Fra magtesløshed til handlekraft – sådan starter du

Fra magtesløshed til handlekraft – sådan starter du
blank

Den værste oplevelse vi vel nærmest kan stå i som forældre er der, hvor vi simpelthen ikke ved, hvordan vi på bedste måde tackler os selv og vores børn, ik?

Det er der, hvor magtesløshed kan hamre dig helt i jorden, så du står som en hjort fanget i forlygterne på en bil….. Du aner ikke dine levende råd, 

Når alt er fryd og gammen, og der er smil på læben, sommerfugle og blomster i luften, så er livet med børn super duper skønt….. 

Det er bare ikke så ofte, at livet med børn ser sådan ud!

“WHAT?” tænker du måske “Jeg synes da, at det ser ud, som om de andre familier har totalt styr på deres shit! Der må da være noget galt med mig og min medforælder, når vi mest af alt oplever, at det er hårdt at have børn”.

Og NEJ, der er intet galt med dig.

Når du rammer metodeloftet

Du oplever magtesløshed, når dine metoder slipper op. Når det du troede virkede eller det der har virket ikke virker mere. Så er det snublende nemt at ende i det hjørne, hvor du oplever dig trængt op i en krog…. 

Du er nået det, jeg vil kalde metodeloftet! 

Livet med børn er hårdt, fordi det er svært og dilemmafyldt og fuld af store følelser både i os selv og i vores børn. Sådan er det.

Det kræver gode og effektive metoder at navigere i livet med børn. Kun på den måde kan du træde ud af magtesløshed og ind i handlekraft.

Nedenfor har jeg forsøgt at tydeliggøre, hvor komplekst et felt en familie i virkeligheden er. 

Kompleksiteten i en familie

blank

Indenfor ringen er der en familie (og jo, en familie kan sagtens se ud på en helt anden måde og stadig være en familie!).

Imellem de enkelte medlemmer af familien er der relation er på kryds og tværs.

Mellem mor og far, mor og dreng, mor og pige, far og dreng, far og pige, mellem søskende. De relationer påvirkes af følelser, behov, mål, grunde til handlinger og tanker indeni den enkelte. Dette er ikke altid synligt.

Vi kan jo lade, som om vi er glad uden at være det….

Og det er også lige præcist derfor, at vi meget nemt kan komme til at misforstå hinanden. Vi troede, at den anden tænkte eller følte sådan….. 

Så indenfor ringen er der en stor kompleksitet, som vi hver dag skal navigere i. 

Vi rammer ikke altid rigtigt med at forstå den anden.
Vi kommer til at misforstå og dermed såre den anden.

Det vækker skyldfølelse, som vi kan agere på, hvis vi kan mærke den.

Så bliver vi motiveret til at stå ved vores ansvar og dermed sig undskyld. På den måde kan der igen skabes kontakt, og relationen kan genoptages. 

Hvis vi ikke kan mærke skylden, fordi den er svær og forbundet med skam, vil vi nemt komme til at placere den på den anden. Det var også fordi at han/hun gjorde eller sagde……  Så lider vores relation et knæk og kontakten gøres lidt mindre stærk. Det gælder både for vores kontakt til vores medforælder og til vores børn. 

Din indre rygsæk

Indeni mor og far er der en rygsæk med alle de oplevelser, som vi hver især har med os helt fra vores egen opvækst.

Den måde vi er blevet mødt på eller ikke er blevet mødt på. Det er blevet til vores indre arbejds-modeller over verden, som vi agerer ud fra. 

Er verden et trygt sted eller er din rygsæk fyldt af mistillid og frygt for andre?

Det vil selvfølgeligt påvirke den måde, du opfatter de andre i din familie, hvis du er på vagt, fordi du så nemt kommer til at gå i forsvar, når du oplever dig truet.

Det er heldigvis muligt at arbejde på at genskabe din tabte tryghed.

Du kan ikke få en ny barndom, men du kan skabe en indre tryghed, så du kan være i en større ro indeni. 

blank

At være ROLIG er en super-kraft, som du kan træne op. Heldigvis

Livet med børn bliver ALDRIG kun lagkage.

Det er svært, fordi en familie består af en stor kompleksitet i relationerne, som jeg håber, du tydeligt ser efter at have læst min beskrivelse og set på billedet. 

Uden om ringen er der også en kontekst med alle de krav og forventninger, der stilles hele tiden. Dette lægger også et pres på en familie. Det vil jeg komme mere ind på senere. 

Min missionen er klar


MIN MISSION er at hjælpe dig med at blive bedre til at navigere i denne kompleksitet, så du ikke vender dig imod dig selv med bebrejdelse og selvkritik.

Hvorfor? Fordi selvkritik gør dit liv både indeni og udenpå meget mere lidelsesfyldt og svært. 

Så her på bloggen handler det om 2 overordnede temaer:

Din relation til dig selv OG din relation til dine børn. 

Kun når du har gode og effektive metoder, kan du træde ud af magtesløshed og ind i handlekraft!

Jeg flytter væk fra alle krav…

krav medfølelse

Shit, det blev en sen aften…. Min yngste havde svært ved at sove, og jeg trængte virkeligt bare til at slå stængerne i vejret og slippe alle krav!

Dagen i dag har været træg, kedelig, uproduktiv!

Jeg har lagt én kurv med sokker sammen, så det er da faktisk også noget jo!

Og det er ikke fordi, der ikke er noget, jeg kunne gøre. Jeg har en liste så lang med ting, der kunne ordnes. Krav er der nok af!

Både de krav andre stiller til mig; mine børn, der beder mig om ting, vil snakke med mig, have min hjælp…

Min mand, der også vil snakke med mig (hvilket jeg i bund og grunde er virkeligt glad over, fordi det jo betyder, at han stadig finder mig interessant!).

Krav fra omgivelserne om skole-intra, lektielavning, viden om mange forskellige læringssystemer på computeren…

Også krav, som jeg stiller til mig selv…. Jeg burde bevæge mig mere, spise sundere, læse mere faglitteratur (og ikke bare scrolle på min telefon!), være mere nærværende, have større lyst…

Måske du har haft det på samme måde? Alt for mange krav – alt for lidt energi og overskud til at indfri krav!

Jeg kan da sagtens mærke min indre kritiker, der siger:” Uhhh, du har al den tid i verden lige nu. Se nu at få noget konstruktivt ud af det!”

Men ved du hvad?

Det her hjemmeliv med børn og forsøg på arbejde… det dræner mig virkeligt meget.

Jeg savner min tid for mig selv, hvor der ikke er nogen, der kalder eller har et eller andet behov.

blank

Jeg har trang til at flytte på en øde ø.
Hvem vil med?

Hvad du kan gøre i stedet for at flytte fra krav

Hvis du har det som mig, så lad for Guds skyld vær med, at hak dig selv til plukfisk over det.

Så vil du blot forværre det svære, du står i.

For det er en svær situation vi ALLE er i grundet den her lorte-epedemi. Det kan der vist ikke herske nogen tvivl om.

Vi er alle pressede over en fuldstændigt anderledes hverdag. Vi er pressede over, at vores velkendte og trygge rutiner med et er revet væk under os. Vi er pressede over, at vi skal være sammen 24/7.

Og nej, det betyder selvfølgeligt ikke, at du er holdt op med at elske dine børn og din mand. Det betyder, at du med al sandsynlighed har minimal tid til dig.

Forestil dig, at din gode veninde har fortalt dig om det pres, hun står i lige nu. Jeg er sikker på, at du ikke ville skælde hende ud over, at hun ikke orker så meget, som hun plejer.

Jeg er sikker på, at du vil have tonsvis af medfølelse for hende, og at du sagtens kan se, hvorfor hun er presset over alle krav, ik?!

Så i stedet for at piske dig selv sønder og sammen, så forsøg at mød dig selv med samme medfølelse og nysgerrighed, som du møder din veninde med.

Spørg dig selv om dette:

  • Hvilke krav er for meget lige nu?
  • Hvorfor har du lyst til at flytte til Langtbortistan?
  • Hvad mangler du?
  • Hvilke følelser støder jeg på i mig selv i min hverdag lige nu?
  • Hvilke behov har jeg, der ikke mødes lige nu?

Når du ser på det, så er det vel egentligt ikke underligt, at det er en svær situation lige nu, vel?!

Giv dig selv lidt plads.

Tal med venlighed til dig selv – gerne højt!

Sig til dig selv, at det er en svær situation. Det er hårdt lige nu.

Led efter, hvad du har brug for og se, om du kan give dig selv noget af dette. Giv dig selv medfølelse!