Den anden dag gik pigerne og jeg en tur med vores hund efter, at det var lykkedes mig med møje og besvær at “hive” vores yngste med.

Vi gjorde ophold på vores legeplads, hvor en far med tvillinge-drenge på omkring 3 år også var.

Det var sidst på eftermiddagen. 

Den ene dreng legede – den anden var ked af det og sur. Han ville have den andens gravko.

Meget velkendt situation, ik? 

Jeg blev FANTASTISK glad og rørt over at følge med på sidelinjen og se, hvordan den her far tacklede hele situationen.

Han formåede at bevare roen.

OMG, jeg synes, at han fortjente den største medalje. 

Da han gik forbi mig, blev jeg nødt til at sige til ham, at jeg synes, at han klarede det skide flot. 

Han sagde: “!JA, men der er jo ikke andet at gøre i sådan en situation!”

Og nej, han har jo fuldstændigt ret. Der er ikke andet at gøre end at bevare roen og få det til at glide på bedste vis. 

Men hold nu op, hvor kan det være svært at bevare roen, ik?

Især når vi selv er trætte, vores børn er trætte, vi er fyldt op af en hel dags indtryk. 

Hvordan kunne denne far lykkes med at bevare roen? 

Da jeg observerede ham på afstand, hørte jeg ham sige: “Ja, du er simpelthen så træt!”.

Jeg er ikke sikker på, at drengen var i stand til at høre dette, men jeg er helt sikker på, at det hjalp far med at bevare roen. 

Hvorfor? 
Fordi han gik på indersiden og så, at der var en reel årsag til, at drengen ikke havde mere overskud. Han var træt!

Han mindede sig selv om logikken i, at drengen simpelthen ikke var i stand til at samarbejde, dele, være på legepladsen uden at være på nippet til en nedsmeltning…. 

Han hjalp sig selv til at forstå i stedet for at fordømme sin dreng! 

Historien melder selvfølgeligt ikke noget om, hvorvidt denne far faktisk VAR rolig indeni. Pointen er, at han udadtil var rolig. 

På billedet ovenfor har jeg illustreret, hvad det vil sige at gå på indersiden, som en hjælp til at vi bedre kan bevare roen.

I fagsprog kaldes det mentalisering, når vi tænker over, hvad den anden har på indersiden. 

Når du kun ser ydersiden, altså kun kigger på adfærden, så misser du væsentlig information om, hvorfor dit barn gør, som det gør i det øjeblik.

Når du kun ser adfærden er det nemt at komme til at tænke: “Han vil jo bare ikke samarbejde!”.

Når vi tænker VIL IKKE, så stiger vores temperament simpelthen, fordi vi opfatter VIL IKKE, som en trussel imod det vi vil med barnet.

Når vi opfatter en trussel, er det ganske almindeligt, at vi reagerer med en stigende vrede. 

Hvorfor vrede?
Simpelthen, fordi vreden potentielt set kan hjælps os med at bekæmpe den trussel, vi står overfor. 

Nu er det jo så bare ikke en farlig bjørn, men vores lille, trætte og overgearede barn, vi står overfor.

Det har vores hjerne bare svært ved at se, især når vores følelser stiger til et vist punkt. 

Sådan virker vores menneskelige hjerne! 

Gør dette næste gang, der er optræk til rabalder: 

Så øvelsen går på at lægge mærke til din egen følelsesmæssige indre tilstand.

Du skal gå på din egen inderside først! 

Hvordan har du det i det øjeblik, hvor dit barn siger nej?
Hvad sker der indeni dig?
Hvilke tanker og følelser opstår der? 
Hvad mærker du indeni? 

Hvis du kan nå at fange dig selv, inden dine følelser er strøget til vejrs, så kan du nå at minde dig selv om, at der ALTID er en indre årsag til den ydre virkelighed, som du kan se! 

Når vi går på indersiden, får vi en større trang til at hjælpe, fordi vi forstår, at det ikke er, fordi vores barn ikke vil, men fordi vores barn simpelthen ikke kan indfri den forventning, vi i det øjeblik har. 

Så næste gang dit barn er ved at “kører op” i følelsesmæssig intensitet, så stop op og se på, hvordan dit barn har det indeni i det øjeblik. 

Når du italesætter, hvordan du tror dit barn har det, så lærer dit barn sig selv at kende fra indersiden.

Du træner dermed dit barns evne til at mentalisere, hvilket er en grundlæggende forudsætning for vores velbefinden her i livet. 

Evnen til at mentalisere betegnes som “et adelsmærke for følelsesmæssig sundhed og muligheden for at udvikle trygge relationer livet igennem” (Hagelquist & Rasmussen, 2017: Mentalisering i familien). 

Følelsesmæssig sundhed og trygge relationer er vist noget af det, vi alle kan blive enige om, er helt essentielt for at få et godt liv, ik?!

Du har med træning af din evne til at gå på indersiden, mulighed for at give dit barn de bedste betingelser for et godt liv.

Og jo, det glipper for os ALLE af og til. Især når vi selv har umødte behov, oplever svære følelser indeni eller bare er fyldt op.

Vi kalder det mentaliseringsvigt, og det kommer jeg helt sikkert ind på i et senere blogindlæg. 

PS. Hvis du gerne vil lære at bevare roen og PRÆCIST vide, hvad du gør, når der er optræk til rabalder mellem dig og dit barn, så tjek mit webinar ud:

Foredraget er til dig, der:

– vil have gode metoder til at skabe mere ro og samarbejde i hverdagen
– vil have en større forståelse for, hvad det lige er, der sker, når dit lille blide lam forvandler sig til en ildsprudlende drage
– vil blive bedre til at OGSÅ tage dig af dine egne behov, fordi du ved, at det spiller ind på den måde, du møder dit barn på

Ud fra en enkel og effektiv model deler jeg med dig, hvordan du kan skabe mere ro indeni dig og i din relation til dit barn.

Jeg kommer ind på, hvordan du kan forstå, hvad det er, der sker, når du og dit barn har konflikt, så du bedre kan hjælpe dig selv og dit barn.

På den måde kan du få brudt den negative selvforstærkende cirkel, hvor du skælder ud, får dårlig samvittighed og så skælder dig selv ud, hvilket fører til endnu mere kort lunte og skæld ud på dit barn.

Udbytte:

– du bliver god til at se bag dit barns adfærd, så du kan møde dit barn med forståelse og ikke skælde ud
– du bliver bedre til at bevare roen, når dine egne følelser er ved at koge indeni
– du bliver opmærksom på, hvordan du kan tage vare på dig selv, så – du har mere overskud til at håndtere konflikter
– du får konkrete redskaber, så du kan bevare roen og hjælpe dit barn, når de stærke følelser bruser

Det er en optagelse af et tidligere afhold webinar, så du kan se det, hvor og hvornår det passer dig. Det er dit til evig eje. Det varer ca. 60 minutter.

Metoderne er low arousal metoden og Fælles Proaktiv Problemløsning.

Din investering er 199 kr. – du kan betale med MobilePay 

Der findes altid bagvedliggende årsager til, at vi (og vores børn) handler, som de/vi gør.

Det er jeg sikker på, at du faktisk godt ved.

Jeg er også sikker på, at du TYDELIGT kan se alle de gode og gyldige grunde til, at alle de andre mødre af og til mister småkagerne og flipper skråt af og til, ik?

Og måske er det bare samtidigt vildt svært at se på, hvad der ligger bag dine egne handlinger?

Måske er det virkeligt svært at få øje på, hvad der giver dig en overbelastning som mor?

Så lad mig i dette blogindlæg invitere dig til at lave et reality-tjek på, hvordan det egentligt står til indeni dig, og hvilke gyldige grunde, der eksistere bag din adfærd. 

Lad mig starte med at spørge dig:

Hvordan har du det egentligt?
Du svarer måske: “Jo, tak, jeg har det da fint nok!”

• Hvad betyder fint nok egentligt? 
• Hvordan sover du om natten? 
• Hvilket humør er du oftest i? 
• Hvor meget tid har du til dig selv?
• Hvor meget tillader du dig at hvile?
• Hvordan er din helbredsmæssige tilstand? 
• Hvilke tanker er din hjerne fyldt af? 
• Hvordan går det på dit arbejde? 
• Hvilket tempo har du i løbet af en dag? 
• Er der tid og rum til noget, der er sjovt? 
• Hvordan er jeres stemning derhjemme? 

Hvis alt er mest happy-clappy, så er jeg virkeligt glad på dine vegne. Det er vitterligt skønt, når vi har skabt os et liv, som vi rent faktisk kan holde ud at være i.

Og jo, jeg er godt klar over, at der altid vil være ting, der bøvler. Sådan er livet! 

