Følelser Smitte Psykolog 10 år ago – om hvordan du kan smitte dit barn med ro, når følelserne bruser. Vi kender vist alle den situation, hvor en baby, der begynder at græde, kan smitte en hel flok af små mennesker, så de også begynder at græde. Men hvorfor er det egentligt sådan, at følelser smitter? Og er det kun positive følelser, der har denne effekt? Hvorfor smitter følelser? Årsagen til, at følelse smitter, er de såkaldte spejlneuroner, som vi alle har i hjernen. Vi oplever andres følelser via spejleneuronerne ved, at de smitter os, sådan at vi, når andre er glad, kan opleve at blive glade. Når andre er kede af det, kan vi opleve en tristhed. Når andre er vrede, kan det øge vores egen vrede. Relativ nyere forskning har vist, at når andre gør noget, så spejles det i andre menneskers hjerner (Hejlskov & Wiman, 2016, p.91). Det betyder, at hvis du ser en, der smiler, så vil du få det samme aktivitetsmønster i din hjerne, som hos den, der smiler. Det betyder også noget, når intense følelser bruser i vores krop. Når vi er sammen med urolige mennesker kan vi selv opleve, at uroen sniger sig ind. Jo yngre dit barn er jo kraftigere vil den følelsesmæssige smitte være. Babyer påvirkes ekstremt meget af andres følelser, fordi de tror, at det er deres egne. Omkring 4 års alderen vil dit barn være i stand til at berolige og trøste sig selv, hvis det ikke er stresset. Både børn og voksnes evne til at berolige sig selv påvirkes, når vi oplever stress. Og på den måde er vi mere sårbare overfor at blive smittede med andres følelser, når vi er stressede. Det betyder, at hvis dit barn er i det gule felt (har et øget følelsesmæssigt niveau), vil du smitte dit barn, hvis du lader din egne følelser stige. Derfor er det afgørende, at du forbliver rolig og fattet, selvom du kan mærke din egen vrede stige. Hvis du synes, at det er lettere sagt end gjort, så er du absolut ikke den eneste. Men hvad stiller du så konkret op, når følelserne bruser? Det er sådan, at jo flere konflikter vi har med vores børn – jo mere bestemte vil vi være i vores stemmeleje og kropssprog, hvilket desværre betyder, at dine børn smittes og også bliver mere bestemte. Dermed er den negative spiral med eskalereden konflikter sat igang. Konflikt avler konflikt! Hvis du mangler gode metoder til at hjælpe dit barn og selv bevare roen, når følelserne bruser, så få adgang til et webinar, hvor jeg introducerer Low Arousal metoden for bare kr 69. Du kan læse mere ved at klikke på billedet eller her: http://medhinanden.easyme.dk/?id=9 Nedenfor er der en liste over helt konkrete ting, du kan gøre for at mindske risikoen for konflikt. I webinaret går jeg mere i dydben med flere af de enkelte punkter, altså både hvordan du kan hjælpe dit barn, men også metoder til, hvordan du kan berolige dig selv. “KEEP CALM & CARRY ON!”