Få mere overskud i hverdagen – 6 ugers online workshop

overskud i hverdagen

Workshoppen er til dig, der kan svare ja på nogle af de følgende udsagn:

  • Jeg længes efter mere overskud i hverdagen
  • Jeg kommer til at skælde ud, fordi jeg er alt for presset
  • Jeg skælder mig selv ud over, at jeg skælder mine børn ud
  • Jeg har dårlig samvittighed over ikke at være en god nok mor
  • Jeg er stresset det meste af tiden
  • Jeg længes altid efter weekend og ferie, men oplever alligevel ikke, at det giver mig den tiltrængte pause
  • Jeg er ofte irriteret og vrissen
  • Jeg har ikke meget overskud, hverken til mig selv, mine børn eller min mand
  • Jeg føler mig udmattet både fysisk og mentalt
  • Jeg synes, at jeg sidder fast i en negativ cirkel af selvkritik, underskud, træthed og skæld ud
  • Jeg har en alt for presset hverdag
  • Jeg kan ikke se mig ud af tingene
  • Jeg har svært ved at være i ro i mine tanker
  • Jeg synes, at det er svært at finde tid og rum til fordybelse og nærvær sammen med mine børn
  • Jeg er ofte trist og dømmer mig selv hårdt
  • Jeg vil gerne gøre alting perfekt
  • Jeg oplever, at mine følelser styrer mig og ikke omvendt
  • Jeg er altid igang med at ordne alle de praktiske ting
  • Jeg ønsker at bryde ud af hverdags-hamsterhjulet, så jeg kan skabe åndehuller for mig selv til glæde for mig og min familie

Måske har du prøvet at:

  • tage dig sammen og anstrenge dig endnu mere på ikke at være vrissen og skælde ud?
  • ændre dit liv radikalt ved at begynde at løbe, spise sundt, rydde mere op, gøre mere rent, kun med det resultat, at du blev endnu mere træt og ked af det?
  • at vise, at du har styr på det, men indeni er du bare så udmattet?

OBS: forløbet er et undervisningsforløb med konkrete øvelser baseret på hjælp til selvhjælp og kan altså IKKE sidestille med et terapeutisk forløb hos en psykolog. 


Så hvordan får du brudt den cirkel, som det er så nemt at falde i, når hverdagen med mindreårige børn kører derud af?

overskud i hverdagen

Det skal jeg fortæller dig, for jeg har nemlig selv været der.

Jeg har været der, hvor jeg:

  • ikke havde overskud i hverdagen
  • satte mine behov i allersidste række
  • var ked af det
  • var mere vrissen end jeg ønskede at være
  • ikke orkede andet end at gå omkuld om aftenen
  • skældte mine børn ud
  • skældte mig selv ud over, at jeg skældte ud
  • var udmattet helt ind i marv og ben
  • kæmpede med at overkomme alt muligt
  • kæmpede for at være perfekt og gøre alting rigtigt.

Når du har småfolk i huset er der VIRKELIGT mange ting, der giver glæde og smil. Børn er skønne små mennesker, der på samme tid er vildt krævende.

Der er samtidigt med glæderne virkeligt også mange ting, der kan dræne dig for energi og overskud i hverdagen.

Rutinen, der ligger i at få en hverdag til at fungere, kan i sig selv være drænende. Manglende søvn, skænderier med din mand, fordi ser forskelligt på op opdragelse… børn, der ikke lige hører efter…

Mange gange kan de ting, der dræner, vokse sig så store, at det kan være svært at se det, der faktisk allerede virker og det, du allerede gør godt som mor.

For du er en god nok mor – ikke perfekt, men god nok. 

Ydre ting, der kan dræne dit overskud:

  • at få arbejdsliv og resten af livet til at hænge sammen
  • bunker af vasketøj, der hober sig op… nullermænd, der kommer flyvende… madpakker, der skal smøres
  • krav om deltagelse i alverdens arrangementer i børnehave og skole

Vores hverdagsliv er fyldt op af mange ting, vi som mennesker skal forholde os til.

Samtidigt er vi som mennesker i stand til at forholde os til os selv og vores liv – vi kan være bevidste i modsætning til dyrene. Vi kan tænke over, at vi tænker og over, hvad vi tænker. Vi kan vurdere os selv og det vi gør, siger, tænker og føler. Det er oftest her den største kilde til manglende overskud kan findes.


En deltager fortæller:

Det har været så befriende at påbegynde en forandring, som jeg kan styre – og være bevidst om de ting, jeg ikke kan styre. Det lyder fuldstændig fjollet, for jeg vidste det egentlig godt, og det er en kæmpe kliché – men jeg er nu bevidst om, at alt forandring begynder med mig selv.

Jeg er begyndt at sige fra – og kan mærke, at det gør mig både stolt og glad, fordi jeg får det gjort på en måde, som hverken gør ondt på mig eller den, jeg siger fra overfor.

