Hvis du allerede nu tænker “OMG, så mange dage med børn 24/7”, fordi ferien står for døren, så er jeg helt på din side.
Hvis tanken allerede nu på forhånd udmatter dig, så kommer her en hurtig guide med opmærksomhedspunkter og konkrete tiltag, som du kan afprøve.
Måske du lige nu tænker:
“Hold da op, ferie med børn BURDE ikke give stress! Jeg har jo selv valgt at få dem!”
Hvis du tænker sådan her så er det helt sikkert, fordi du elsker dine børn herfra og til månen.
MEN der er en stor risiko for, at du på samme tid kommer til at ofre dig selv fuldt ud på moderskabets alter.
Vores børn SKAL have det godt.
Ingen diskussion om det.
Men vi skal også selv i livet, som mor have det godt.
Hvis du hele tiden spæner rundt og sørger for alle andre, så kommer her en ærlig og måske lidt svær udmelding fra mig.
Du risikerer at bliver totalt overbelastet og på sigt brænde ud, så der bare slet ikke er mere energi at give ud af.
Og jeg ved, hvor vigtigt det er for dig, at dine kære har det godt og trives.
Belastning i livet som mor
Når den belastning, vi står i overstiger vores ressourcer og/eller handlemuligheder, ja så er der risiko for, at vi oplever vores situation, som en trussel og dermed aktiveres vores selvbeskyttelsessystem.
Mange af os har lært at vejen ud af belastning er at knokle endnu mere på.
Det falder os slet ikke ind at stoppe op, sige fra eller bede om hjælp.
Nej, vi har lært, at det er bedst at klare os selv, så vi tager os sammen.
Så bare tanken om at tage en slapper fra vasketøj, indkøb, rengøring, lege med dine børn, stå for alt muligt….
Bare tanken er med til at give dig svedige håndflader og let øget puls.
Nå, men tilbage til den “ferie” der venter forude lige om lidt.
Jeg skriver med vilje ferie i citationstegn, fordi jeg mener, at det er helt skørt at snakke om ferie, især når vi har små børn.
Ordet ferie kan få os til at have alt for høje forventninger til, hvordan tiden med vores børn BURDE være.
Når virkeligheden så ikke lever op til vores forventning, så er det nærliggende at bebrejde os selv i stedet for at justere på vores forventning.
Kender du det?
Tjekliste med 7 punkter
Her kommer en tjekliste ment som en inspirationsliste, hvor du kan plukke det ud, som taler mest til dig:
1. Tjek dine forventninger:
Mange af os længes efter fridage med ro, børn der leger, stængerne smækket op og tid.
Men det er ofte en ret urealistisk forventning at have, især når du har børn under 12 år.
Hverdagen fortsætter jo bare selvom vi ikke skal på arbejde.
Tjek, hvad du forventer for de kommende dage med dine børn, og lav realistiske planer for, hvad du vil nå og hvad dine børn skal.
Sænk ambitionerne.
For de fleste børn er det faktisk nok at være sammen og lave en simpel aktivitet.
Gå en tur, spille et spil, læse en bog, gå ud i haven, snakke sammen, danse til en god sang, bage, lave mad, tage på en enkelt tur til et hyggeligt sted.
Ofte tror vi voksne, at der skal meget til, men de fleste børn vil bare gerne være sammen og have det rart.
Så spørg dig selv, hvad der er vigtigt for dig at lave i din “ferie” med dine børn?
Hvad vil du gerne kunne se tilbage på?
Hvilke minder vil du gerne give dine børn?
Hvis I er en familie, der er vant til at have fart på, så kan mit første råd lyde lidt underligt.
Det er jo altid, når vi er hjemme sammen, at det går i hårknude imellem os, tænker du måske?
I dette tilfælde, så er mit bedste råd, hvis du gerne vil have noget energi tilbage efter dine “ferie”, at I sammen øver jer på at lave ting med lavt tempo.
Og jo, det er skidesvært.
Fordi en del af vores hjerne elsker at være i drive.
Det kan vi bare ikke holde til hele tiden!
2. Tjek om i et afstemte:
Ofte, når det går galt imellem os som forældre er det, fordi vi troede, at den anden ville eller synes noget.
Vi troede, at vi vidste, hvad den anden tænkte og så glemte vi at spørge.
Kender du den?
”Jamen, jeg troede da, at du… det er jo indlysende!”
Argh, den her kender jeg godt selv.
Det er så nemt at falde i denne tankefælde, hvor vi tror, at vi ser den andens inderside klart.
Derfor opstår misforståelser imellem os.
En misforståelse er jo netop en fejl-tolkning/-forståelse.
Derfor slår måsen i sædet og vær klar i spytte omkring jeres forskellige forventninger til fridage med børn.
Lav gode aftaler, der tilgodeser jeres behov og børnenes behov.
Hvem gør hvad hvornår, hvor længe og med hvem.
Tag evt. udgangspunkt i De 8 H’er:
- Hvad skal vi lave? (indhold)
- Hvorfor skal vi lave de? (skaber mening)
- Hvornår skal vi lave det? (Tidspunkt)
- Hvor skal vi lave det? (Placering)
- Hvem laver vi det med? (Voksne, børn)
- Hvordan skal vi lave det? (Metoden)
- Hvor længe skal vi lave det? (Tidsperspektivet)
- Hvad skal vi lave bagefter? (Indhold og overgang)
Hvis du umiddelbart synes, at det virker ret omfattende og lidt fjollet at være SÅ grundig og eksplicit en gennemgang, så prøv det af en gang og se om det mindsker misforståelser.
Brug også gerne De 8 H’er, når du tjekker næste punkt.
3. Tjek om planen er tydelig for ALLE i familien
Lav gerne en enkel visuel plan over dagens program.
Inddrag gerne alle medlemmer i familien, så alle ønsker er hørt.
Det er jo ikke det samme som at alt kan lade sig gøre.
Når vi alle ved, hvad vi skal og selv har været med til at foreslå nogle af tingene, ja så er der en større sandsynlighed for samarbejde og dermed mere hygge for alle.
4. Tjek om aktivitet passer til energiniveau:
Tjek om der er balance mellem den energi, der skal bruges på en aktivitet og den mængde energi, der er til rådighed både hos dig selv og dine børn.
Hvis energien er lav, så vælg enten at droppe aktiviteten eller lave en mindre energikrævende aktivitet.
En aktivitet bliver ret stressende og udmattende, når der egentligt ikke er energi til at udføre det.
Husk at indlægge rigeligt med pauser i løbet af dagen, så du sørger for at lade løbende op.
En pause kan være en film, brætspil (hvis du kan lide det) eller et spil på iPad.
4. Tjek om I har fået nok grønt:
Og her tænker jeg ikke på grøntsager, men om at komme ud i det grønne.
Vi ved fra forskning, at kontakt til naturen reducerer stress.
Så kom ud og få luft! 20 minutter om dagen er nok.
Og hvis dine børn ikke vil med ud, så lav en sjov leg på turen.
Vi har f.eks. altid ledt efter sten med hul i, fordi det uløste en is!
Skønt motivation, ik?
5. Tjek om du ejer dine egne følelser:
Falder det dig let at stå ved dine følelser?
Eller kommer du nemt til at tænke, at det også bare er, fordi dit barn er så umulig?
Hvis du tænker det sidste, så forstår jeg dig godt.
De er jo umulige af og til de kære små!
Problemet med den tænkning er dog, at den ofte handlingslammer os, fordi vi jo ikke bare kan fjernstyre vores børn med en enkelt tryk på en knap (hurra for den, der opfinder sådan en, ik?!).
Når du tager ejerskab over dine egne følelser og reaktioner, så har du handlemuligheder.
Så kan du øve dig på at stoppe op, fordi du kan mørke, at du er ved at koge over indeni.
Så kan du, når du mærker, at du er ved at flippe skråt, gå ud af situationen.
Tag en pause.
Ingen vinder ved, at I ryger i det røde felt.
Gå ud af situationen og køl af.
Træd først ind igen, når du igen er HELT i ro.
Burg denne formel på dig selv og dine børn, når følelserne er ved at stige: Anerkend først, vent og led så positivt videre.
6. Tjek om der er plads i din indre kop:
Hvor presset er du egentligt indeni dig?
Det er et helt umenneskeligt krav, at du skal være rolig og rummelig, hvis du selv hænger i med neglene hver dag.
Et godt sted at starte, hvis du er for presset, er at tjekke ind med dig selv.
Hvordan har du det egentligt?
Er der plads til dig indeni og i dit liv i det hele taget?
Er du mon ud af kærlighed til dit barn komme til at ofte dig selv på moderskabets alter?
Hvis ja, så beslut dig for at DU også er vigtig og øve dig på også at tilgodese dig selv.
Derfor HUSK dig selv – drop ideen om den altopofrende martyriske mor, der ALTID 24/7 tilsidesætter egne behov.
Det er hverken godt for dig (du risikerer at brænde ud) eller dine børn (de lærer ikke, at andre OGSÅ har behov).
Vær et ægte menneske – det er godt nok!
7. Tjek, hvordan du taler til dig selv:
Når ting i vores liv ikke lykkes, så er der så mange af os mødre, der falder i selvkritikkens grøft.
Og mange af os lægger ikke mærke til, at det er det, vi har i gang i vores tanker.
Men vi mærker effekten på vores kroppe og vores sind.
Vi bliver nemlig totalt udmattede og ængstelige, når vi bebrejder os selv.
Vejen ud af selvbebrejdelse, og det kæmpe BURDE, som mange af os har fået installeret, går igennem selvaccept.
At du kan møde dig selv med samme forståelse, venlighed og medfølelse, som jeg er sikker på, at du møder dine veninder med.
Evnen hedder SELF-COMPASSION og handler om, at være med det, der er (mindfulness, hvor vi ikke under eller overdriver), at rette en venlighed imod dig selv og og accept af lidelse som et fællesmenneskeligt vilkår.
Du er ikke forkert, hvis du synes, at “ferie” med børn er hårdt.
Det er hårdt, fordi det er hårdt!
