Børn og stress – den vigtigste ting, du kan gøre for at give dine børn indre ro

19april

Børn og stress – den vigtigste ting, du kan gøre for at give dine børn indre ro

Posted by - Psykolog

børn og stress

Dette indlæg er skrevet af Birgitte Sølvstein. Birgitte er psykolog med speciale i stress. Du kan finde hende på soelvstein.dk, hvor hun blogger, og her kan du også læse mere om hendes online forløb for stressramte.

Kære mor eller far. Hvis du ligner mig bare lidt, så er du seriøst bekymret for vores børns stressniveau og trivsel generelt.

Det er ikke fordi mine børn er specielt stressede, og det er dine måske heller ikke. Det er mere fordi det generelle stressniveau i befolkningen – hos både børn og voksne – efterhånden er så alarmerede, at det ikke længere kan ignoreres.

Ét er, hvad man har af særlige omstændigheder i familien, men noget andet er det generelle stressniveau i samfundet, og de seneste årtier er det steget til uholdbare mængder.

Vi lever i et samfund, hvor både store og små er pressede. Jeg er oprigtigt bekymret for de rammer, samfundet tilbyder mine børn. Det er jeg på baggrund af den forskning, der efterhånden peger i retning af en generation af børn og unge, der trives usædvanligt dårligt på indersiden og på grund af hvad jeg kan høre og se omkring mig.

Samfundet ændrer sig nok desværre ikke fra den ene dag til den anden, og derfor er det vigtigt, at vi gør hvad vi kan for at beskytte både os selv og vores børn mod stress.

Og der er meget, vi kan gøre!

Men det er måske lige netop udfordringen – der er meget, vi kan gøre. Meget vi ved ville være godt, men alene mængden af information kan være overvældende og føre til handlingslammelse.

Derfor har jeg lavet denne guide, der indeholder vigtige informationer om børn og stress og ikke mindst sætter jeg fokus på den vigtigste ting, du kan gøre, som vil hjælpe dit barn til indre ro.

Børn og stress – har du også dårlig samvittighed?

Jeg ved ikke med dig, men jeg får nærmest akut dårlig samvittighed af at høre ordene “børn og stress”.

Jeg kommer straks til at tænke på alle de mange ting, jeg kunne gøre, men som jeg ikke altid får gjort, som nok ville give mine børn mere ro:

Og det giver mig nærmest åndenød og får mig til at tænke ting som “Er mine børn stressede?”, “Er det min skyld, de er stressede” “Hvad hvis jeg ikke formår at hjælpe dem?” og “Hvad skal der overhovedet blive af deres indre og naturlige ro i så hektisk et samfund som vores?”.

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der går rundt med denne følelse af magtesløshed og at kunne se, at visse samfundsmæssige tendenser ikke er holdbare for hverken børns eller voksnes trivsel og samtidigt ikke rigtigt ane, hvad jeg skal stille op.

At nedbringe stress vs. at opbygge indre ro hos børn

Hvis dit barn har stærke stresssymptomer, kan det være nødvendigt med en målrettet indsats, men for mig at se er det utroligt vigtigt, at vi både hvad os selv som voksne angår og også hvad vores børn angår bevæger os fra brandslukning med mere eller mindre avancerede stresshåndteringsredskaber til at skabe et liv, hvor vi trives bedre.

Mange af os bruger jo netop meditation og yoga – og det gælder også ofte mig selv – som en måde at overleve en ofte alt for presset hverdag med for meget arbejde, for megen skærmtid, for lidt fysisk aktivitet, alt for lidt udetid og gode sociale fællesskaber.

Det er ikke fordi, jeg synes, der er noget i vejen med mindfulness for børn, børneyoga eller andre tiltag, men hvis børn har gode rammer, har de ikke brug for mindfulness og yoga. Børn har fra naturens hånd ro i sindet, hvis vi ikke stresser dem for meget. Det samme gælder desuden voksne.

Gode ydre rammer, giver indre ro, og generelt er det godt at holde hverdagen enkel. For at bevare en naturlig indre ro har mange danske børn brug for:

  • Mere tid til at kede sig og lave ingenting
  • Mere tid med voksne, der også slapper af
  • Overskuelige sociale miljøer
  • Rolige læringsmiljøer
  • Mere tid i naturen
  • Mere fysisk aktivitet
  • Færre ting
  • Mindre skærmtid
  • Mere struktur og forudsigelighed i hverdagen
  • Renere fødevarer – mindre sukker og færre tilsætningsstoffer
  • Flere pligter og mere ansvar tilpasset alder

Børn har forskellige stresstærskler

Hvis du har flere børn, så ved du, hvad jeg mener. Jeg har to børn, og de er meget forskellige. Det ene barn har en relativt høj stresstærskel og en evne til at håndtere en hel del begivenheder på én dag og også et overskud til at kaste sig ud i diverse aktiviteter – selv efter en dag, der måske allerede har været lang.

Med mit andet barn er det lige modsat. Her er der en række særlige behov, og som familie bliver vi nødt til at indrette os efter her at tage hensyn til en ret lav stresstærskel, da det ellers kan resultere i adfærdsmæssige og følelsesmæssige reaktioner og også helbredsmæssige konsekvenser.

…og forskellige symptomer

Så hvordan kan du se, om dit barn er stresset?

Det spørgsmål besvares bedst ved at stille dig selv spørgsmålet: Hvordan ved jeg, at jeg selv er stresset? Ikke fordi, vi altid har de samme stresssymptomer som vores børn, men fordi pointen er, at det sjældent er særligt åbenlyst med mindre, vi har lært os selv at tolke visse signaler som symptomer på stress.

