Børn der trives

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]

Der er kommet et spørgsmål på facebook, som jeg har fået lov til at svar på offentligt:[/vc_column_text][hcode_blockquote blockquote_icon=”1″ hcode_blockquote_bg_color=”#eaeaea” hcode_blockquote_color=”#000000″]Min eksmand og jeg blev skilt i April, men som rigtig gode venner. Problemet er så at børnene ikke vil være hos deres far – heller ikke sove der. Så vi startede med de kunne være der torsdag aften og så hele søndag, men vores yngste dreng på 8 år tog det enormt hårdt, når han skulle derhen om søndagen. Så nu har vi valgt, at de får pause, og lader dem selv bestemme. Men det er jo heller ikke en løsning. Min dreng på 8 år er enormt knyttet til mig, og vil helst være sammen med mig hele tiden. Ikke sove hos andre, passes ude osv. Så man mangler lidt redskaber.[/hcode_blockquote][vc_column_text]Kære dig,

Her kommer et uddybende svar med mine umiddelbare tanker: Dejligt at læse, at I er skiltes, som gode venner. Det er at foretrække fremfor voldsom konflikt.

Når du læser de næste afsnit, så er det vigtigt at vide, at jeg skriver ud fra de få linier, du har sendt. Derfor kan der være noget, der rammer plet, mens andet ikke lige er sådan, du ser det. Men uanset, så tag de tanker du kan bruge og lad resten ligge.

Når det så er sagt, så kan jeg komme til at tænke på, om det så kan være svært for jeres børn at forstå, hvorfor I ikke alle kan bo sammen?? Dette får mig til at spørge dig: hvordan har I talt med jeres børn om jeres brud?

Børn lægger selv de manglende brikker for at få en helhed, så de har behov for en forklaring. Her er det vigtigt at vide, hvordan I kan tale med dem om skilsmissen på en børnevenlig måde.

Det er vigtigt for jeres børn at vide, at det IKKE er deres skyld, men jeres beslutning.

Det er det børn IKKE ved, som de har ondt af!

Derfor snak med jeres børn om det – gerne sammen som mor og far. Giv børnene mulighed for at ytre deres oplevelser, tanker og følelser. Det vigtige er her, at I rummer den ked af det hed, som de nok har over bruddet. Altså at I ikke forsøger at tale det væk, men bliver i tristheden sammen med dem. Det er en, for børnene at se, trist situation. Børn vil allerhelst bo sammen med både mor og far.

Hvad mon, der ligger bag, at de ikke vil hen til far? Hvilke følelser har dine børn? Det er de følelser, der skal tages hånd om. Følelser kan være: forvirring, skuffelse, vrede, tristhed, splittelse i loyalitet m.fl.

Find dine empatiske evner frem og gå på opdagelse på indersiden af dine børn. Det er her godt at lytte til dine børn. Hvad siger de selv om det?

Og du har ret: det er ikke en holdbar løsning, at de ikke vil hen til deres far. De går glip af for meget ved ikke at være hos ham også.

Din dreng på 8 år:

Det er dejligt, at han er godt knyttet til dig, men det lyder som om det er lidt for tæt? Forstået på den måde, at det forhindrer ham i at gøre almindelige ting i livet??

På den måde kan det forstås som en separationsangst. Ofte bunder dette i en bekymring over, hvad der mon sker hjemme/med mor, hvis barnet IKKE er der til at passe på. Derfor er det vigtigt, at din dreng ved og mærker, at du kan passe på dig selv. Det er vigtigt, at du tager det ansvar, der er dit, så han ikke behøver at skulle tage det.

Derfor er det måske også kontraindicerende, at I har ladet dem selv bestemme, hvor de vil være. Det er godt, at de oplever sig lyttet til, men det er jer som voksne, der sætter den store ramme.

Har I snakket om en fælles plan for, hvordan børnene kommer til at være hos far igen? Det sender et dårligt signal, når de gerne må vælge far fra. Som om at det ER dårligt hos far, eller at far ikke duer.

