Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/medhinanden.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2734
maj 2020 - Psykolog Anne Halkjær - Med hinanden

Hvordan bevarer jeg roen overfor mit barn? – sådan hjælper du bedst dig selv!

Hvordan bevarer jeg roen overfor mit barn? – sådan hjælper du bedst dig selv!

Den anden dag gik pigerne og jeg en tur med vores hund efter, at det var lykkedes mig med møje og besvær at “hive” vores yngste med.

Vi gjorde ophold på vores legeplads, hvor en far med tvillinge-drenge på omkring 3 år også var.

Det var sidst på eftermiddagen. 

Den ene dreng legede – den anden var ked af det og sur. Han ville have den andens gravko.

Meget velkendt situation, ik? 

blank

Jeg blev FANTASTISK glad og rørt over at følge med på sidelinjen og se, hvordan den her far tacklede hele situationen.

Han formåede at bevare roen.

OMG, jeg synes, at han fortjente den største medalje. 

Da han gik forbi mig, blev jeg nødt til at sige til ham, at jeg synes, at han klarede det skide flot. 

Han sagde: “!JA, men der er jo ikke andet at gøre i sådan en situation!”

Og nej, han har jo fuldstændigt ret. Der er ikke andet at gøre end at bevare roen og få det til at glide på bedste vis. 

Men hold nu op, hvor kan det være svært at bevare roen, ik?

Især når vi selv er trætte, vores børn er trætte, vi er fyldt op af en hel dags indtryk. 

Hvordan kunne denne far lykkes med at bevare roen? 

Da jeg observerede ham på afstand, hørte jeg ham sige: “Ja, du er simpelthen så træt!”.

Jeg er ikke sikker på, at drengen var i stand til at høre dette, men jeg er helt sikker på, at det hjalp far med at bevare roen. 

Hvorfor? 
Fordi han gik på indersiden og så, at der var en reel årsag til, at drengen ikke havde mere overskud. Han var træt!

Han mindede sig selv om logikken i, at drengen simpelthen ikke var i stand til at samarbejde, dele, være på legepladsen uden at være på nippet til en nedsmeltning…. 

Han hjalp sig selv til at forstå i stedet for at fordømme sin dreng! 

blank

Historien melder selvfølgeligt ikke noget om, hvorvidt denne far faktisk VAR rolig indeni. Pointen er, at han udadtil var rolig. 

På billedet ovenfor har jeg illustreret, hvad det vil sige at gå på indersiden, som en hjælp til at vi bedre kan bevare roen.

I fagsprog kaldes det mentalisering, når vi tænker over, hvad den anden har på indersiden. 

Når du kun ser ydersiden, altså kun kigger på adfærden, så misser du væsentlig information om, hvorfor dit barn gør, som det gør i det øjeblik.

Når du kun ser adfærden er det nemt at komme til at tænke: “Han vil jo bare ikke samarbejde!”.

Når vi tænker VIL IKKE, så stiger vores temperament simpelthen, fordi vi opfatter VIL IKKE, som en trussel imod det vi vil med barnet.

Når vi opfatter en trussel, er det ganske almindeligt, at vi reagerer med en stigende vrede. 

Hvorfor vrede?
Simpelthen, fordi vreden potentielt set kan hjælps os med at bekæmpe den trussel, vi står overfor. 

Nu er det jo så bare ikke en farlig bjørn, men vores lille, trætte og overgearede barn, vi står overfor.

Det har vores hjerne bare svært ved at se, især når vores følelser stiger til et vist punkt. 

Sådan virker vores menneskelige hjerne! 


Gør dette næste gang, der er optræk til rabalder: 

Så øvelsen går på at lægge mærke til din egen følelsesmæssige indre tilstand.

Du skal gå på din egen inderside først! 

Hvordan har du det i det øjeblik, hvor dit barn siger nej?
Hvad sker der indeni dig?
Hvilke tanker og følelser opstår der? 
Hvad mærker du indeni? 

Hvis du kan nå at fange dig selv, inden dine følelser er strøget til vejrs, så kan du nå at minde dig selv om, at der ALTID er en indre årsag til den ydre virkelighed, som du kan se! 

Når vi går på indersiden, får vi en større trang til at hjælpe, fordi vi forstår, at det ikke er, fordi vores barn ikke vil, men fordi vores barn simpelthen ikke kan indfri den forventning, vi i det øjeblik har. 

Så næste gang dit barn er ved at “kører op” i følelsesmæssig intensitet, så stop op og se på, hvordan dit barn har det indeni i det øjeblik. 

Når du italesætter, hvordan du tror dit barn har det, så lærer dit barn sig selv at kende fra indersiden.

Du træner dermed dit barns evne til at mentalisere, hvilket er en grundlæggende forudsætning for vores velbefinden her i livet. 

Evnen til at mentalisere betegnes som “et adelsmærke for følelsesmæssig sundhed og muligheden for at udvikle trygge relationer livet igennem” (Hagelquist & Rasmussen, 2017: Mentalisering i familien). 

