Selvaccept: Om at se kvinden i spejlet i øjnene for at skabe en forandring

10juni

Selvaccept: Om at se kvinden i spejlet i øjnene for at skabe en forandring

Posted by - Psykolog

selvaccept

Selvaccept… accept rettet imod dig selv…”åh, gid det var muligt” tænker du måske?

Måske falder du også i den meget almindelige tankefælde, der fortæller dig, at hvis bare alle andre ville vise dig mere anerkendelse… Hvis andre ville sige søde ting til dig, så ville du helt sikkert bedre kunne acceptere dig selv.

“Hvis mine børn bare ville rette ind, så ville alting blive bedre!”

Et af de principper mit arbejde centrerer sig om gemmer sig i overskriften, nemlig at hvis du vil skabe en forandring, må du starte med at kigge på dig selv.

Jeg tænker tit på den kendte og af mange elskede 80’er sang, som du sikkert også har svedt tran til på et dansegulv…

”I’m starting with the woman in the mirror. I’m asking her to change her ways…. If you wanna make the world a better place take a look at yourself and make that change” (Michael Jackson) – let omskrevet til formålet!

Måske tænker du:

”Jamen, jeg har jo skrevet mig op til at modtage dit nyhedsbrev og liket din side, fordi jeg gerne vil have tips til at håndtere mine børns til tider meget udfordrende adfærd. Jeg vil gerne vide, hvad jeg stiller op med DEM”.

Og jo, det kan da også umiddelbart føles lidt bagvendt at skulle kigge på sig selv, når nu dit barn har ligget og skreget på gulvet, fordi du har sagt nej eller dine børn igen og igen kommer op at toppes, selvom du nu for 1.000’ende gang har forsøgt at hjælpe dem til at lege i harmoni og fred sammen.

Hvorfor skal jeg overhovedet kigge på mig selv?

Det føles jo ikke særligt rart at se på mig selv, som jeg er, med alle de gode og de mindre flatterende sider. Jeg ved jo godt, at jeg af og til kommer til at råbe for højt, være for utålmodig, stille krav der på forhånd er dømt til at mislykkes….

Svaret er, at du skal kigge på dig selv, som du er, fordi du på denne måde kan opnå SINDSRO.

Sindsro er en tilstand, hvor du er i ro med det, der er. Det er først, når du erkender det, der er, at du får mulighed for at se andre valgmuligheder og dermed bestemme dig for, hvordan du vil reagere og handle.

Og jo, det kan lade sig gøre at opnå en større accept af dig selv og din verden, som den er. Også når dine børn ligger på gulvet og skriger, så du tror at dine vinduer er ved at sprænges…

Sindsro refererer til en tilstand, hvor du ikke lader dig styre af dine (negative) følelser om dig selv.

Det er de negative følelser, der giver brændstof til de negative tanker, du har om dig selv, og det er de negative tanker, der stjæler din livsglæde og skaber psykisk mistrivsel.

At styre dine følelser er IKKE det samme som at lukke af for dem, men det handler om, at du kan komme til at reagere på dem uden at overreagere og lade dem styre dig.

Hvordan kommer jeg derhen, hvor mine følelser ikke løber af med mig, tænker du?

“Jeg oplever jo ofte, at mine følelser løber af med mig, og jeg kommer til at reagere på de umiddelbare følelser, jeg har. Især overfor mine børn, når jeg er presset, og de ikke hører efter”.

Bagefter får du så dårlig samvittighed, fordi du opdager, at det slet ikke handlede om dine børn, men om noget helt andet, f.eks. at du var træt eller ked af noget, der skete på jobbet. Dine børns besværlige adfærd blev bare dråben, der fik bægret til at flyde over.

selvaccept

Sidst i artiklen fortæller jeg dig om min 6 ugers online workshop ”Få mere overskud i hverdagen – Gør mere af det, der gør dig glad”, hvor du kan arbejde i dybden at øge din selvaccept ved at adressere dine tanker, følelser og dine handlinger, så du kan komme til at styre dem og ikke omvendt! Klik på billedet og læs mere.

Hvorfor det giver mening

Lad mig fortælle, hvorfor det giver rigtig god mening, at du altid starter med at kigge på, hvad du selv gjorde eller sagde i en given situation.

Der er 1 princip, som jeg gerne vil dele med dig:

# Den, der tager ansvar, har indflydelse

Når du tager et ansvar får du mulighed for at påvirke situationen. Du får mulighed for at kigge på de mønstre, der gør, at du gentagne gange handler på måder, som du bagefter fortryder.

Når du ved bedre, kan du gøre bedre <3

Når du placerer ansvaret hos dit barn, gør du dig selv magtesløs. Du placere ansvaret for situationen hos dit barn, når du f.eks. siger: hvis du ikke retter ind nu, så kan du ikke komme med en anden gang. Her er det op til dit barn at ændre sin adfærd.

Løsningen er, at du påtager dit ansvaret og ser på omstændighederne. Var det f.eks. et for stort krav at stille til dit barn, at det skulle kunne ”opføre sig ordentligt” kl. 17 i køen i supermarkedet?

Når vi giver vores børn ansvaret, oplever vi selv magtesløshed.

”Det kan blive så slemt, at det er op til børnene, om vi får en god dag eller ej. Hvis man har det på den måde, vil det helt sikkert føre til stress og skænderier derhjemme, både mellem forældre og børn, mellem søskende og mellem forældre. Det vil påvirke hele familien negativt!” (Hejlskov & Wiman, 2016, p.47).

Av, for en udmelding.

Når du påtager dig det ansvar, der er dit, får du mulighed for at handle anderledes. Når du tror på, at dine børn gør det bedste, de kan i situationen, men at det f.eks. er for svært for dem at opføre sig ordentligt i køen kl 17, ja, så vil du kunne påvirke situationen.

  • Måske du kan handle stort en gang om ugen?
  • Måske dine børn kan være hos far?
  • Måske far kan handle?
  • Måske du kan få maden leveret?
  • Måske du kan handle efter kl 20?

Hvis du ændrer de krav, du stiller og ændrer situationen, så garanterer jeg en roligere hverdag med en bedre stemning for jer alle.

Ro og tryghed i hverdagen er godt for børns mentale udvikling og trivsel.

Prøv at reflekter over følgende: Hvad er det, der hindrer dig i et tage et ansvar, der faktisk er dit? Hvad hindrer dig i at se dig selv og verden som det er?

Alle mennesker har blinde vinkler, og psyken har naturlige forsvarsstrategier…. Det er sårbart at turde kigge på sig selv. Derfor kan vi have en tendens til IKKE at kigge eller kigge igennem forskellige filtre, så virkeligheden ikke ser helt så skræmmende ud.

Men jeg tror på, at du, hvis du vil skabe en varig forandring, må kigge på dig selv uden filter – se på dig selv, som du er med både de gode kvaliteter og også de sider af dig selv som du for alt i verden skjuler for dig selv og andre.

Se dig selv med selvaccept. 

Hvad ser du, når du kigger i dit spejl? Både fysisk og mentalt?

Med hvilke øjne ser du på dig selv? Ser du dig selv med selvaccept eller kritik?

Stemmer det, du ser overens med det, du gerne vil se?

Når vi står foran spejlet er det ofte for at forbedre vores udseende, putte makeup på, så vi ikke ser ud, som vi råt for usødet gør… Jeg gør det samme, og jeg er ikke ude i et foretagende, hvor vi alle skal lade håret gro og gå ”au naturel”.

Jeg har intet problem med, at vi forskønner vores udseende.

Der, hvor mine psykologiske alarmklokker ringer, er, når vi tager en psykologisk maske på og gemmer os.

Jeg stødte her til morgen på en lille fim, hvor Kim Carrey (manden med gummiansigtet) siger følgende: ”Your need for acceptance can make you invisible in this world!”.

Vi har alle brug for accept i den kultur, vi er en del af. Derfor forsøger vi, så godt vi kan at tilpasse os, af frygt for at stikke ud og dermed ikke passe ind. Det ultimativt værste for mange af os er at blive afvist, forkastet og holdt udenfor.

Vi lever også i en kultur, hvor det er god tone at skjule sine voldsomme følelser af vrede, ked af det hed, angst – måske passer vi endda på med at vise FOR meget glæde?

Jeg er ikke fortaler for, at vi nu skal bryde ud i et offentligt raserianfald, men det jeg gerne vil plædere for er, at vi tør stå ved vore følelser – de accepterede og de ikke accepterede. Vi skal se os selv igennem realistiske briller af selvaccept. 

På den måde kommer du til at opleve en større sindsro og dermed livsglæde.

Untitled design (3)

Hvis du gerne vil prøve at arbejde på din egen selvaccept, kan jeg anbefale denne lille øvelse:

Øvelse til bedre selvaccept:

  1. Stil dig foran dit spejl
  2. Stå sådan her og smil til dig selv i 2 minutter
  3. Læg mærke til, hvordan det føles
  4. Begynd nu at fortælle dig selv om, hvordan du er. Læg mærke til, hvordan du betoner dine ord. Er der kvaliteter du bedre kan lide, og dermed bedre kan acceptere?
  5. Prøv at vær ærlig, når du skal beskrive, men uden at vurdere og bedømme.
  6. Hvad sker der, når du beskriver nogle af de sider af dig selv, som du plejer at pakke væk? Hvilke følelser får du? Hvilke tanker dukker op?

Stil så dig selv følgende spørgsmål:

  1. Er det realistisk, at jeg ALTID/ALDRIG gør/siger X?
  2. Hvilke overbevisninger gemmer der sig bag mine tanker og følelser?
  3. Hvad er en mere realistisk tanke?

Hvordan var denne øvelse for dig? Let, svær, grænseoverskridende, ubehagelig, overraskende…

Kære du, du skal vide, at du altid har et valg.

Du kan vælge, hvordan du vil reagere og handle i forskelige situationer. Du kan vælge, hvordan du vil opfatte dig selv og ting, der sker og er. Du kan bestemme, hvad du vil og ikke vil. Du kan ikke ændre andre, men du kan ændre dig selv.

Det er kun, når du påtager dig et ansvar, at du kan have indflydelse!

Hvis du vil læse mere, vil jeg anbefale disse bøger:

Hejlskov & Wiman (2016): Rabalder i børnefamilien – en bog til forældre om at håndtere børn med stærke følelser – https://www.saxo.com/dk/rabalder-i-boernefamilien_bo-hejlskov-elven-tina-wiman_indbundet_9788771584264

Rieber (2007): forstået og forstyrret

Van Hauen & Haarløw (2003): Myten om den perfekte mor (udsolgt fra forlag): en bog om din rolle som mor, der bl.a. kommer ind på selvaccept.