Hvordan får I fortalt/vist børnene, at det er OKAY at være hos far?

Dernæst er det vigtigt, at din dreng på 8 år lærer at håndtere den angst, der er ved at være væk fra dig. Han har brug for gradvist at blive mere selvstændiggjort, så han ikke hæmmes i sit liv, men også så han får en oplevelse af at mestre livet med de “ups and downs”, der kommer. Han skal have en indre tro på, at han kan.

Måden at lære at håndtere en angst er altid ved at gøre det, man frygter i små skridt. På den måde oplever din dreng, at det han frygtede ikke var farligt, og at han kunne gøre det til trods for angsten. Her er det essentielle SMÅ SKRIDT.

Dette var mine umiddelbare tanker. Håber det kan sætte gang i refleksioner hos dig, så du på den måde bedre kan hjælpe dig selv og dine børn.

Lad mig vide, hvordan det går.

Venligst fra Anne

PS: Du kan læse mere om, hvordan behandling af angst hos børn kan forgå hos mig, her: Behandling af angst hos børn[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Du har en stærk mistanke til, at den adfærdsændring, du oplever, hos dit barn skyldes, at dit barn er for stresset. Læs tidligere indlæg, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal tolke signalerne fra dit barn (Spot de tidlige symptomer på stress).

Her følger 10 vigtige ting, du kan gøre, hvis du tænker: “Mit barn har stress!”

Skab en forudsigelig og struktureret hverdag

Tag et kig på hverdagslivet og prøv at sæt dig i dit barns sted. For mange af os voksne er det tydeligt, hvad dagen bringer. Det er denne tydelighed, du skal sikre sig også er tilstede hos dit banr. Du kan f.eks. læse dagens skoleskema op om morgenen. Mange børn har meget gavn af at vide, hvad der kommer. Det skaber tryghed og sikkerhed at vide, hvad der skal ske og for mange børn kan det sparer dem for unødige bekymringer. Dit barn sparer tankemæssige energi, når det ved, hvad det skal.

Hverdagen er måske meget struktureret, men hvordan ser jeres weekender ud? Hvis du har mindreårige børn, kan du nok nikke genkendende til dette: jo yngre barnet er – jo mere behov for tydelig struktur er der. Hjemme hos os laver vi ofte en white board-tavle med dagens program. Jo ældre børnene er – jo mere kan de selv inddrages i at skrive planen op. Simple tegnigner kan være yderst effektive, så du behøver altså ikke være Jørgen Clevin!

Planlæg et hverdagsliv med god tid i overgangssituationer. Børn kan ikke skynde sig, og jo mere vi presser på, jo mere kan det hele gå i hårknude og ende med at tage den dobbelte tid. Stå op i god tid, så der er tid til de uforudsete situationer, der også opstår i livet. Når dit barn pludseligt ikke vil have jakken på eller alligevel skulle på wc lige på vej ud af døren.

Søvn

Sover dit barn tilstrækkeligt? Lav en fast putterutine og sørg for, at dit barn kommer i seng i god tid. Manglende søvn kan medføre, at dit barn allerede fra morgenen er uoplagt og træt. Vi ved, at en af konsekvenserne ved at sove for lidt er, at dit barn tænker dårligere. Barnet bliver træt og ukoncentreret, hvilket kan gøre det sværere at følge med i skole. Oplevelsen af at være bagud, kan i sig selv være stressende.

Tag det ansvar, der er dit

Kig på dit barns liv som en helhed og zoom ind på det, der stresser. Hvis du oplever, at dit barn er helt færdig efter en skoledag, så er det dit ansvar at etablere en god dialog med skolen omkring dette. Måske kan der laves aftaler, der giver barnet pause i løbet af dagen? Måske skal der ned- eller opjusteres på de faglige forventninger til barnet i skolen?

Uanset, hvad årsagen til den stress dit barn oplever er, så er det dit ansvar at handle på det, der kan handles på. Det kan være nødvendigt i en periode at lave ændringer for at give barnet mere ro. Hvis du synes, at dette kan være udfordrende, så tænk på,. at du er dit barns ambassadør. Du må handle på dit barns vegne, så dit barn kommer i bedre trivsel.

