Hvorfor vil mit barn ikke samarbejde?

05oktober

Hvorfor vil mit barn ikke samarbejde?

Posted by - Psykolog

Hvis du nogle gange river dig selv i håret, fordi du IGEN har stået i en konflikt, der kom ud af det blå, så er dette skriv til dig.

Du kender måske dette, at du står i en situation med dit barn, f.eks. om morgenen og du stiller et rimeligt krav, og pludseligt stamper dit barn i jorden og siger: “Jeg VIL ikke!”.

Argh, frustration, ik?

Du skal ud af døren til tiden, fordi dine kollegaer venter på dig.

Du mærker, hvordan stressen indeni dig stiger.

Du tænker: “Så kom dog bare i gang!”.

Det øger dit indre niveau af frustration og pludseligt kan du ikke kontrollere dig selv mere.

Du bryder ud i: “Kan du dog for S***N ikke bare gøre, som jeg siger.

Stemningen er totalt dårlig og dit barn går endnu mere i baglås.

Shit, det er en hardcore situation, du står i.

Dog det var bestemt ikke det, du ønskede, da du stod op, vel?

Hvorfor gør mit barn ikke bare som jeg siger?

Børn har 2 usynlige beholdere til følelser indeni. 

Den ene er en beholder til kærlighed og opmærksomhed. 

Du fylder i denne beholder, når du ser, hører og forsøger at forstå dit barn. 

Når du bruger tid sammen, laver noget sammen.

Udviser interesse for dem og det, de er interesseret i. 

Den anden er til oplevelse af “power”, altså at:

  • “jeg har noget at skulle have sagt”
  • “min mening tæller”
  • “jeg kan bestemme ting i verden”
  • “jeg mestrer mig selv og verden”

Og jo, børn bliver gode til at bestemme gode ting for dem selv i verden, når vi gradvist giver dem flere valgmuligheder.

De lærer at træffe gode valg, når vi giver dem muligheden for at øve sig. 

Det betyder selvfølgeligt ikke, at de skal bestemme ALT. 

Børn kender deres lyst – det de gerne vil have, men de kender ikke deres dybereliggende behov. 

Dem må vi hjælpe dem med at få opfyldt.  

Nå, men tilbage til det med de indre beholdere!

Når dit barn siger: “Jeg VIL ikke!”, så er det ofte et udtryk for, at der mangler noget fylde i en af beholderne (eller begge!). 

Når vores børn er fyldt op med kærlighed, opmærksomhed og mulighed for at være medbestemmende i deres liv, så øger det sandsynligheden for samarbejde. 

Hvis jeres morgener bøvler, så kan det altså være et tegn til dig om, at dit barn mangler din opmærksomhed og/eller en mulighed for at være medbestemmende. 

Så hvordan har du fyldt dit barns indre beholdere op i dag? 

Brug modellen med de indre beholdere til at opdage, hvor du kan starte med at fylde mere på. 

På billedet ser du forskellige sætninger, som du kan sige allerede fra starten af dagen, så du fylder dit barns kærligheds-beholder godt op ❤️

Fyld dit barns kop op, når de vågner (1)

Vil du have min hjælp til at få mere samarbejde om morgenen?

Så du slipper for gråd, stress og dårlig samvittighed, fordi du blev for vred?

På en times tid kan du få opskriften på, hvordan du vender en “lorte-morgen” til en morgen med samarbejde og hygge!

“Få opskriften på en hyggelig og hjertevarm morgen med dit barn” er et mini-kursus, som er en komplet pakke til den gode morgen med dit barn.

I mini-kurset lærer du at:

  • skabe en struktur, der giver dit barn tryghed og forudsigelighed 
  • stille krav på en måde, der øger lyst til samarbejde
  • kommunikerer, så du holder den gode stemning og leder dit barn sikkert igennem skift

Din investering er kun 295 kr. (mulighed for rentebetaling)