Følelsesmæssig sundhed og trygge relationer er vist noget af det, vi alle kan blive enige om, er helt essentielt for at få et godt liv, ik?!

Du har med træning af din evne til at gå på indersiden, mulighed for at give dit barn de bedste betingelser for et godt liv.

Og jo, det glipper for os ALLE af og til. Især når vi selv har umødte behov, oplever svære følelser indeni eller bare er fyldt op.

Vi kalder det mentaliseringsvigt, og det kommer jeg helt sikkert ind på i et senere blogindlæg. 


PS. Hvis du gerne vil lære at bevare roen og PRÆCIST vide, hvad du gør, når der er optræk til rabalder mellem dig og dit barn, så tjek mit webinar ud:

Hvordan bevarer jeg roen

Foredraget er til dig, der:

– vil have gode metoder til at skabe mere ro og samarbejde i hverdagen
– vil have en større forståelse for, hvad det lige er, der sker, når dit lille blide lam forvandler sig til en ildsprudlende drage
– vil blive bedre til at OGSÅ tage dig af dine egne behov, fordi du ved, at det spiller ind på den måde, du møder dit barn på

Ud fra en enkel og effektiv model deler jeg med dig, hvordan du kan skabe mere ro indeni dig og i din relation til dit barn.

Jeg kommer ind på, hvordan du kan forstå, hvad det er, der sker, når du og dit barn har konflikt, så du bedre kan hjælpe dig selv og dit barn.

På den måde kan du få brudt den negative selvforstærkende cirkel, hvor du skælder ud, får dårlig samvittighed og så skælder dig selv ud, hvilket fører til endnu mere kort lunte og skæld ud på dit barn.

Udbytte:

– du bliver god til at se bag dit barns adfærd, så du kan møde dit barn med forståelse og ikke skælde ud
– du bliver bedre til at bevare roen, når dine egne følelser er ved at koge indeni
– du bliver opmærksom på, hvordan du kan tage vare på dig selv, så – du har mere overskud til at håndtere konflikter
– du får konkrete redskaber, så du kan bevare roen og hjælpe dit barn, når de stærke følelser bruser

Det er en optagelse af et tidligere afhold webinar, så du kan se det, hvor og hvornår det passer dig. Det er dit til evig eje. Det varer ca. 60 minutter.

Metoderne er low arousal metoden og Fælles Proaktiv Problemløsning.

Din investering er 199 kr. – du kan betale med MobilePay 

Overbelastning som mor – sådan reducerer du din stress

Overbelastning som mor – sådan reducerer du din stress
blank

Der findes altid bagvedliggende årsager til, at vi (og vores børn) handler, som de/vi gør.

Det er jeg sikker på, at du faktisk godt ved.

Jeg er også sikker på, at du TYDELIGT kan se alle de gode og gyldige grunde til, at alle de andre mødre af og til mister småkagerne og flipper skråt af og til, ik?

Og måske er det bare samtidigt vildt svært at se på, hvad der ligger bag dine egne handlinger?

Måske er det virkeligt svært at få øje på, hvad der giver dig en overbelastning som mor?

Så lad mig i dette blogindlæg invitere dig til at lave et reality-tjek på, hvordan det egentligt står til indeni dig, og hvilke gyldige grunde, der eksistere bag din adfærd. 

Lad mig starte med at spørge dig:

Hvordan har du det egentligt?
Du svarer måske: “Jo, tak, jeg har det da fint nok!”

  • Hvad betyder fint nok egentligt? 
  • Hvordan sover du om natten? 
  • Hvilket humør er du oftest i? 
  • Hvor meget tid har du til dig selv?
  • Hvor meget tillader du dig at hvile?
  • Hvordan er din helbredsmæssige tilstand? 
  • Hvilke tanker er din hjerne fyldt af? 
  • Hvordan går det på dit arbejde? 
  • Hvilket tempo har du i løbet af en dag? 
  • Er der tid og rum til noget, der er sjovt? 
  • Hvordan er jeres stemning derhjemme? 

Hvis alt er mest happy-clappy, så er jeg virkeligt glad på dine vegne. Det er vitterligt skønt, når vi har skabt os et liv, som vi rent faktisk kan holde ud at være i.

Og jo, jeg er godt klar over, at der altid vil være ting, der bøvler. Sådan er livet! 

For mig at se så handler et godt liv om BALANCE – ikke fravær af lidelse.

At der er plads og rum til at være uden hele tiden at spæne rundt og skulle gøre. 

Årsager bag din overbelastning som mor

Vi har alle en indre beholder, som i løbet af dagen bliver fyldt med både ydre og indre ting, der belaster os. 

Ydre belastninger kan være være livs forandringer og/eller daglige gener:

  • for mange udefrakommende krav
  • dårlig nattesøvn
  • svært at få arbejds- og familieliv til at nå sammen
  • for højt et tempo i løbet af dagen
  • for få muligheder for pauser og restitution
  • informationsoverload (skoleintra, mail fra fritidsklubben….)
  • traumer (ulykker eller omsorgssvigt fra din barndom)
  • sygdom

Indre belastninger kan være:

  • negative tanker
  • perfektionisme
  • lavt selvværd
  • bekymringer eller grublerier
  • skuffede forventninger til livet som mor
  • følelsesmæssige belastninger i relationer
blank

Så når livet bliver FOR svært eller hårdt, så er det, fordi din indre beholder er blevet alt for fyldt.