Jeg blev mor for 8 måneder siden, og det har været rigtig hårdt for mig, da jeg netop har haft et billede af ‘den perfekte mor’, som har været mere ødelæggende end gavnende. Nu, hvor jeg er bevidst om det, kan jeg ændre det billede og ikke dømme mig selv på samme måde, som jeg gjorde før.

Mor, der ønsker at være anonym


Det er de indre overbevisninger om, hvordan du skal være som mor og som menneske i denne verden for at være god nok, som dræner mest!

Indre overbevisninger, der siger til dig:

  • at du altid skal være, der 110% for dine børn
  • at du er egoistisk, hvis du vælger at gøre noget for mig selv
  • at det går galt, hvis du prioriterer tid til dig selv
  • at du ikke er en god nok mor, som du er
  • at du skal være alt muligt andet end det du lige netop er
  • at du skal gøre alting perfekt for ellers er det ikke godt nok

Det er ved, at du kigger på de hæmmende overbevisninger, der hindrer dig i at prioritere dig selv højere, at du kan komme til at gøre mere af det, der giver dig energi, gør dig glad og giver dig overskud i hverdagen.

Det er, når du vurderer dig selv på negativ vis, at du langsomt men sikkert er ved at udhule dit overskud i hverdagen. Den stille indre stemme, der hele tiden fortæller dig, at du burde… du skulle… Den stemme, der kritiserer dig og din indsats.

Når du kritiserer dig selv, vil du være igang med at sabotere dit eget overskud. Dine indre tanker og dialoger er det, der dræner dig, så du ikke har energi til alt det, du gerne vil i livet sammen med dine børn, din mand og dig selv.


En deltager fortæller:

Som enlig mor er det svært at finde tid til ret meget. Alligevel besluttede jeg mig for at finde tid til at arbejde med mig selv, da jeg til tider har reageret uhensigtsmæssigt i pressede situationer, hvilket så gjorde mig endnu mere presset, og så var den onde cirkel godt igang.

Forløbet har først og fremmest sat en masse tanker igang, men på den gode måde. Tankerne er ikke længere bekymringer, og jeg er blevet meget bedre til blot at lade dem strejfe og flyve bort igen, istedet for at dvæle og lade dem blive til bekymringer.

Forløbet har været et skub i den rigtige retning for at huske at trække vejret, inden jeg bider af min dreng. Vi finder flere fredelige løsninger på konflikterne, og alle er mere glade.

Jeg kan klart anbefale forløbet, hvis man er klar på færre bekymringer og flere smil samt mere overskud

Amalie


Hvad jeg deler på workshoppen

På de 6 ugers workshop lærer du, hvordan du kan arbejde med dine indre overbevisninger og få den indre stemme til at holde k*ft, så du kan få mere indre ro, overskud i hverdagen og tilfredshed til gavn for dig selv, din mand og dine børn.

Jeg ved, at det kan lade sig gøre, for jeg har selv gået vejen.

Er mit liv, så perfekt? Har jeg altid overskud i hverdagen? Kommer jeg aldrig til at falde i negative overbevisninger om mig selv og min verden? Stikker selvkritikken aldrig mere sit grimme fjæs frem mere?

Jo, det sker og vil fortsat komme til at ske, men nu ved jeg, hvordan jeg kan undgå at det overrumplet mig og dræner alt min energi.

Nu ved jeg, hvad jeg stiller op!

Det er den viden, jeg deler med dig i workshoppen, så du også kan vide, hvad du stiller op, når du mærker at de gamle måder at tænke, føle og handle på forsøger at kapre dig.

glad-mor

Earlybird rabat på 40% – brug denne kode og spar 800 kroner: D3CPF29ECZ – gælder kun de første 6 deltagere, der melder sig til.


En deltager fortæller:

Jeg har den dejligste datter med masser af temperament – i løbet af kurset gik det op for mig, at jeg ikke har fået hjælp til at håndtere min vrede i min barndom, hvilket har haft konsekvenser i mit voksenliv – hvor jeg ikke har fået sagt fra.

Kurset har derfor også hjulpet min datter (og kommende børn) indirekte idet, at jeg har indset vigtigheden i at anerkende ALLE følelser, da hun ikke skal vokse op, og føle sig forkert, når hun er vred.

Jeg kan anbefale dette kursus til alle mødre – for alle kan lære at være bedre ved sig selv❤️

Mor, der ønsker at være anonym


På forløbet lærer du at tage bedre vare på dig selv, så du får mere overskud i hverdagen til at være noget for dine børn og din mand.

Hvordan:

Holdopstart d. 15/3 2017 kl. 10.

Der vil som opstart blive sendt en mail ud med adgang til modul 1, som du kan se, når det passer dig. Du skal altså ikke nødvendigvis sidde klar kl .10.

