Har mit barn stress? Sådan spotter du de tidlige tegn

20september

Har mit barn stress? Sådan spotter du de tidlige tegn

Posted by - Psykolog

har mit barn stress?

Dit barn har det ikke godt. Det kan du både se og mærke, og du spørger dig selv: “Har mit barn stress?”. I dette indlæg kan du læse om nogle af de tidlige tegn, der kan være på, at dit barn er i en for presset livssituation.

Ofte er stress kun noget, vi forbinder med voksne, men nye tal viser, at der er en stor stigning i børn, der indlægges med symptomer på stress og stressrelaterede sygdomme. “Tempoet i børnenes liv er accelererende, og de korte ben har svært ved at følge med” siger familie- og børnepsykolog John Aasted Halse. “Når voksne oplever stress, kan de melde sig syge, gå til en terapeut eller ganske enkelt stå af ræset. Sådan er det ikke for børn. De må følge med i de voksnes tempo uden at have de samme forudsætninger og muligheder for at forstå, hvad der sker. Børn er på den måde ekstra sårbare,” fortsætter han (Kilde: Magasinet sundhed).

Stress er en alvorlig tilstand, der kan føre en række andre problemer med sig, f.eks. manglende indlæring, aggressiv adfærd, sociale problemer og fysisk sygdom. Derfor er der KUN gode årsager til at du skal tage de tidlige tegn på stress alvorlig og foretage de nødvendige handler for at tage hånd om den stress dit barn muligvis har.

Stress defineres som “en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har” (kilde: Psykiatrifonden).

Har mit barn stress? Spor de tidlige signaler

Det tidligste symptom på, at dit barn er i en belastende livssituation, er en ændring i dit barns almindelige måde at være på. Hvis dit barn almindeligvis er omgængelig og i de fleste tilfælde finder ud af det med andre, og pludseligt ryger i den ene konflikt efter den anden med både andre børn og voksne. Det kan også være, at dit barn begynder at trække sig mere og mere fra legeaftaler og sociale relationer, som det er i.

Det kan også være, at der ingen ændring ses i børnehave eller skole, men at I derhjemme kan mærke en ændring i konfliktniveau. I oplever simpelthen, at jeres barn er mere konfronterende end det ellers plejer at være. Barnet er så at sige i det gule felt hele dagen, for så at lukke dampen ud i de trygge hjemmevante rammer. Det kan også modsat være, at jeres barn søger jeres selskab og opmærksomhed mere end det plejer. Måske “irriterer” barnet mere for at få kontakt.

En ændring i jeres barns grundlæggende humør kan også være tegn på, at dit barn har begyndende stress. Hvis dit barn f.eks. går fra at være grundlæggende glad til at være trist, opgivende og energiforladt/træt.

Hvis stress, hvad så?

Hvis du har lagt mærke til en ændring i dit barns adfærd, så prøv at gå på jagt efter mulige ting, der stresser dit barn. Start med ydre ting, der kan have en effekt på dit barn:

  • Er der sket ændringer i barnets hverdag af betydning (for barnet og ikke kun i din optik!)?
  • Lærerskifte? Venner, der er flyttede?
  • Bliver barnet drillet?
  • Kan dit barn følge med fagligt i skolen?
  • Bliver der stillet krav, der ligger indenfor zonen for nærmest udvikling?

Stil også dig selv disse spørgsmål omkring jeres liv i familien:

  • Bruger vi tid nok sammen?
  • Har vi kvalitetstid og ikke bare kvantitets-tid?
  • Hvor mange aktiviteter laver vi i hverdagen?
  • Er der tid til restitution og hvile i weekenden?
  • Hvad kræver vi af vores barn herhjemme?
  • Er vi nok tilgængelige for snak om godt og skidt?
  • Har vi en tæt relation?

Prøv så at kigge på, hvordan barnet har det indeni. Kræver dit barn alt for meget af sig selv? Stiller dit barn for høje krav til sig selv? Føler dit barn sig alene? Mangler dit barn ord til at beskrive, hvordan han/hun har det?

Læs videre her, om hvad du kan gøre, hvis dit barn udviser tegn på stress