Venlige børn – hvordan? 4 bud fra forskningen

28december

Venlige børn – hvordan? 4 bud fra forskningen

Posted by - Psykolog

venlige børn

Som forældre vil vi gerne, at vores børn er venlige. Vi vil, at de bliver socialt kompetente og venlige væsener, der kan tilgodese andres behov ud over deres egne.

Vi vil gerne, at de får venner og kan sige til og fra.

Der er jo ingen af os forældre, der sætter os for at opdrage børn, der ikke opfører sig venlige og opfører sig som om, de er universets centrum.

Som forældre vil vi gerne tænke om os selv, at vi er med til at fostre imødekommende og venlige børn, men faktisk viser et studie, at vi som forældre er meget mere optagede af, hvad vores børn præstere, end om de udviser omsorg og er venlige overfor andre (iflg. Studie fra 2014: Psykolog ved Harvard, Richard Weissbourd, Projekt ”Making Caring Common”).

Og jo jo, det er jo amerikanske forældre, der er målet i denne undersøgelse, men prøv at se dig selv i øjnene og spørg dig selv, hvad du vægtlægger mest? Præstation, som f.eks. gode karakterer eller venlighed, som f.eks. at dele sin madpakke med en klassekammerat eller hjælpe en ven i nød. Prøv at vær så ærlig som muligt.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan du kan styrke venlig og prosocial adfærd hos dit barn, så læs videre.

”Børn bliver ikke født enten gode eller onde, og vi må aldrig opgive dem. De har brug for voksne, der kan hjælpe dem med at blive omsorgs- og respektfulde”, skriver forskerne.

Forskningen kommer med 4 måder, hvorpå du kan opdrage venlige børn, der har omsorg for andre:

1. Gør det at have omsorg for andre til en prioritet:

Hvorfor? Fordi børn har brug for at lære at balancere deres egne behov med andres behov, uanset om det drejer sig om at spille bolden videre på fodboldbanen eller hjælpe en ven imod mobbere. Du har sikkert mødt et barn, der ikke kan tage hensyn og indgå et i et fællesskab, ik?! Det er super nemt at blive så træt af et barn med sådan en adfærd.

Men børn gør det godt, hvis de kan! Hvis de ikke kan er det fordi, de endnu ikke har lært det! 

Hvordan? Dine børn har brug for at høre fra dig, at det at hjælpe andre er en topprioritet. Det handler om at holde børn op på en høj etisk standard, f.eks. at holde, hvad de lover, selvom det vil gøre dem kede af det. F.eks. er det væsentligt at bede dit barn om at tænke på deres commitment overfor deres holdkammerater, hvis de ønsker at stoppe til fodbold.

Opfordre dem til at løse deres problemer, inden de giver op. Vis dem, hvordan problemer kan løses og hjælp dem til at finde en god løsning. Det afgørende i al problemløsning er, at dit barn oplever sig set, hørt og forsøgt forstået, fordi der bag ethvert problem ligger et behov,d er endnu ikke er mødt. Hvis du kan lære dit barn at se efter det umødte behov, vil du ruste dit barn til at liv med god problemløsning.

Prøv dette:

  • I stedet for at fremhæve at det vigtigste er, at barnet er glad, så sig: Den mest vigtige ting er, at du er venlig overfor andre!”
  • Lær dine store børn at tale respektfuldt til andre også, når de er trætte, distraherede eller vrede.
  • Læg vægt på omsorg for andre, når du interagerer med andre nøglepersoner i dit barns liv. Spørg f.eks. dit barns lærer hvordan dit barn klarer sig socialt.

2. Skab muligheder så dit barn kan øve sig på at udvise venlighed, omsorg og taknemmelighed:

Hvorfor? Det er aldrig for sent at blive en mere venlig person, men det kommer ikke til at ske af sig selv. Børn har brug for at øve sig på at være venlige og omsorgsfulde overfor andre og udvise taknemmelighed overfor dem, der har omsorg overfor dem.

Hvis dit barn har en søskende, kan der øves meget i denne nære relation. “Åh ja”, tænker du måske, “men mine børn de skændes hele tiden. Jeg må være på hele tiden for ellers går det galt”. Konflikter mellem søskende er uundgåelige og faktisk også nødvendige.

Din rolle er ikke at være dommer (hvilket vi meget nemt kan ryge i, når der er konflikt), men tænk dig selv som mægler. Lyt til begges perspektiver og hjælp dem hver i sær med at finde på gode løsninger sammen. Lav herefter en aftale mellem børnene, som begge er tilfredse med. Denne tilgang kan øves igen og igen, indtil de selv kan begynde at bruge tænkningen.

Forskning peger på, at mennesker, der udviser taknemmelighed er mere hjælpsomme, generøse, medfølende og tilgivende, og det er også mere sandsynligt, at de er glade og sunde.

Hvordan? At lære at udvise venlighed og omsorg overfor andre er ligesom at lære at cykle. Daglig repetition gør det at hjælpe andre til en vane. At lære at udtrykke sin taknemmelighed kan også øves, og dermed blive til en god vane.

Du kan hjælpe dit barn til at udvise taknemmelighed ved selv at være den gode rollemodel, f.eks. ved at sige tak, når dit barn gør noget for dig eller tager sin tallerken over til vasken efter måltider. Du kan også tale med dit barn om de ting, dit barn og du selv er taknemmelig for.