Det løber simpelthen over, og du har nu tegn på, at du er alt for overbelastet. 

Tegn på overbelastning kan være:

  • Irritabilitet; du flipper skråt over små ting
  • Indre tomhed eller indre kaos
  • Påvirket søvnkvalitet; du sover dårligt, for lidt, urolig søvn
  • Negative tanker; selvkritiske tanker
  • Påvirket spisemønster; du spiser for meget eller slet ikke
  • Træthed. Selv små gøremål virker uoverkommelige
  • Generel uoplagthed og følelse af ulyst
  • Nervøsitet og angst for det ukendte
  • Tristhed
  • Uro og rastløshed
  • Manglende overskud til andre og manglende glæde ved samværet med andre. …
  • Gråd (Kilde: netdoktor.dk)

Så lad mig spørge, hvor højt oppe ved kanten er vandstanden i din indre beholder? Er det god plads til dig? Eller er du ret presset, når du nu tager et konkret blik på dit liv? 

Det er klart og en selvfølgelighed, at du flipper skråt, når du selv er ALT for presset.

Du har simpelthen ikke den fornødne plads til at rumme dig selv eller dine børn.

Grænsen for, hvad du kan kapere er nået og måske endda langt overskredet. 

Hvordan giver det her mening for dig?

For mig er der en god logik her; nemlig at det ikke er fysisk muligt at rumme mere, end vi faktisk har kapacitet til. 

Mange af os har lært at se bort fra vores egne behov og begrænsninger.

Vi har ikke lært at det er okay, at vi i det hele taget har behov.

Vi har lært at alle andre kommer først. 

Måske vækker tanken om, at du har gyldige behov ligefrem en indre nervøsitet lige nu?

Vejen ud af overbelastning som mor

Første skridt til at skabe mere plads indeni dig er altså at tage et realistisk blik på, hvor fyldt din indre beholder er.

Hvad belaster dig? 

Næste skridt er at se på, hvordan du kan reducere mængden i din indre beholder, så vandstanden bliver mindre.

Du skal måske tage nogle svære beslutninger og sige farvel til noget i dit liv, som du egentligt godt kan lide, men som ikke er så væsentligt lige nu?

Måske skal du arbejde med de indre belastninger, hvis det er dem, der fylder mest i beholderen? 

Uanset, så TAG DE NØDVENDIGE SKRIDT i den retning, der bringer dig tættere på at skabe et ydre og indre liv, som du rent faktisk kan holde ud at være i. 

Hvor du kan være rummelig overfor dine børn, fordi du tager dig godt af din indre beholder, så den ikke flyder over. 

For jeg ved med sikkerhed, at INGEN af os ønsker at flippe på vores børn.

Heller ikke dig!

Hvilket lille skridt kan du tage allerede i dag?

Er der noget du kan skrue op for?

Noget du kan skrue ned for?

Jeg hepper på dig 💪❤️

blank

Ps. Vil du have min hjælp til at lære OGSÅ at tage dig godt af dig selv (UDEN dårlig samvittighed)?

Invester i min årsjournal, hvor du i 52 uger hver uge får opmuntring, opfordring og udfordring, der hjælper dig med at skabe et liv, hvor der også er plads til dig med GOD samvittighed.

Hvad lærer du i årsjournalen?

Årsjournalen lærer dig at udvise den samme forståelse overfor dig selv, som du viser overfor en god veninde, der bøvler med noget i livet som mor og menneske.

Tænk, hvis du kunne stoppe med at anstrenge dig, og du i stedet kunne lære at heppe på dig selv, fordi du møder dig selv med venlighe dog forståelse.

Årsjournalen indeholder:

  • 52 små korte overskuelige inspirerende tekster til din egen refleksion
  • 52 billeder, der hører til teksten
  • Plads til din egen notater hver uge

Metoden i årsjournalen:

Metoden, som du lærer i årsjournalen er Selfcompassion.

Selfcompassion består af mindfulness, sammenhørighed og venlighed imod dig selv (som modsætning til fordømmelse og selvkritik)

Du kan bruge bogen som en 52 dages selvomsorgskur, hvis du virkeligt trænger til en kærlig saltvandsindsprøjtning i dit liv som mor og menneske.

Som en kærlig reminder om, at DU også er vigtig – for hvem har gavn af, at du brænder helt ud?!

Ingen, hverken dig eller dine børn.

Du bestemmer selv, hvor meget tid du bruger om ugen alt efter, hvor meget du vil gå i dybden.

Men du skal regne med, at bruge ca. 10-15 minutter pr. uge.

Din investering

Din investering er 109 kr., når du bruger rabatkoden OMSORG – begrænset antal! (149 kr. normalt)

Du kan betale med MobilePay eller kreditkort.

Klik her og kom i gang med det sammen: