Romantisk oplevelse sammen – om hvorfor skemalagt romantik er bedre end ingen

01februar

Romantisk oplevelse sammen – om hvorfor skemalagt romantik er bedre end ingen

Posted by - Psykolog

romantisk oplevelse sammen

Om hvordan det at gøre noget nyt samme kan styrke jeres relation

Du kan godt huske filmen ”den eneste ene” med Sisse Babett Knudsen og Paprika Steen, ik?

Der, hvor Knud spørger: Hvis jeres parforhold var en bil, hvilken bil ville det så være? Jeg vil spare dig for at skulle svare på dette, men til gengæld stille dig dette spørgsmål:

Hvis jeres parforhold var et dansegulv, hvilket et ville det så være?

Er jeres relation som et fyldt diskoteksgulv med vild uhæmmet dans (ikke særligt kønt, men meget livsbekræftende)?

Eller er jeres relation mere som et spejlblankt glat bonet gulv, hvor alt ser perfekt og snorlige ud, men hvor der er lang afstand imellem jer?

Måske er jeres relation mere som det spontane dansegulv, der opstår midt i en bøgeskov under åben himmel en sommerdag, når musikken spiller (uorganiseret med plads til fejltrin)?

Uanset, hvordan dit parforhold kan beskrives, så er pointen, at det dansegulv, I skal bevæge jer på skal passe til dem, I er, hver for sig og sammen. Det nytter jo noget at troppe op iført fuldt HipHop outfit til en konkurrence i standarddans. Det går bare ikke sammen!

Støj på linien?

Måske er I lige nu et sted på dansegulvet, hvor der er meget støj, og det kan være svært at høre hinanden? De kan være, at I lige er blevet forældre og mangler søvn og overskud og lige skal have tid til at vænne jer til alt det nye? Vænne jer til at der ikke er oceaner af ”dig-og-mig-tid” mere, fordi der er et lille menneske med stor ”her og nu”-behov?

Det kan også være, at I har været en familie i nogle år efterhånden, og hverdagen har sneget sig godt og grundigt ind, så livet nu består mest af leverpostej, tøjvask, arbejde, madlavning og falde-omkuld-på-sofaen-om-aftenen?

Der er som sådan ikke noget galt med, at der går hverdag i et parforhold, især ikke når der er småfolk i huset. Hverdagen er jo trods alt det, der er mest af i vores liv.

En god hverdag, der fungere er et must for et godt liv – især i en børnefamilie.  

Men en hverdag strippet for al spontanitet, romantik og ”bare-dig-og-mig-tid” er både kedelig og drænende for jeres relation, ik?!

Men hvordan i al verden skal vi kunne få tid til dette i vores hverdag, sidder du nok og tænker???

Og, du har ret: det kommer jo ikke flyvende til jer af sig selv. Hvis det var så nemt så svælgede I jer jo i små betænksomme gaver, opløftende komplimenter, blomster på en onsdag og vasketøj, der helt af sig selv hoppede op i maskinen.

Skemalagt romantik???

Sagde du lige det??? Ej, det er da mest det spontane, der er sjovt.

Det er meget muligt, at det er sandt, men alternativet er vel, at der slet ikke opstår dette spontane øjeblik, hvor fuglene synger og Venus og Mars står på linje med månen, så den søde musik opstår.

Hellere skemalagt romantik end slet ingen, siger jeg bare!

Hvis I er blevet overrumplet af hverdagens rutiner, så er den skemalagte vej et glimrende sted at starte med at fylde lidt mere magi ind i jeres liv. På den måde viser i både jer selv og hinanden at ”dig-og-mig-tid” er noget i prioriterer og vælger.

Og du ved jo, hvad de siger: Øvelse gør mester, så måske I med tiden kan blive eksperter i hverdags-romantik?!

Hvorfor en aften med dans?

Forskning peger på at især det at bruge tid sammen på at udforske nye og udfordrende aktiviteter sammen kan styrke jeres kærlighed, særligt for mænd!  (psykolog Arthur Aron, ph.d., http://www.lifehack.org/295245/6-golden-rules-for-strong-relationships-that-are-backed-science).

Hvis du har det som mig, så er dans noget meget nyt og en kæmpe udfordring, så dans falder helt sikkert for mig ind under kategorien af oplevelser, der styrker parforholdet.

Hvis du tilfældigvis er gift med den 5 dobbelte verdensmester i standarddans og latino, så skal I måske mere over i noget ”survival-på-en-sten-i-junglen”-agtigt noget.

En anden fordel ved dans, der kan gavne jeres relation er, at I kommer til at røre ved hinanden. Når vi rører ved hinanden udskiller vi oxytocin, som populært sagt er ”tilknytnings-hormon”. Dvs. at den vi rører og bliver berørt af også vil være en, vi bliver endnu tættere knyttet til.

Jo mere vi rører ved hinanden, jo mere tiltrukket og tilknyttede vil vi opleve os!

Når vi rører hinanden, f.eks. ved at kramme eller danse sammen, bliver der frigivet positive stoffer i hjernen så som dopamin og serotonin. Det kan endda sænke blodtrykket, styrke immunforsvaret, forstærke kvinder hjerte og øge den generelle sundhed at blive krammet.

What’s not to like???

Hvis du gerne vil prioritere tid og nye oplevelser sammen med din partner, så skynd dig at snup en billet til en aften med ny viden om, hvordan I styrker jeres relation endnu mere, mad der bliver serveret for jer (uden at der er et barn, der skal tørres) og intens svedig danseundervisning.

Simpelthen en planlagt aften i romantikkens tegn 

Overrask den du elsker – Invester i den perfekte oplevelse, der styrker jeres relation:

blank