Prøv dette:

  • Lad vær med at belønne selvfølgelige ting i hjemme, som f.eks. at bære sin egen tallerken over til opvasken. Vi skal forvente at vores børn hjælper til i huset og kun belønne uventede venlige handlinger. Men tænk på, at dit barn ofte gør, som du gør og måske ikke altid, som du siger, så derfor: husk selv at sig “Tak”, når dit barn har gjort noget godt, også selv om det er en selvfølgelig ting.
  • Tal med dit barn om venlige og uvenlige handlinger, som de måske har set på tv – tal om, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt.
  • Gør taknemmelighed til en daglig rutine, f.eks. kan man lave en runde ved aftensmåltidet. Udtryk selv din egen taknemmelighed over dem der bidrager positivt til dit eget liv på små og store måder.

3. Vær selv en stærk moralsk rollemodel og mentor:

Hvorfor? Børn lærer etiske værdier ved at kigge på hvordan de voksne, som de respekterer, handler. De lærere også værdier ved at tænke etiske dilemmaer igennem med en voksen, som f.eks. ”Skal jeg invitere en ny nabo med til min fødselsdag, selv om min bedste ven ikke kan lide personen?”

Hvordan? At være en moralsk rollemodel og mentor betyder, at vi selv må praktisere ærlighed, fairness og omsorg. Men det betyder ikke, at vi skal være perfekte hele tiden. For at dine børn kan komme til at respektere og have tillid til dig, må du anerkende dine egen fejl og mangler.

Vi må også respektere vores børns tænkning og lytte til deres perspektiver – på den måde viser du dem, hvordan du gerne vil have, at de er overfor andre.

Prøv dette:

  • Lav frivilligt arbejde – gerne noget, der involverer dit barn. Du kan f.eks. melde dig som indsamler for en nødhjælpsorganisation.
  • Giv dit barn et etisk dilemma ved middagsbordet eller spørg dit barn om dilemmaer, som de oplever.

4. Guid dine børn til at håndtere alle følelser – også de destruktive:

Hvorfor? Når dit barn overvældes af vrede, skam, misundelse eller andre negative følelser, kan evnen til at drage omsorgs for andre dale, simpelthen fordi dit barn kommer i sine følelsers vold. Når dit barn er i det røde felt, vil det kun have sin egen interesse for øje. Dit barn er ude af sig selv og kan dermed ikke tænke klart og fornuftigt.

Modellen viser, hvordan følelser stiger over tid. I det grønne felt er dit barn i ro og samarbejder. I det gule er følelserne ved at stige pga. en eller anden trigger. I det røde felt er dit barn i kaos og har mistet selvkontrollen fuldstændigt. Når det røde felt har varet et stykke tid, vil det klinge ud og en nedtrapning vil finde sted indtil dit barn igen er i det grønne felt.

Hvordan? Børn har brug for at lære, at ALLE følelser er okay, men at der er forskellige mere eller mindre hjælpsomme måder at håndtere dem på. Dine børn har brug for din hjælp til at regulere og håndtere sine følelser på en konstruktiv måde. Jo yngre et barn du har – jo mindre evne til at bevare selvkontrol, når følelserne begynder at stige.

Når dit barn ryger i sine følelsers vold, er din fornemmeste opgave at bevare roen og være “vikarierende fornuft”. Det er min erfaring, at dette er noget af det sværeste for os forældre, simpelthen fordi vi rammes af magtesløshedsfølelse, når vores barn raser. Følelser smitter og derfor kan vi med vores egen affekt komme til at eskalere situationen endnu mere.

Prøv dette:

Her er en enkel måde at lære dit barn at falde til ro, når de stærke følelser bruser. Metoden kan kaldes “trafikslys-metoden”

Lær dit barn at:

  • Stoppe op (rødt lys)
  • Tage en dyb indånding gennem næsen og ud gennem munden og tæl til 5 (gult lys)
  • Tænke og handle (grønt lys)

Det er afgørende at øve det, når dit barn er i ro. Når du ser at dit barn er på vej op i det gule felt, kan du minde hende om de 3 skridt og lave dem sammen med hende. Efter noget tid vil dit barn selv begynde at bruge trinene, så hun lærer at udtrykke sine følelser på en hjælpsom og passende måde.

Hvis du synes, at det er lettere sagt end gjort, og du gerne vil vide mere om, hvordan du konkret kan hjælpe dit barn med at regulere og håndtere sine følelser, så afholder jeg lørdag d. 28/1 2017 en live workshop i Gedved (ved Horsens).

Dit udbytte af workshoppen:

  • kendskab til konkret og effektiv metode til reduktion og håndtering af dit barns stærke følelser, især vrede
  • ideer til konkrete tiltag, som du kan tage i brug med det samme
  • skabelon til en konfliktplan, så du kan sikre, at det ikke sker igen
  • konkrete redskaber, så du kan træne din egen ro midt i de brusende følelser

På den måde kan du skabe mere ro og samarbejde i din familie og lære dine børn at udvise venlighed og taknemmelighed.

Du kan læse mere om workshoppen og sikre dig en plads her:

Kilde:

https://www.washingtonpost.com/news/parenting/wp/2014/07/18/are-you-raising-nice-kids-a-harvard-psychologist-gives-5-ways-to-raise-them-to-be-kind/?utm_term=.c9443fae5e5f