Alle mennesker gør det godt, hvis de kan
En af mine centrale overbevisninger som relations- og børnepsykolog er, at alle mennesker, voksne som børn, gør det godt, hvis de kan.
Vi mennesker er grundlæggende fællesskabssøgende væsner, der gerne vil indgå i gode og givende relationer. Vi er født til at indgå i kærlige og tætte relationer med andre mennesker – derfor vil vi gerne samarbejde og gøre det godt. Dette gælder voksne og børn. Vi gør alle det bedste, vi kan i det givne øjeblik.
Derfor er det væsentligt at lede efter den gode intention bag adfærden. Emil fra Lønneberg er et godt eksempel på et barn, der ud fra sit synspunkt forsøger at gøre det gode. Emil hænger f.eks. sin søster op i flagstangen, så hun bedre kan se langt. En praktisk løsning, der ikke falder i god jord hos de voksne.
Børnepsykolog med fokus på voksne
– Hvis du ønsker at ændre dit barns adfærd, må du starte med at turde kigge på din egen
Al adfærd udspiller sig i kontekster og relationer. Dit barn har kun mulighed for at vise den adfærd, som rammen tillader. Derfor er det dig som voksen, der har ansvaret for at ændre rammen, så dit barn får de bedste muligheder for at udvise en ønskelig adfærd. Det kan være vanskeligt, men med en børnepsykolog ved din side er det langt fra en umulig opgave.
Du har indflydelse på at ændre de overordnede rammer, og derfor har du også ansvaret. Vi er som nærmeste omsorgsgivere rollemodeller for vores børn.
Børn lærer at gøre det, vi gør, ved at observere vores adfærd. Hvis du råber af dine børn, når du bliver vred, vil de med al sandsynlighed råbe af hinanden, når de bliver vrede.
At blive set, hørt og forsøgt forstået er det mest essentielle for en sund psykisk udvikling
Et barn, der føler sig set, hørt og forsøgt forstået, vil udvikle en sund selvfølelse baseret på et solidt selvværd. Den voksne spejler barnet, og barnet vil på denne måde komme til at kende sine egne indre følelsesmæssige tilstande og med tiden blive i stand til at regulere disse.
Barnet udvikler det man kalder mentalisering, altså det at kunne reflektere over egne og andre indre mentale tilstande. Mentalisering er afgørende for at kunne mærke samt arbejde med tanker og følelser, og som børnepsykolog lægger jeg vægt på at give voksne de redskaber, det kræver at give deres børn en sund psykisk udvikling.
Børn har brug for voksne, der sætter kærlige grænser
Nogle voksne er meget gode til at sætte tydelige rammer, lave struktur og trække grænser. De kan mangle en opmærksomhed på barnets selvfølelse. Denne forældretype kaldes den autoritære type.
Andre forældre er meget varme og kærlige, men er ikke gode til at stille alderssvarende krav til deres børn. Det bliver for eftergivende. Denne forældretype type kaldes Laissez faire.
De forældre, der formår at være tydelige og kærlige på samme tid, giver deres børn de bedste muligheder for at udvikle selvværd og selvkontrol. Den kombinerede type kaldes den autoritative forældretype, og som børnepsykolog er dette denne forældretype, jeg gør et stykke arbejde for at fremme.
Alle børn kan udvikle sig
Hvis et barn ikke kan leve op til de voksnes forventninger, må de voksne se på disse.
Er det rimelige krav, som barnet med stor sandsynlighed kan lykkes med at opfylde? Eller ligger kravene så langt fra, hvad barnet magter, at forventningerne og kravene må sænkes?
Som børnepsykolog er jeg optaget af det, man indenfor pædagogik, kalder Zonen for nærmeste udvikling, som er det, der ligger imellem det, barnet allerede kan, og det, barnet endnu ikke kan – altså dét, barnet kan med hjælp. Det er i denne zone, at al udvikling og læring kan finde sted. Således er det også denne zone, jeg som børnepsykolog ønsker at gøre opmærksom på.
Det er væsentligt at tænke på, at børn udvikler sig i forskellige tempi ud fra deres egne præmisser, hvis de rette omstændigheder er tilstede.
Ord skaber virkelighed
Det er ikke ligegyldigt, hvilke ord du knytter på dit barns adfærd. En voksen, der selv kan lide at være aktiv vil se barnets aktive adfærd som en styrke og som noget, der giver drive og energi. En anden voksen vil opleve det samme barns adfærd som hyperaktiv og måske endda irriterende. Alt afhænger af øjnene, der ser. Den måde du ser dit barn på, vil være bestemmende for hvordan du taler til dit barn, og dermed hvordan dit barn føler sig mødt i relationen til dig.
I mit arbejde som børnepsykolog lærer jeg derfor forældre, hvordan de med deres ord skaber en virkelighed, som de måske ikke selv er bevidste om, men som til gengæld er meget tydelig for barnet.
Min baggrund for arbejdet som børnepsykolog
Jeg er uddannet cand. psych. fra Århus Universitet i 2008 og har siden da arbejdet i pædagogisk psykolog rådgivning (PPR) i 3 forskellige kommuner.
PPR har en konsultativ funktion i dagtilbuds og skoleområdet, altså 0-18 år, hvilket betyder, at jeg har erfaring med at rådgive lærere, pædagoger og forældre omkring pædagogiske tilgange til et givent barn eller en given problemstilling, f.eks. uro i en klasse.
Jeg har erfaring med at rådgive i individuelle specifikke problemstillinger ift. til urolige børn, udadreagerende børn, indadvendte og ængstelige børn., børn i faglige udfordringer enten pga. høj eller lav intelligens, specifikke eller generelle udfordringer med kognitive funktioner (hukommelse og opmærksomhed), børn med lavt selvværd, børn med generelle adfærdsproblemer.
Ud over dette har jeg lavet pædagogisk psykologiske vurderinger, hvor jeg baseret på test, observation og samtale har lavet rapporter med analyse af baggrund for problemstilling samt kommet med anbefalinger ift., hvordan den givne problemstilling ud fra et psykologfagligt perspektiv kunne forsøges løst.
Jeg har efterfølgende gennemført processer med det pædagogiske personale som facilitator iht. at få implementeret de givne forslag og lavet brugbare og konkrete handleplaner.
Min tilgang som børnepsykolog i Midtjylland
Alle mennesker gør det godt, hvis de kan – denne værdi skinner igennem i min ikke-fordømmende og venlige måde at møde dig/jer på.
Jeg ved, at det, der giver den største motivation og det største mod til at turde kigge på sig selv og lave de nødvendige forandringer, er at rette fokus på det, der lykkes og det, der allerede virker.
Jeg har et anerkendende og ressourcefokuseret menneskesyn, som gennemsyrer min tænkning og interaktion med andre menneske – og således også mit arbejde som børnepsykolog.
Det er essentielt for mig, at I altid får noget konkret med jer fra rådgivningen, som I kan arbejde videre på derhjemme. Jeg bruger meget ofte modeller og tegninger for at konkretisere og øge forståelsen imellem os.
Som børnepsykolog arbejder jeg ud fra tanke om, at det er mere konstruktivt at arbejde ud fra realistiske og dermed opnåelig mål, end det er at ville det hele på en gang.
Jeg er kvalificeret ærlig, hvilket betyder, at jeg gerne vil udfordre jeres tænkning, så I kommer til at se andre perspektiver på en given problemstilling. Dette kan bane vejen for, at I får øje på handlemuligheder, I hidtil ikke har set.