Ked af det – om tristhed og vejen videre

ked af detDen anden dag på vej i bilen ind mod Aarhus med tankerne rettede mod intromøde i ”Compassion Kultiverende Træning” på Uni, bragede følgende ord pludseligt ind i mine øregange. Jeg spidsede ører og tankerne begyndte at rulle… måske du har hørt ordene i radioen lige pt.

Er du okay, eller er du ked af det? For det’ okay at være ked af det…!” (Gulddrengen, 2017)

Så enkelt et spørgsmål, der satte så mange refleksioner i gang i mit sind. Hvor tit stiller vi egentligt hinanden dette spørgsmål?

Hvornår er du sidst blevet spurgt? Hvornår har du sidst spurgt?

Hvorfor mon vi ikke oftere stiller dette enkle spørgsmål til hinanden? Og den med manglende tid køber jeg altså ikke… Jeg tror nærmere, at det handler om en række ting, som jeg her vil forsøge at kloge mig lidt i.

Årsager til, at vi ikke spørger hinanden:

  1. Vi synes, at det er for grænseoverskridende. Vi værner om privatlivets fred og kan måske nemt komme til at frygte den andens reaktion. Vi kan også tænke, at den anden nok har andre, der er tættere på, som spørger. Men hvad nu, hvis vi alle tænker sådan og det bl.a. er derfor at 210.000 dansker over 16 år ofte eller altid føler sig alene (jf. dr.dk)?
  2. Vi er bange for svaret. Tænk, hvis den anden så BLIVER ked af det og kommer til at græde… vil jeg så kunne håndtere det? Kan jeg ikke risikere, at gøre det hele meget værre ved at spørge?
  3. Vi er ikke vant til at tale om svære følelser. Vi mangler ord og rum til følelser. Vi spørger ofte hinanden nærmest retorisk, hvordan det går… Ikke så tit, hvordan har du det?! Hvis vi så får et svar, der lyder noget i retning af: Ja tak, det går egentligt af Helvede til, så er det ligesom det bryder en social norm, der hedder, at vi helst skal svare retorisk tilbage: Jo tak – det går fint.
  4. Vi tror, at ALLE andre er glade og overskudsagtige. Vi ser jo nærmest kun smilet og den kæmpe store JA-hat, som mange ifører sig hver dag. Det er som om, det er taber-agtigt, hvis vi ikke magter, hvis vi ikke præsterer, hvis vi bare er til med alle livets ups and downs. Og vi er jo alle mere eller mindre optagede af, hvordan vi tager os ud i andres øjne. Derfor er det jo ikke lige altid, så nemt at stå ved, hvordan du egentligt har det, vel?!

Så nu vil jeg spørge dig: Er du okay eller er du ked af det?

Prøv at tillad dig selv et øjeblik at rette blikket indad. Tillad dig at dvæle et øjeblik ved dig selv og dit eget velbefindende. Og nej, du er ikke egocentreret, hvis du giver dig selv lov til at tune indad med radaren.

Prøv at mærk, hvordan du har det i din krop. Er der steder, du har ondt? Hvad mon smerten vil fortælle dig? Hvilke tanker fylder dit sind i dette øjeblik? Er det realistiske tanker om dig selv og din verden eller kredser dine tanker om alt det, du ikke kan, alt det du ikke formår?

Prøv så nu at se efter, hvilke følelser der knytter sig til dine tanker. Prøv at forfølg dine tanker og mærk effekten i dit sind.

Hvorfor ked af det?

Vi oplever at blive kede af det, når vi:

  • oplever modgang
  • mangler støtte
  • får kritik
  • oplever at miste noget, vi har kært
  • er ensomme
  • bliver stillet for mange krav, som vi ikke magter at indfri (det kan også være krav fra dig selv til dig selv!).

Det er naturligt at blive ked af det, når du oplever de ovenfor beskrevne situationer. Men det betyder ikke, at det er naturligt at blive hængende i tristheden uden at forsøge at tage dig af den. Hvis du ikke håndterer din tristhed, er det en stor risiko for, at den vil blive en mere permanent tilstand i dit indre.

Hvordan føles tristhed?

Når du mærker, at du faktisk er ked af det, så kan din første instinktive reaktion være at forsøge at komme væk fra følelsen. Der er mange måder at dulme ”ked af det-hed” som f.eks. at gå ud og shoppe, drikke for meget vin, gøre for meget rent eller at lade som om, alt er helt fint.

Hvis du er trist, så skal du vide, at det er en helt naturlig reaktion, hvis du prøver at undslippe det ubehag, som tristheden medfører. Sådan er vi mennesker – vi bryder os ikke om det, der er ubehageligt! Og tristhed er ubehageligt – det føles som en tyngde i din krop og dræner dig for energi og lyst til at være engageret og aktiv i dit eget liv.

Når du er trist, vil du naturligt søge et hurtigt boost af din energi ved f.eks. at få udtalt trang til sødt, kaffe og alkohol. Din krop fortæller dig, at du har brug for at få tilført energi, men også at du har brug for at finde ro. Det er en kortvarig her og nu strategi – lidt som at tisse i bukserne, det hjælper lige nu, men forværrer din situation på den lange bane.

Du kan også få søvnproblemer – enten sover du meget eller også kan du have svært ved at finde ro til god søvn. Måske dine tanker kører i ring, især når der bliver ro i huset og du skal til at falde i søvn?

