Hvornår kan det være godt at opsøge en børnepsykolog, og hvordan arbejder jeg?
Når du bliver mor eller far følger der ikke automatisk en manual med til alle de situationer og spørgsmål, som der kan opstå. Du er helt ny i rollen som forælder og har dermed heller ikke en tidligere solid erfaring at trække på, når du bliver i tvivl om, hvad det mest rigtige er at gøre i forskellige situationer.
Derfor er det helt naturligt at komme i tvivl om flere ting:
- Udvikler mit barn sig i den rigtige retning?
- Er det en normal adfærd mit barn har?
- Gør jeg det rigtige for at møde mit barn der, hvor det er?
- Hvad er den rigtige måde at håndtere f.eks. vredesudbrud eller ængstelighed?
- Er mit barn for vild?
- Hvorfor har mit barn så megen uro i tanker og krop?
- Har mit barn en diagnose?
Når vi moderne forældre støder på vores egen tvivl, er der mange af os, der naturligt vender os til Google for at opsøge viden. Det kan være både godt og skidt!
Du kan blive oplyst, men samtidig mere forvirret.
For det første kan du nemt komme til at se, at dit barn har en adfærd, der kan kategoriseres indenfor en diagnostisk ramme. Du kommer simpelthen til at se ”spøgelse”, når dit barns adfærd observeres isoleret fra de relationer og den kontekst, barnet indgår i. Du kan dermed nemt komme til at tænke, at der virkeligt er noget “galt” med dit barn.
En diagnose er et øjebliksbillede, der ikke umiddelbart giver forklaring om årsager bag en given adfærd og dermed heller ikke konkrete handleanvisninger.
For det andet kan det være vanskeligt på egen hånd at omsætte alle de ”gode råd” til reel handlinger eller praksis hjemme hos dig. Hvis det var så enkelt, så havde du jo allerede gjort noget andet.
Hvorfor er det vanskeligt selv at vende skuden?
Det er vanskeligt, fordi vi alle har blinde pletter (selv psykologer…. derfor får jeg jævnligt supervision!).
Det betyder, at det kan være svært at se sin egen adfærd, og den måde du som forælder ubevidst selv er med til at opretholde en given adfærd.
Lad mig give et eksempel:
Dit barn er ængstelig for at komme til en fødselsdag hos en i klassen, som barnet ikke kender så godt. Du forstår udmærket godt, hvordan dit barn har det – du var måske endda selv meget genert og ængstelig ved nye og fremmede situationer, da du var barn.
Derfor vælger du at lade dit barn blive hjemme, og kommer dermed til at give dit barn en oplevelse af, at ”fødselsdag-hos-”fremmed” er noget, der skal undgås. Dit barn får så heller ikke muligheden for at opdage, at det faktisk klarede fødselsdagen, selv om ængsteligheden var tilstede.
Med andre ord: dit barn fik ikke en erfaring med at kunne mestre og overvinde ængsteligheden, hvilket forstærker den yderligere!
Det er også vanskeligt selv at omsætte viden til praksis, fordi vi som forældre ofte gør det allerbedst, vi kan. Når vi kommer til kort, er det fordi, vi mangler gode metoder. Metoder som det kræver øvelse at blive god til at bruge, især når bølgerne går højt, og følelserne bruser hos både dit barn og dig selv.
Som børnepsykolog er det min opgave at bidrage med viden og metoder, så I lærer at håndtere de udfordrende situationer i jeres hverdag.
Skal mit barn så ikke gå til psykolog?
Forestil dig denne situation:
Din familie oplever megen sygdom… I hoster og sprutter og fanger altid alt, der er i luften. Det skal, der gøres noget ved, tænker du.
Så du køber alt, hvad helsebiksen kan bidrage med, sørger for at I får motion og spiser sundt. I gør alle de rigtige ting, men lige lidt hjælper det. I er fortsat syge… meget underligt, ik?!
Du begynder derfor at gruble over, hvad der mon kan ligge bag, at I bliver så syge hele tiden. Det slår dig, at I for 2 år siden er flyttet ind i et nyt hus. Før den tid var I stort set aldrig syge…..
Mon det kan have noget med huset at gøre? Så du ringer til sådan en, der kan tjekke huset for skimmelsvamp…. Og ganske rigtigt: jeres hus er inficeret med skimmel.
I får gjort noget ved problemet, og I oplever, at I igen bliver sunde i familien uden sygdom.
Hvad har denne historie nu med at opsøge en børnepsykolog at gøre?
Jo, ser du: mit syn på børns adfærd kan sammenlignes med eksemplet og den problemløsningsstrategi, der blev anvendt.
Når vi ser isoleret på en given adfærd, er det megen information vi ikke ser.
