke følelser, du har, når du f.eks. ser, at dit barn mistrives.
For mange af os mødre vil det selvfølgeligt vække vores indre Tigermor, der mærker vrede og får lyst til at forsvare vores barn, når nogen gør det fortræd.
Det er naturligt.
Men så mange af os mødre har lært, at vores vrede er et No Go.
Både fra vores opvækst og fra det omkringliggende samfund.
Piger bør IKKE udvise vrede!
Så vi lærer at undertrykke og gemme væk.
Det er også derfor, at mange af os kvinder græder, når vi er vrede.
Vores indre ild slukkes med det mere socialt acceptable udtryk; ked af det.
En vej væk fra at mærke dine følelser er at stige på bekymringstoget og lade hjernen fare afsted.
En vej ud af bekymring er at stoppe op og vende tilbage til det nu, som du er en del af og mærke de følelser, der er.
Både de skønne, dejlige og lære OG de smertelige, svære og “grimme”.
Hele pakken, fordi vi som mødre og mennesker indeholder alle følelser.
Vores følelser giver energi og mobiliserer os til at tage action og faktisk gøre noget ved de reelle problemer, som vi og vores barn står i.
Og det er præcist derfor at vores følelser er uundværlige hjælpere på vejen ud af unyttige og handlingslammende bekymringer!
Vil du vide, hvad der ud over bekymring stjæler dit nærvær fra dit barn?
Tryk på knappen og få bogen med det samme i din indbakke