Dine tanker kan kredse om de samme emner og især rette sig mod, hvordan du selv fejlede og ikke magtede opgaven. Dine tanker bliver nemt fyldt af selvkritik som f.eks. at du er dum, egoistisk, kedeligt eller uegnet til at være menneske, hvilket yderligere forstærker din tristhed.

Du bliver fastholdt i en negativ nedadgående spiral.

Hvad kan du gøre, hvis du er ked af det?

Overordnet set så kalder en følelse af ked af det-hed på trøst. Prøv at forestil dig, at dit lille barn kommer til dig helt opløst i tårer. Hvad er din første instinktive reaktion? Hvis du er, som vi forældre er flest, så vil du få en stærk trang til at tage dit barn op, holde om det og trøste dit barn, ik?! Det sidste du ville gøre var at skælde dit barn ud over, at det er ked af det.

Og det er faktisk den samme tankegang og adfærd, som du skal søge at opdyrke overfor dig selv. Det handler om at opdyrke din evne til at udvise compassion, både overfor dig selv og andre.

Du kan læse mere nederst i indlægget om, hvad compassion er, og hvordan jeg arbejder med det.

Mere konkret kan du gøre disse 5 ting:

Tillad dig selv at mærke, at du faktisk er ked af det. Giv dig selv lov til at være ked af det og accepter, at det er den følelse du har lige i øjeblikket. Du kan kun ændre din tilstand, hvis du starter med at acceptere din tilstand.

Vend din opmærksomhed mod din krop: hvor sidder din tristhed? Måske har du en knude i maven? Måske kan du have svært ved at få luft, fordi det trykker i dit bryst? Hvis du har brug for at græde, så tillad dig selv det. Gråd er forløsende.

Prøv at skriv ned, hvad du er ked af. Det kan hjælpe dig med at skabe et overblik, men også give dig en distance til problemerne, så du faktisk formår at tænke mere klare tanker omkring dem. Prioriter dine problemer, som gør dig trist i rækkefølge: hvad er dagens problem? Ugens? Månedens? Star med at løse de mest vigtige problemer først.

Find måder at trøste dig selv på i hverdagen og gøre noget godt for dig selv, f.eks. kan det være at du særligt om aftenen mærker tristheden. Hvordan kan du så gøre noget aktivt for at aflede dig selv i stedet for at sidde passivt hen og blive endnu mere trist? Det handler om, at du gør noget rart for dig selv for aktivt at forsøge at regulere din følelse af tristhed. Tag kontakt til en god ven og gå en tur sammen – det hjælper så du aktivt forsøger at gå imod den ensomhed der ofte følger tristheden, fordi vi får trang til at trække os.

Stop dine indre negative kritisk evaluerende tanker om dig selv, andre og om din situation. Prøv at se dig selv og din situation udefra. Det kan hjælpe dig, hvis du forsøger at beskrive, hvordan du har det overfor en anden person. På den måde kan det være nemmere at blive opmærksom på, hvordan du har det. Når du opdager, at du skælder dig selv ud, så stop op og forsøg at udskift tanken med en mere realistisk og venlig tanke. Sig f.eks. til dig selv, at du faktisk nu er blevet opmærksom på din tristhed og forsøger at håndtere den på bedste vis.

Du prøver at lære at forstå dine følelser, tage dig af dem og faktisk ændre din situation.

Hvis du oplever at din tristhed er ved at sætte sig som en mere permanent tilstand, så opsøg hjælp hos en god psykolog. Der er en vej videre – også for dig.

Hvordan jeg arbejder med tristhed – om compassion:

Definitionen af compassion er følgende: ”Compassion er en sensitivitet overfor egen og andres lidelse med en tilhørende dyb trang til at søge at lindre lidelsen” (frit oversat fra Schlander, 2015).

Compassion indebærer altså både en sensitivitet, venlighed, viden og motivation til at hjælpe, både dig selv og andre. Mange af os, især os kvinder, er ret gode til at udvise compassion overfor andre, ik?! Vi er nok knap så gode til at vise compassion (medfølelse) overfor os selv, vel?!

I Compassion Fokuseret terapi arbejder jeg med at øge din evne til compassion, både overfor andre og dig selv. Det betyder, at du med træning kan blive god til at tage dig af dig selv med alle de følelser, du indeholder. Du kan blive god til at mærke din tristhed eller vrede uden at reagere pr. automatik. Du kan lære at tage dig af det med venlighed uden at reagere ud fra følelsen, så den styrer dig. Når du træner compassion vil du blive bedre til at vide, hvordan du skal håndtere besværlige situationer i dit liv, så lidelsen afhjælpes.

I terapien lærer du dit menneskelige sind at kende. Du kommer til at kende din lumske hjerne, og hvordan den kupper dig, så du kommer i dine følelsers vold. Du lærer også, hvordan du aktivt kan berolige dig selv og skabe mere tryghed og venlighed i dit liv.

I compassion fokuseret terapi anvendes åndedrætsøvelser, mindfulness-øvelser og visualisering som metoder.

Compassion kan give dig en oplevelse af større tilfredshed i dit liv.

Som noget nyt tilbyder jeg er 8 ugers Compassion Fokuseret forløb – Fra selvkritik til selvværd. Det foregår 8 torsdage med opstart d. 11/5 kl. 16 i Ry Sundhedshus.

Klik på linket og find din rabatkode, så du kan spare 25%, når du tilmelder dig inden 1/5 2017.  Der er max 8 pladser.

Litteratur:

Aaen (2011): Lev med dine følelser

Schlander (2015): Compassion fokuseret terapi