Altså, når du udelukkende ser på dit barn og den adfærd denne har, så får du ikke information om, hvorfor dit barn gør, som det gør. Hvis du kigger med de individuelle briller på, så er det meget nemt at komme til at tillægge barnet årsagen til problemet, og dermed komme til at tænke, at der må være noget galt med barnet.
Og det er en alt for snæver måde at opfatte problemer på. I min optik skal den kontekst og de relationer, som dit barn indgår i altid medtænkes, når analysen skal foretages. Er der noget i kontekst og i kontakten til andre, der er medvirkende faktorer?
Der er jo ting i konteksten og i relationerne, der virker som beskyttende faktorer og ting, der virker som risikofaktorer. Begge disse må medtænkes!
Det nytter ikke meget, hvis du ikke opdager, at dit barn er udsat for mobning, men kun forsøger at behandle, at dit barn er begyndt at tisse i sengen igen.
At se tingene i sammenhæng
Og det er ikke lige let selv at få øje på disse eventuelle ting.
Derfor er det godt at opsøge mig som børnepsykolog, netop fordi jeg kan være udforskende sammen med jer. Jeg kan stille jer de spørgsmål, der får jer til at tænke anderledes om en given problemstilling.
Jeg er heller ikke en del af problemstillingen, hvorfor jeg kan se med ”friske øjne” på situationen og samtidigt inddrage min faglige viden om børns almindelige udvikling.
Hvis du sender dit barn til børnepsykolog, svarer det lidt til at se problemet isoleret, og dermed får du ikke taget hånd om problemstillingen hele vejen rundt.
Altså det bliver dit barn, der er årsag og dermed løsning på problemet. Men dit barns adfærd er i min optik altid et udtryk for den sammenhæng, det indgår i. Derfor hjælper det heller ikke tilstrækkeligt at forsøge at ”fikse” dit barn.
Det, der virkeligt batter, er at turde kigge, på de sammenhæng dit barn indgår i og den måde, du møder dit barn på.
Det kan være relevant alt efter dit barns alder og den givne problemstilling at tilbyde egentligt samtaler, men i udgangspunktet finder jeg det mest effektivt, at jeg giver jer rådgivning om, hvordan I bedst hjælper jeres barn. I kender jeres barn bedst, og jeres barn er mest tryg ved jer, derfor er I også de bedste til at hjælpe!
Hvis dit barn skal til samtale hos mig, er det yderst vigtigt, at du er indstillet på sideløbende at have samtaler med mig, netop så sammenhængen kan medtænkes.
Hvordan foregår et forløb hos mig som børnepsykolog?
I den første samtale skal vi lave en afklaring af, hvad I ønsker at arbejde med, og hvordan jeg kan hjælpe jer.
Jeg mødes altid med jer som forældre alene først. I den første samtale vil jeg stille jer en række spørgsmål rundt om den givne problemstilling. Vi skal også opstille et mål, I ønsker at arbejde henimod. Herefter lægge vi sammen en plan for det videre forløb og afklarer, om der skal egentlige samtaler med jeres barn til. De fleste problemstillinger kan dog løses ved, at I indgår i en proces sammen med mig.
I den første samtale er det også væsentligt, at I mærker efter om kemien imellem os er god og dermed om I har tillid til, at jeg kan hjælpe jer videre.
Mine værdier i arbejdet som børnepsykolog
Som børnepsykolog arbejder jeg ud fra en grundlæggende tanke om at ”børn gør det godt, hvis de kan”. Hvis du oplever, at dit barn ikke vil, er det fordi, dit barn ikke kan. Så udfordringen bliver at sætte en ramme op, så dit barn kommer til at kunne, altså at du gentænker de krav, du stiller til dit barn.
Et andet omdrejningspunkt i mit arbejde er, at det er afgørende for psykisk sund udvikling, at dit barn oplever sig set, hørt og forsøgt forstået.
Du kan kontakte mig her:
Samtaler med unge:
Et stadigt stigende antal unge har i dag ”ondt i livet”. De har svært ved at finde sig til rette og overgangen fra barn til voksen volder problemer. ”Hvem er jeg? Er jeg god nok?” er spørgsmål som kan fylde i tankerne.
Især mange unge piger er i dårlig trivsel og kæmper med perfektionisme.
Der kan være flere forskellige årsager til at opsøge en psykolog.
Måske oplever du:
- At du er trist og føler dig ensom
- At du mangler tiltro til dine egne evner
- At du er ængstelig og bange
- At du har for mange bekymringer
- At du ofte kommer i konflikter med din familie og venner
- At det er svært i skolen både fagligt og socialt
- At du er i tvivl, om der er noget ”galt med dig”
- At du let bliver stresset og mister overblikket
Det kan være dejligt befriende at snakke med en anden end sin mor eller far. Jeg vil møde dig med en åbenhed og støtte dig i det, du gerne vil arbejde videre med.
Du kan kontakte mig her:
