Du har en stærk mistanke til, at den adfærdsændring, du oplever, hos dit barn skyldes, at dit barn er for stresset. Læs tidligere indlæg, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal tolke signalerne fra dit barn (Spot de tidlige symptomer på stress).
Her følger 10 vigtige ting, du kan gøre, hvis du tænker: “Mit barn har stress!”
Skab en forudsigelig og struktureret hverdag
Tag et kig på hverdagslivet og prøv at sæt dig i dit barns sted. For mange af os voksne er det tydeligt, hvad dagen bringer. Det er denne tydelighed, du skal sikre sig også er tilstede hos dit banr. Du kan f.eks. læse dagens skoleskema op om morgenen. Mange børn har meget gavn af at vide, hvad der kommer. Det skaber tryghed og sikkerhed at vide, hvad der skal ske og for mange børn kan det sparer dem for unødige bekymringer. Dit barn sparer tankemæssige energi, når det ved, hvad det skal.
Hverdagen er måske meget struktureret, men hvordan ser jeres weekender ud? Hvis du har mindreårige børn, kan du nok nikke genkendende til dette: jo yngre barnet er – jo mere behov for tydelig struktur er der. Hjemme hos os laver vi ofte en white board-tavle med dagens program. Jo ældre børnene er – jo mere kan de selv inddrages i at skrive planen op. Simple tegnigner kan være yderst effektive, så du behøver altså ikke være Jørgen Clevin!
Planlæg et hverdagsliv med god tid i overgangssituationer. Børn kan ikke skynde sig, og jo mere vi presser på, jo mere kan det hele gå i hårknude og ende med at tage den dobbelte tid. Stå op i god tid, så der er tid til de uforudsete situationer, der også opstår i livet. Når dit barn pludseligt ikke vil have jakken på eller alligevel skulle på wc lige på vej ud af døren.
Søvn
Sover dit barn tilstrækkeligt? Lav en fast putterutine og sørg for, at dit barn kommer i seng i god tid. Manglende søvn kan medføre, at dit barn allerede fra morgenen er uoplagt og træt. Vi ved, at en af konsekvenserne ved at sove for lidt er, at dit barn tænker dårligere. Barnet bliver træt og ukoncentreret, hvilket kan gøre det sværere at følge med i skole. Oplevelsen af at være bagud, kan i sig selv være stressende.
Tag det ansvar, der er dit
Kig på dit barns liv som en helhed og zoom ind på det, der stresser. Hvis du oplever, at dit barn er helt færdig efter en skoledag, så er det dit ansvar at etablere en god dialog med skolen omkring dette. Måske kan der laves aftaler, der giver barnet pause i løbet af dagen? Måske skal der ned- eller opjusteres på de faglige forventninger til barnet i skolen?
Uanset, hvad årsagen til den stress dit barn oplever er, så er det dit ansvar at handle på det, der kan handles på. Det kan være nødvendigt i en periode at lave ændringer for at give barnet mere ro. Hvis du synes, at dette kan være udfordrende, så tænk på,. at du er dit barns ambassadør. Du må handle på dit barns vegne, så dit barn kommer i bedre trivsel.
Gå glip af
Kig på summen af delene i jeres hverdagsliv. Er der plads til fri leg, afslapning og pauser eller haster I fra det ene til det andet i et sandt logistisk helvede? Hvad kan I skære fra? Hvad kan I sige nej til? Er der noget, I kan skære fra som dræner energien? Er det nødvendigt at dit barn skal gå til 3 ting i hverdagene eller ville det være bedre for dit barn kun at vælge en ting? Det er nødvendigt at lære at navigere efter det, der er vigtigt og ikke blot det, som barnet har lyst til.
Lad roen brede sig
Det er svært at finde ro, hvis alt omkring en bimler og bamler, så derfor se også på, hvor rolige I selv er og hvor megen larm/uro, der er i jeres hjem. Kører radio og tv f.eks. uafbrudt, så prøv at sluk og se, hvad der sker. Øv jer i som familie at lade stilheden være en del af jeres samvær. Gå en tur ud i naturens og lyt til stilhed.
Kig på dit eget kropssprog. Flyver og farer du selv rundt og ordner alt muligt? Eller kan du sætte dig ned og tage en pause, lege med dit barn eller bare kigge ud i luften for en stund? Vi ved, at uro smitter, men heldigvis smitter ro også, så fald selv til ro og smit dit barn med din ro.
Juster dine forventninger
Børn gør det godt, hvis de kan. Derfor bliver det helt essentielt, at du har realistiske forventninger til, hvad dit barns skal klare i løbet af en dag. Langt de fleste børn vil virkeligt gerne leve op til de forventninger, vi som voksne har. Mange forældre, jeg taler med, kan nikke genkendende til, at barnet i løbet af dagen klarer tingene, men når barnet kommer hjem, så skal der lukkes ophobet damp ud. Dagtilbud eller skole er derfor ikke bekymret, fordi de ikke ser en bekymrende adfærd.
Her handler det om at tage initiativ til at etablere en god og konstruktiv dialog med det sted, hvor dit barn opholder sig det meste af dagen. Kan der laves konkrete tiltag, så barnet ikke bruger al sin energi i løbet af dagen? Kan der skabes pauser, hvor barnet får mulighed for at lade op?