For mig at se så handler et godt liv om BALANCE – ikke fravær af lidelse.

At der er plads og rum til at være uden hele tiden at spæne rundt og skulle gøre. 

Årsager bag din overbelastning som mor

Vi har alle en indre beholder, som i løbet af dagen bliver fyldt med både ydre og indre ting, der belaster os. 

Ydre belastninger kan være være livs forandringer og/eller daglige gener:

• for mange udefrakommende krav
• dårlig nattesøvn
• svært at få arbejds- og familieliv til at nå sammen
• for højt et tempo i løbet af dagen
• for få muligheder for pauser og restitution
• informationsoverload (skoleintra, mail fra fritidsklubben….)
• traumer (ulykker eller omsorgssvigt fra din barndom)
• sygdom

Indre belastninger kan være:

• negative tanker
• perfektionisme
• lavt selvværd
• bekymringer eller grublerier
• skuffede forventninger til livet som mor
• følelsesmæssige belastninger i relationer

Så når livet bliver FOR svært eller hårdt, så er det, fordi din indre beholder er blevet alt for fyldt.

Det løber simpelthen over, og du har nu tegn på, at du er alt for overbelastet. 

Tegn på overbelastning kan være:

• Irritabilitet; du flipper skråt over små ting
• Indre tomhed eller indre kaos
• Påvirket søvnkvalitet; du sover dårligt, for lidt, urolig søvn
• Negative tanker; selvkritiske tanker
• Påvirket spisemønster; du spiser for meget eller slet ikke
• Træthed. Selv små gøremål virker uoverkommelige
• Generel uoplagthed og følelse af ulyst
• Nervøsitet og angst for det ukendte
• Tristhed
• Uro og rastløshed
• Manglende overskud til andre og manglende glæde ved samværet med andre. …
• Gråd (Kilde: netdoktor.dk)

Så lad mig spørge, hvor højt oppe ved kanten er vandstanden i din indre beholder? Er det god plads til dig? Eller er du ret presset, når du nu tager et konkret blik på dit liv? 

Det er klart og en selvfølgelighed, at du flipper skråt, når du selv er ALT for presset.

Du har simpelthen ikke den fornødne plads til at rumme dig selv eller dine børn.

Grænsen for, hvad du kan kapere er nået og måske endda langt overskredet. 

Hvordan giver det her mening for dig?

For mig er der en god logik her; nemlig at det ikke er fysisk muligt at rumme mere, end vi faktisk har kapacitet til. 

Mange af os har lært at se bort fra vores egne behov og begrænsninger.

Vi har ikke lært at det er okay, at vi i det hele taget har behov.

Vi har lært at alle andre kommer først. 

Måske vækker tanken om, at du har gyldige behov ligefrem en indre nervøsitet lige nu?

Vejen ud af overbelastning som mor

Første skridt til at skabe mere plads indeni dig er altså at tage et realistisk blik på, hvor fyldt din indre beholder er.

Hvad belaster dig? 

Næste skridt er at se på, hvordan du kan reducere mængden i din indre beholder, så vandstanden bliver mindre.

Du skal måske tage nogle svære beslutninger og sige farvel til noget i dit liv, som du egentligt godt kan lide, men som ikke er så væsentligt lige nu?

Måske skal du arbejde med de indre belastninger, hvis det er dem, der fylder mest i beholderen? 

Uanset, så TAG DE NØDVENDIGE SKRIDT i den retning, der bringer dig tættere på at skabe et ydre og indre liv, som du rent faktisk kan holde ud at være i. 

Hvor du kan være rummelig overfor dine børn, fordi du tager dig godt af din indre beholder, så den ikke flyder over. 

For jeg ved med sikkerhed, at INGEN af os ønsker at flippe på vores børn.

Heller ikke dig!

Hvilket lille skridt kan du tage allerede i dag?

Er der noget du kan skrue op for?

Noget du kan skrue ned for?

Jeg hepper på dig 💪❤️

Ps. Vil du have min hjælp til at lære OGSÅ at tage dig godt af dig selv (UDEN dårlig samvittighed)?

Invester i min årsjournal, hvor du i 52 uger hver uge får opmuntring, opfordring og udfordring, der hjælper dig med at skabe et liv, hvor der også er plads til dig med GOD samvittighed.

Hvad lærer du i årsjournalen?