Jeg har arbejdet med stress i en del år, og er der én ting, der går igen, så er det, at vi har svært ved at opdage stresssymptomer i tide, fordi vi overser vigtige signaler.

Hverken voksne eller børn kommer og siger “Jeg føler mig stresset” som det første, og børn gør da slet ikke. Stress hos børn taler gennem kroppen og gennem adfærd, og vi har brug for at lære at lytte.

Typiske symptomer på stress hos børn er:

  • Ondt i maven
  • Ondt i hovedet
  • Uro og hyperaktivitet
  • Adfærdsmæssige problemer
  • Vredesudbrud og irritabilitet
  • Indadvendthed
  • Tendens til gråd
  • Problemer med koncentration, opmærksomhed og indlæring
  • Bekymringer og øget ængstelighed
  • Problemer med renlighed
  • Problemer med at sove

Så hvad gør man, hvis man står med et barn med væsentlige stresssymptomer? Hvad gør man, hvis man er en mor eller far, der bare gerne vil hjælpe sit barn bedst muligt?

Der er sikkert flere ting, der skal gøres, men her kommer det vigtigste.

Den vigtigste ting, du kan gøre for at give dine børn indre ro

Min erfaring – både med mine egne børn og andre, jeg kender og har været i kontakt med – har efterhånden lært mig, at det vigtigste, vi overhovedet kan gøre for at hjælpe vores børn til indre ro er stille og roligt at fjerne fokus fra vores børn og pege pilen i retning af: os selv.

Det er utroligt fristende at fokusere på børnene, når det er dem, vi gerne vil hjælpe, men det er altså ikke der, vi skal starte.

Din indre ro eller mangel på samme kan mærkes af dine børn. Når du finder din indre ro, så smitter det af på dit barn. Man kan kalde det for “samklang”, og den samklang, du har med dit barn foregår først og fremmest ubevidst og på et kropsligt og følelsesmæssigt plan. Dit nervesystem og dit barns nervesystem hænger sammen på en mere direkte måde, end du nok normalt forestiller dig.

Det er meget nemt at pege pilen i retning af børnene, når de larmer, er besværlige og har problemer, men det absolut vigtigste er at begynde med at finde din egen ro.

Vi mennesker kommunikerer under radaren via kropssignaler, stemmeleje og alle mulige andre ting, som dit barn ganske automatisk opfatter og tilpasser sig. Stress smitter, men det gør indre ro heldigvis også!

Det er ikke, fordi børns problemer altid skyldes vores manglende indre ro, men når du sørger for at finde din egen indre ro, så har dit barn en sikker havn at vende tilbage til. Når du har din egen ro, så kan du også langt bedre bevare overblikket og hjælpe dit barn bedst muligt.

Vi står altså med andre ord med en win-win-situation, hvor det, at du finder din egen indre ro, automatisk vil hjælpe dit barn til at finde mere ro.

Hvordan finder man indre ro?

Indre ro er ikke noget, man finder én gang for alle for så at kunne hvile på laurbærrene resten af livet. Vi har en tendens til at fremstille det på den måde, men det er ikke virkeligheden.

Indre ro findes og opbygges én dag ad gangen, og der skal mindre til at komme i gang, end du måske tror, hvis du lige nu føler dig meget langt fra din egen ro.

Indre ro er heller ikke et spørgsmål om at være 100% fri af bekymringer, angst eller problemer men et spørgsmål om at arbejde på at få lidt mere indre fodfæste, når vi opdager, vi har mistet det. Hvis du bare finder 3 % mere indre ro, vil det gøre en forskel!

Der er ikke én men mange veje til indre ro, og du kender dig selv bedst. Det vigtigste er ikke metoden, men at du hver eneste dag tjekker ind med dig selv, og at du hver gang, du opdager, du har mistet din indre ro gør noget for at finde tilbage til den.

5 minutter hver dag

En praksis på 5 minutter om dagen er et godt sted at starte. Jeg anbefaler et meditationspraksis, hvor du i 5 minutter fokuserer på dit åndedræt. Læg mærke til, hvad der foregår i dine tanker, følelser og din krop og lad dig ikke kapre men vend igen og igen tilbage til åndedrættet.

Gør det så tidligt på dagen, som muligt. I sengen, inden du er stået op, på badeværelset, i køkkenet, i bilen eller hvornår du nu har muligheden for det. Gør det først og fremmest før du tjekker din mobil! At tjekke din mobil som det første er at drive rov på din indre ro – drop vanen, selvom det kan være svært.

Find et sted, hvor du kan være uforstyrret i 5 minutter. Det vigtigste er, at du er vedholdende, og her er et fast tidspunkt altafgørende. Et godt tip er at koble din praksis op på en vane, du allerede har som fx efter du har børstet tænder eller før du tjekker din mobil. Først på dagen er bedst, fordi du så vil tage lidt mere ro med dig ind i resten af dagen, og hvis dit sind og dit stressniveau får for stort momentum i løbet af dagen, er det stort set umuligt at stoppe op.

Jeg er overbevist om, at du vil erfare, at når du finder og holder fast i din egen indre ro, vil det over tid nedbringe dit barns stressniveau betydeligt.  Din egen indre ro vil også give dig klarhed og gøre det nemmere at foretage valg og prioriteringer omkring dine børns ydre rammer, som igen vil give både dig og dine børn indre ro.

Kærlig hilsen

Birgitte

Afhjælp dit barns stress