Efterfølgende vil du hver mandag modtage en mail med adgang til ugens video og tilhørende opgaveark. Du kan se videoen, når det passer dig. Du kan ikke downloade videoerne, men du har evig adgang på siden. Opgavearkene kan downloades og slutteligt samles til et hæfte med dine refleksioner.

Facebook gruppen:

Når du har sikret din plads, og workshoppen starter, får du tilsendt en mail med en invitation til en lukket Facebook-gruppe sammen med de andre deltagere (6 mødre ialt). I gruppen vil jeg give min sparring og opmuntring. Jeg vil følge dig hele vejen igennem din proces og giver dig gerne et kærligt puf i den retning, der er nødvendig for dig.

Det er mit ønske at jer, der er med i gruppen, kan få et fællesskab, hvor I kan dele “ups and downs” i jeres individuelle processer.

For at få mest muligt udbytte af workshoppen anbefaler jeg, at du får afsat tid til at se videoen i den uge, hvor den er sendt ud. På den måde kan du stille dine spørgsmål i den lukkede Facebook-gruppe og få min sparring igennem alle 6 uger. Du sikrer også, at du rent faktisk får skabt plads i din hverdag til at se videoerne og reflektere over temaerne, så du kan få mere overskud!

overskud i hverdagen


De 6 moduler indeholder:

Modul 1: Recepten på lykke

  • Her vil du lære om, hvordan du kan opnå mere lykke i dit liv
  • Du vil lære om modgiften imod stress
  • Der vil være konkrete øvelser, f.eks. en åndedrætsøvelse og en afspændingsøvelse

Modul 2: At spotte forstyrrelserne 

  • Du lærer at spotte de situationer, hvor du føler sig mislykket, fordi du ikke fik sagt eller gjort det, du ville. Det er disse situationer, der gør dig ked af det og udmattet og dræner dig for overskud i hverdagen
  • Du vil lærer at spotte de mest almindelige tankeforstyrrelser, som hindrer dig i at gøre mere af det, der gør dig glad

Modul 3: At se sammenhængen 

  • Du lærer at se, hvordan dine følelser forstærker dine negative tanker
  • Hvordan dine tanker og følelser sætter sig i din krop og påvirker din adfærd
  • Du vil lære en metode til at anerkende og regulere dine følelser, så de ikke styrer dig

Modul 4: Uden mål ingen forandring

  • Her skal du arbejde med at sætte realistiske mål, som du kan lykkes med
  • Du vil blive helt skarp på, hvilke værdier, der er essentielle for dig, og som du pejler efter
  • Du lærer også om identitetsfølelse

Modul 5: Bryd ud af hamsterhjulet

  • Du lærer i dette modul, hvordan du helt konkret kan finde løsninger til de situationer, der gentager sig og på den måde få redskaber til at bryde ud
  • Du vil opdage, hvad du allerede gør godt som mor, og hvilke kompetencer, du skal give mere opmærksomhed
  • Du bliver inspireret til, hvad du kan gøre for at få mere selvomsorg

Modul 6: Øvelse gør mester

  • Du bliver i dette modul guidet, så du kan udføre et adfærdseksperiment. Det er ved at handle og øve dig, at du kan overvinde det, der hindrer dig

Til hvert modul hører konkret øvelser og opgaveark. Du vil hver mandag fra workshoppens start modtage en mail med din adgang til ugens modul.

Du får samtidigt GRATIS adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor du sammen med de 5 andre deltagere vil få min sparring, opmuntring og opfølgning igennem alle 6 uger. Du kan også stille mig spørgsmål i gruppen.


En deltager fortæller:

Den største aha-oplevelse ved at deltage: At jeg er ALT for hård mod mig selv. Jeg vidste nok godt, at jeg er meget perfektionistisk, men havde nok ikke overskuet, hvor meget det rent faktisk dræner i længden. 

Den største konkrete forandring: Jeg har lært ikke at slå mig selv i hovedet, når jeg så alligevel fejler, eller når jeg ikke har overskud til at gøre det, jeg havde forestillet mig. I hvert fald de fleste gange… Og det giver mere energi i de krævende situationer

Mor, 38 år, Ålborg


Din investering er 1.995 kr. + GRATIS adgang til den lukkede facebook-gruppe.

Der er Early Bird rabat på 40% til de første 6 deltagere. Brug denne rabatkode og spar 800 kroner: D3CPF29ECZ


Tilfredshedsgaranti

Jeg garanterer dig, at du vil opleve en positiv forandring, og at du igennem de 6 uger vil få konkrete redskaber, så du kan skabe mere glæde i dit liv og overskud i hverdagen.

Hvis du mod forventning ikke oplever dig godt hjulpet videre til trods for, at du har været engageret, set videoerne, øvet dig og reflekteret over opgaverne, så giver jeg dig naturligvis dine penge retur uden sure miner.

blank