Årsjournalen lærer dig at udvise den samme forståelse overfor dig selv, som du viser overfor en god veninde, der bøvler med noget i livet som mor og menneske.

Tænk, hvis du kunne stoppe med at anstrenge dig, og du i stedet kunne lære at heppe på dig selv, fordi du møder dig selv med venlighe dog forståelse.

Årsjournalen indeholder:

• 52 små korte overskuelige inspirerende tekster til din egen refleksion
• 52 billeder, der hører til teksten
• Plads til din egen notater hver uge

Metoden i årsjournalen:

Metoden, som du lærer i årsjournalen er Selfcompassion.

Selfcompassion består af mindfulness, sammenhørighed og venlighed imod dig selv (som modsætning til fordømmelse og selvkritik)

Du kan bruge bogen som en 52 dages selvomsorgskur, hvis du virkeligt trænger til en kærlig saltvandsindsprøjtning i dit liv som mor og menneske.

Som en kærlig reminder om, at DU også er vigtig – for hvem har gavn af, at du brænder helt ud?!

Ingen, hverken dig eller dine børn.

Du bestemmer selv, hvor meget tid du bruger om ugen alt efter, hvor meget du vil gå i dybden.

Men du skal regne med, at bruge ca. 10-15 minutter pr. uge.

Din investering

Din investering er 109 kr., når du bruger rabatkoden OMSORG – begrænset antal! (149 kr. normalt)

Du kan betale med MobilePay eller kreditkort.

Klik her og kom i gang med det sammen:

Den værste oplevelse vi vel nærmest kan stå i som forældre er der, hvor vi simpelthen ikke ved, hvordan vi på bedste måde tackler os selv og vores børn, ik?

Det er der, hvor magtesløshed kan hamre dig helt i jorden, så du står som en hjort fanget i forlygterne på en bil….. Du aner ikke dine levende råd, 

Når alt er fryd og gammen, og der er smil på læben, sommerfugle og blomster i luften, så er livet med børn super duper skønt….. 

Det er bare ikke så ofte, at livet med børn ser sådan ud!

“WHAT?” tænker du måske “Jeg synes da, at det ser ud, som om de andre familier har totalt styr på deres shit! Der må da være noget galt med mig og min medforælder, når vi mest af alt oplever, at det er hårdt at have børn”.

Og NEJ, der er intet galt med dig.

Når du rammer metodeloftet

Du oplever magtesløshed, når dine metoder slipper op. Når det du troede virkede eller det der har virket ikke virker mere. Så er det snublende nemt at ende i det hjørne, hvor du oplever dig trængt op i en krog…. 

Du er nået det, jeg vil kalde metodeloftet! 

Livet med børn er hårdt, fordi det er svært og dilemmafyldt og fuld af store følelser både i os selv og i vores børn. Sådan er det.

Det kræver gode og effektive metoder at navigere i livet med børn. Kun på den måde kan du træde ud af magtesløshed og ind i handlekraft.

Nedenfor har jeg forsøgt at tydeliggøre, hvor komplekst et felt en familie i virkeligheden er. 

Kompleksiteten i en familie

Indenfor ringen er der en familie (og jo, en familie kan sagtens se ud på en helt anden måde og stadig være en familie!).

Imellem de enkelte medlemmer af familien er der relation er på kryds og tværs.

Mellem mor og far, mor og dreng, mor og pige, far og dreng, far og pige, mellem søskende. De relationer påvirkes af følelser, behov, mål, grunde til handlinger og tanker indeni den enkelte. Dette er ikke altid synligt.

Vi kan jo lade, som om vi er glad uden at være det….

Og det er også lige præcist derfor, at vi meget nemt kan komme til at misforstå hinanden. Vi troede, at den anden tænkte eller følte sådan….. 

Så indenfor ringen er der en stor kompleksitet, som vi hver dag skal navigere i. 

Vi rammer ikke altid rigtigt med at forstå den anden.
Vi kommer til at misforstå og dermed såre den anden.

Det vækker skyldfølelse, som vi kan agere på, hvis vi kan mærke den.

Så bliver vi motiveret til at stå ved vores ansvar og dermed sig undskyld. På den måde kan der igen skabes kontakt, og relationen kan genoptages. 

Hvis vi ikke kan mærke skylden, fordi den er svær og forbundet med skam, vil vi nemt komme til at placere den på den anden. Det var også fordi at han/hun gjorde eller sagde……  Så lider vores relation et knæk og kontakten gøres lidt mindre stærk. Det gælder både for vores kontakt til vores medforælder og til vores børn. 

Din indre rygsæk

Indeni mor og far er der en rygsæk med alle de oplevelser, som vi hver især har med os helt fra vores egen opvækst.

Den måde vi er blevet mødt på eller ikke er blevet mødt på. Det er blevet til vores indre arbejds-modeller over verden, som vi agerer ud fra. 

Er verden et trygt sted eller er din rygsæk fyldt af mistillid og frygt for andre?

Det vil selvfølgeligt påvirke den måde, du opfatter de andre i din familie, hvis du er på vagt, fordi du så nemt kommer til at gå i forsvar, når du oplever dig truet.

Det er heldigvis muligt at arbejde på at genskabe din tabte tryghed.

Du kan ikke få en ny barndom, men du kan skabe en indre tryghed, så du kan være i en større ro indeni. 

At være ROLIG er en super-kraft, som du kan træne op. Heldigvis. 

Livet med børn bliver ALDRIG kun lagkage.

Det er svært, fordi en familie består af en stor kompleksitet i relationerne, som jeg håber, du tydeligt ser efter at have læst min beskrivelse og set på billedet. 

Uden om ringen er der også en kontekst med alle de krav og forventninger, der stilles hele tiden. Dette lægger også et pres på en familie. Det vil jeg komme mere ind på senere. 

Min missionen er klar

MIN MISSION er at hjælpe dig med at blive bedre til at navigere i denne kompleksitet, så du ikke vender dig imod dig selv med bebrejdelse og selvkritik.

Hvorfor? Fordi selvkritik gør dit liv både indeni og udenpå meget mere lidelsesfyldt og svært. 

Så her på bloggen handler det om 2 overordnede temaer:

Din relation til dig selv OG din relation til dine børn. 

Kun når du har gode og effektive metoder, kan du træde ud af magtesløshed og ind i handlekraft!

//Advarsel: Minus-happy-clappy-post om selvbebrejdelse//

Alle mødre oplever ubehagelige eller svære følelser i relation til deres børn.

Vi oplever vrede, skyld, sorg og længsel.

Du kan godt lade som om, du ikke mærker disse følelser.

Du kan aflede dig selv ved at have susende travlt med at rydde op, rette på dine børn, instruere din mand i den helt rette måde at gøre tingene på….

Det får bare ikke disse følelser til at forsvinde!

Det eneste, du ender ud med, er, at du er jordens sureste og mest udmattede mor.

Du kommer dermed nemt til at lægge en distance til dine børn og din partner.

Og så er det, at du kan komme til at bebrejde dig selv, skælde dig selv ud, nedgøre dig selv…

Selvbebrejdelse er et forsvar, du har lært at sætte op, så du distancerer dig fra dine menneskelige følelser.

Når du bebrejder sig selv, så kommer du nemt til at sur-stråle på alt og alle.

Kan du se, hvordan du nemt kommer til at sidde fast i en ukonstruktiv cirkel?

Hvis du vil bryde den cirkel, må du som lotusblomsten vokse op helt nede fra mudderet.

Du må se dine følelser i øjnene. 
Stå ved dem.

Raser over det, der skal rases over.
Glæde over de tab, du har lidt.

Først da, kan du nå til en accept af det, der er. 
Af dig selv, som du er.

Først da kan du møde dig selv med venlighed og medfølelse.

Først da kan du slippe ud af dig selv og leve det liv, du drømmer om.

Måske et liv med nærhed, dybfølt glæde, langsomhed, eftertænksomhed, nærvær, sjov, spontanitet?

Jeg ved i hvert fald, hvad jeg arbejder på hver dag: et liv, hvor min indre kritiker ikke får lov til at hakke mig til plukfisk.

Hvem er med mig?

Ps: om ikke så lang tid starter et nyt online hold op for mødre, der ønsker at gå fra selvbebrejdelse til en større selvaccept. Det er for dig, der godt ved at selvbebrejdelse intet godt gør for hverken dig selv eller dine børn.

Du vil SÅ gerne kunne hvile i, at du er god nok, som du er, fordi du ved, at det ville skabe SÅ store forandringer i dit liv. Du ville få mere indre ro og længere lunte overfor dine børn. Du ville være glad og tilfreds. Du ved bare ikke hvordan! Det viser jeg dig igennem 8 uger, hvor vi sammen arbejder på at opnå en større accept af os selv, som vi er!