Inddrag barnet, men behold selv ansvaret
Hvis du får den tanke, at dit barn er for stresset, så er det en god ide at tage en snak med dit barn, så han/hun får mulighed for at fortælle sit perspektiv. Det er vigtigt, at du lytter uden i første omgang at ville “fikse” problemet. Du kan starte en samtale på denne måde: “Jeg har lagt mærke til, at du i den seneste tid har…. hvordan kan det mon være?”. Hvis dit barn siger: “Det ved jeg ikke”, så giv ikke op.
Brug al din empati til at vise barnet, at du gerne vil høre barnets perspektiv. Hvis barnet sige: “Jeg vil ikke snakke om det!”, så spørg, hvornår barnet gerne vil tage en snak (fordi det for dig er vigtigt, hvordan barnet egentligt går og har det!). Eller tag snakke på et tidspunkt, hvor det falder naturlig, f.eks. på en længere køretur. Du kan også vælge at tale med en anden voksen om, hvad der mon er på spil imens at barnet lytter med. På denne måde bliver det ikke så konfronterende og direkte, men dit barn vil med garanti spidse ører og måske bidrage i samtalen.
Næste skridt er, at du kommer på banen med det, der bekymrer dig. I dette skridt skal problemet defineres. Det er vigtigt, at du bruger konkret sprogbrug, så du er sikker på, at dit barn forstår, hvad du siger.
Forskning peger på, at det at træne problemløsning er en effektiv metode til en række ting, herunder reducering og håndtering af stress (Kilde: Forster, 2014)
Næste skridt er, at du invitere dit barn til sammen med dig at finde en løsning på problemet. Find på realistiske og gensidigt tilfredsstillende løsninger, der tilgodeser jer begge. På den måde kan I i fællesskab forsøge at finde gode løsninger på det, der presser dit barn.
Her er det vigtigt, at du klart tager ansvar for det, der ikke er dit barns ansvar, f.eks. at tage en snak med skolen om hverdagen der, hvis det er dette, der viser sig at presse.
Brug kvalitetstid sammen
Børn har brug for kærlige og tætte relationer med voksne, der viser, at de kan lide barnet lige præcist, som det er. Lidt populært sagt, kan det udtrykkes sådan: Nærvær giver selvværd.
I en travl hverdag kan det være svært at sikre, at du har tilstrækkelig tid med dit barn, og at den tid i bruger sammen er af en tilstrækkelig god kvalitet. Sørg for at du har fysisk og mental kontakt med dit barn hver dag. Forskning har vist at bare 15 minutter sammen hver dag, kan reducere konfliktniveauet i hjemmet betydeligt!
En måde at skabe mere tid, kan være at du justerer dine forventninger til f.eks. aftensmad. Skal der være varm mad hver dag eller går det an med en rugbrødsmad eller havregryn? Tiden du sparer her, kan bruges på at gå i haven, tumle rundt sammen, læse højt af en bog eller bare snakke om løst og fast.
Tænk på, at dit barn ikke altid lige er klar til at tale om, hvad der rører sig, når du synes. Mange børn kommer med spontane ytringer i løbet af en dag. Derfor er det væsentligt at gribe muligheden for den gode snak, når den viser sig.
Hav sprog for følelser
For at dit barn skal kunne forstå sit eget indre og kunne fortælle om det, må det først lære om følelser. Det kan i sig selv øge oplevelsen af stress, ikke at kunne finde ud af, hvordan man selv har det og ikke vide, hvordan man kan give udtryk for dette på en hensigtsmæssig måde. Mange børn, der har stress, befinder sig på hver sin ende af et kontinuum, nemlig enten at de lukker helt i og ikke fortæller noget eller, at de bliver udadreagerende for at fortælle, at de har det skidt indeni.
Begge dele vidner om, at barnet har svært ved med ord at udtrykke, hvordan han/hun har det indeni. Som voksne kan du lære dit barn at sætte ord på følelser ved, at du selv går foran som den gode rollemodel. Start med at sætte ord på dine egne følelser og spejl de følelser, du tror dit barn har. På denne måde kan barnet lære, at følelser er noget, vi taler om som en naturlig del af livet. Når du spejler dit barn vil barnet også lære, hvilke ord der knytter sig til hvilke kropslige tilstande. På den måde vil dit barn bedre kunne udtrykke, hvordan det egentligt har det.
Tag hånd om din egen stress
Vi ved, at følelser smitter grundet spejlneuroner i hjernen. Derfor er det mest essentielle at du tør kigge på dit eget stressniveau og tage de nødvendige skridt for at nedbringe din egen stress.
Du kan læse et indlæg om, hvordan du kan skabe mere ro her.
Hvor kan du starte?
Måske du nu sidder med en oplevelse af, at det er helt uoverskueligt, hvor du skal starte, hvis du tænker “mit barn har stress!”. Det kan også være, at du har svært ved at få øje på det, der stresset dit barn.
I begge tilfælde kan det være konstruktivt at tage kontakt til en god børnepsykolog, der kan hjælpe dig med at stille skarp på, hvad der stresse og hvor du bedst starter for at hjælpe dit barn.
Læs om hvornår det kan være godt at opsøge en god børnepsykolog her: God børnepsykolog – hvornår?
Kilder:
Forster (2014): Fem gange mere kærlighed – Forskning og praktiske råd om et velfungerende familieliv.
Kjærgård (2014): Mit urolige barn – guide til en bedre hverdag.