Gå glip af

Kig på summen af delene i jeres hverdagsliv. Er der plads til fri leg, afslapning og pauser eller haster I fra det ene til det andet i et sandt logistisk helvede? Hvad kan I skære fra? Hvad kan I sige nej til? Er der noget, I kan skære fra som dræner energien? Er det nødvendigt at dit barn skal gå til 3 ting i hverdagene eller ville det være bedre for dit barn kun at vælge en ting? Det er nødvendigt at lære at navigere efter det, der er vigtigt og ikke blot det, som barnet har lyst til.

Lad roen brede sig

Det er svært at finde ro, hvis alt omkring en bimler og bamler, så derfor se også på, hvor rolige I selv er og hvor megen larm/uro, der er i jeres hjem. Kører radio og tv f.eks. uafbrudt, så prøv at sluk og se, hvad der sker. Øv jer i som familie at lade stilheden være en del af jeres samvær. Gå en tur ud i naturens og lyt til stilhed.

Kig på dit eget kropssprog. Flyver og farer du selv rundt og ordner alt muligt? Eller kan du sætte dig ned og tage en pause, lege med dit barn eller bare kigge ud i luften for en stund? Vi ved, at uro smitter, men heldigvis smitter ro også, så fald selv til ro og smit dit barn med din ro.

Juster dine forventninger

Børn gør det godt, hvis de kan. Derfor bliver det helt essentielt, at du har realistiske forventninger til, hvad dit barns skal klare i løbet af en dag. Langt de fleste børn vil virkeligt gerne leve op til de forventninger, vi som voksne har. Mange forældre, jeg taler med, kan nikke genkendende til, at barnet i løbet af dagen klarer tingene, men når barnet kommer hjem, så skal der lukkes ophobet damp ud. Dagtilbud eller skole er derfor ikke bekymret, fordi de ikke ser en bekymrende adfærd.

Her handler det om at tage initiativ til at etablere en god og konstruktiv dialog med det sted, hvor dit barn opholder sig det meste af dagen. Kan der laves konkrete tiltag, så barnet ikke bruger al sin energi i løbet af dagen? Kan der skabes pauser, hvor barnet får mulighed for at lade op?

Inddrag barnet, men behold selv ansvaret

Hvis du får den tanke, at dit barn er for stresset, så er det en god ide at tage en snak med dit barn, så han/hun får mulighed for at fortælle sit perspektiv. Det er vigtigt, at du lytter uden i første omgang at ville “fikse” problemet. Du kan starte en samtale på denne måde: “Jeg har lagt mærke til, at du i den seneste tid har…. hvordan kan det mon være?”. Hvis dit barn siger: “Det ved jeg ikke”, så giv ikke op.

Brug al din empati til at vise barnet, at du gerne vil høre barnets perspektiv. Hvis barnet sige: “Jeg vil ikke snakke om det!”, så spørg, hvornår barnet gerne vil tage en snak (fordi det for dig er vigtigt, hvordan barnet egentligt går og har det!). Eller tag snakke på et tidspunkt, hvor det falder naturlig, f.eks. på en længere køretur. Du kan også vælge at tale med en anden voksen om, hvad der mon er på spil imens at barnet lytter med. På denne måde bliver det ikke så konfronterende og direkte, men dit barn vil med garanti spidse ører og måske bidrage i samtalen.

Næste skridt er, at du kommer på banen med det, der bekymrer dig. I dette skridt skal problemet defineres. Det er vigtigt, at du bruger konkret sprogbrug, så du er sikker på, at dit barn forstår, hvad du siger.[/vc_column_text][hcode_blockquote blockquote_icon=”1″ hcode_blockquote_bg_color=”#eaeaea” hcode_blockquote_color=”#000000″]Forskning peger på, at det at træne problemløsning er en effektiv metode til en række ting, herunder reducering og håndtering af stress (Kilde: Forster, 2014)[/hcode_blockquote][vc_column_text]Næste skridt er, at du invitere dit barn til sammen med dig at finde en løsning på problemet. Find på realistiske og gensidigt tilfredsstillende løsninger, der tilgodeser jer begge. På den måde kan I i fællesskab forsøge at finde gode løsninger på det, der presser dit barn.

Her er det vigtigt, at du klart tager ansvar for det, der ikke er dit barns ansvar, f.eks. at tage en snak med skolen om hverdagen der, hvis det er dette, der viser sig at presse.

Brug kvalitetstid sammen

Børn har brug for kærlige og tætte relationer med voksne, der viser, at de kan lide barnet lige præcist, som det er. Lidt populært sagt, kan det udtrykkes sådan: Nærvær giver selvværd.

I en travl hverdag kan det være svært at sikre, at du har tilstrækkelig tid med dit barn, og at den tid i bruger sammen er af en tilstrækkelig god kvalitet. Sørg for at du har fysisk og mental kontakt med dit barn hver dag. Forskning har vist at bare 15 minutter sammen hver dag, kan reducere konfliktniveauet i hjemmet betydeligt!

En måde at skabe mere tid, kan være at du justerer dine forventninger til f.eks. aftensmad. Skal der være varm mad hver dag eller går det an med en rugbrødsmad eller havregryn? Tiden du sparer her, kan bruges på at gå i haven, tumle rundt sammen, læse højt af en bog eller bare snakke om løst og fast.

Tænk på, at dit barn ikke altid lige er klar til at tale om, hvad der rører sig, når du synes. Mange børn kommer med spontane ytringer i løbet af en dag. Derfor er det væsentligt at gribe muligheden for den gode snak, når den viser sig.

Hav sprog for følelser

For at dit barn skal kunne forstå sit eget indre og kunne fortælle om det, må det først lære om følelser. Det kan i sig selv øge oplevelsen af stress, ikke at kunne finde ud af, hvordan man selv har det og ikke vide, hvordan man kan give udtryk for dette på en hensigtsmæssig måde. Mange børn, der har stress, befinder sig på hver sin ende af et kontinuum, nemlig enten at de lukker helt i og ikke fortæller noget eller, at de bliver udadreagerende for at fortælle, at de har det skidt indeni.

Begge dele vidner om, at barnet har svært ved med ord at udtrykke, hvordan han/hun har det indeni. Som voksne kan du lære dit barn at sætte ord på følelser ved, at du selv går foran som den gode rollemodel. Start med at sætte ord på dine egne følelser og spejl de følelser, du tror dit barn har. På denne måde kan barnet lære, at følelser er noget, vi taler om som en naturlig del af livet. Når du spejler dit barn vil barnet også lære, hvilke ord der knytter sig til hvilke kropslige tilstande. På den måde vil dit barn bedre kunne udtrykke, hvordan det egentligt har det.

Tag hånd om din egen stress

Vi ved, at følelser smitter grundet spejlneuroner i hjernen. Derfor er det mest essentielle at du tør kigge på dit eget stressniveau og tage de nødvendige skridt for at nedbringe din egen stress.

Du kan læse et indlæg om, hvordan du kan skabe mere ro her. 

Hvor kan du starte?

Måske du nu sidder med en oplevelse af, at det er helt uoverskueligt, hvor du skal starte, hvis du tænker “mit barn har stress!”. Det kan også være, at du har svært ved at få øje på det, der stresset dit barn.

I begge tilfælde kan det være konstruktivt at tage kontakt til en god børnepsykolog, der kan hjælpe dig med at stille skarp på, hvad der stresse og hvor du bedst starter for at hjælpe dit barn.

Læs om hvornår det kan være godt at opsøge en god børnepsykolog her: God børnepsykolog – hvornår?  

Kilder:

Forster (2014): Fem gange mere kærlighed – Forskning og praktiske råd om et velfungerende familieliv.

Kjærgård (2014): Mit urolige barn – guide til en bedre hverdag.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Dit barn har det ikke godt. Det kan du både se og mærke, og du spørger dig selv: “Har mit barn stress?”. I dette indlæg kan du læse om nogle af de tidlige tegn, der kan være på, at dit barn er i en for presset livssituation.

Ofte er stress kun noget, vi forbinder med voksne, men nye tal viser, at der er en stor stigning i børn, der indlægges med symptomer på stress og stressrelaterede sygdomme. “Tempoet i børnenes liv er accelererende, og de korte ben har svært ved at følge med” siger familie- og børnepsykolog John Aasted Halse. “Når voksne oplever stress, kan de melde sig syge, gå til en terapeut eller ganske enkelt stå af ræset. Sådan er det ikke for børn. De må følge med i de voksnes tempo uden at have de samme forudsætninger og muligheder for at forstå, hvad der sker. Børn er på den måde ekstra sårbare,” fortsætter han (Kilde: Magasinet sundhed).

Stress er en alvorlig tilstand, der kan føre en række andre problemer med sig, f.eks. manglende indlæring, aggressiv adfærd, sociale problemer og fysisk sygdom. Derfor er der KUN gode årsager til at du skal tage de tidlige tegn på stress alvorlig og foretage de nødvendige handler for at tage hånd om den stress dit barn muligvis har.

[hcode_blockquote blockquote_icon=”1″ hcode_blockquote_color=”#000000″ hcode_blockquote_bg_color=”#eaeaea”]Stress defineres som “en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har” (kilde: Psykiatrifonden).[/hcode_blockquote]

Har mit barn stress? Spor de tidlige signaler

Det tidligste symptom på, at dit barn er i en belastende livssituation, er en ændring i dit barns almindelige måde at være på. Hvis dit barn almindeligvis er omgængelig og i de fleste tilfælde finder ud af det med andre, og pludseligt ryger i den ene konflikt efter den anden med både andre børn og voksne. Det kan også være, at dit barn begynder at trække sig mere og mere fra legeaftaler og sociale relationer, som det er i.

Det kan også være, at der ingen ændring ses i børnehave eller skole, men at I derhjemme kan mærke en ændring i konfliktniveau. I oplever simpelthen, at jeres barn er mere konfronterende end det ellers plejer at være. Barnet er så at sige i det gule felt hele dagen, for så at lukke dampen ud i de trygge hjemmevante rammer. Det kan også modsat være, at jeres barn søger jeres selskab og opmærksomhed mere end det plejer. Måske “irriterer” barnet mere for at få kontakt.

En ændring i jeres barns grundlæggende humør kan også være tegn på, at dit barn har begyndende stress. Hvis dit barn f.eks. går fra at være grundlæggende glad til at være trist, opgivende og energiforladt/træt.

Hvis stress, hvad så?

Hvis du har lagt mærke til en ændring i dit barns adfærd, så prøv at gå på jagt efter mulige ting, der stresser dit barn. Start med ydre ting, der kan have en effekt på dit barn:

• Er der sket ændringer i barnets hverdag af betydning (for barnet og ikke kun i din optik!)?
• Lærerskifte? Venner, der er flyttede?
• Bliver barnet drillet?
• Kan dit barn følge med fagligt i skolen?
• Bliver der stillet krav, der ligger indenfor zonen for nærmest udvikling?

Stil også dig selv disse spørgsmål omkring jeres liv i familien:

• Bruger vi tid nok sammen?
• Har vi kvalitetstid og ikke bare kvantitets-tid?
• Hvor mange aktiviteter laver vi i hverdagen?
• Er der tid til restitution og hvile i weekenden?
• Hvad kræver vi af vores barn herhjemme?
• Er vi nok tilgængelige for snak om godt og skidt?
• Har vi en tæt relation?

Prøv så at kigge på, hvordan barnet har det indeni. Kræver dit barn alt for meget af sig selv? Stiller dit barn for høje krav til sig selv? Føler dit barn sig alene? Mangler dit barn ord til at beskrive, hvordan han/hun har det?

Læs videre her, om hvad du kan gøre, hvis dit barn udviser tegn på stress