Psykolog Anne Halkjær – Med hinanden

Hvis du nogle gange river dig selv i håret, fordi du IGEN har stået i en konflikt, der kom ud af det blå, så er dette skriv til dig.

Du kender måske dette, at du står i en situation med dit barn, f.eks. om morgenen og du stiller et rimeligt krav, og pludseligt stamper dit barn i jorden og siger: “Jeg VIL ikke!”.

Argh, frustration, ik?

Du skal ud af døren til tiden, fordi dine kollegaer venter på dig.

Du mærker, hvordan stressen indeni dig stiger.

Du tænker: “Så kom dog bare i gang!”.

Det øger dit indre niveau af frustration og pludseligt kan du ikke kontrollere dig selv mere.

Du bryder ud i: “Kan du dog for S***N ikke bare gøre, som jeg siger.

Stemningen er totalt dårlig og dit barn går endnu mere i baglås.

Shit, det er en hardcore situation, du står i.

Dog det var bestemt ikke det, du ønskede, da du stod op, vel?

Hvorfor gør mit barn ikke bare som jeg siger?

Børn har 2 usynlige beholdere til følelser indeni. 

Den ene er en beholder til kærlighed og opmærksomhed. 

Du fylder i denne beholder, når du ser, hører og forsøger at forstå dit barn. 

Når du bruger tid sammen, laver noget sammen.

Udviser interesse for dem og det, de er interesseret i. 

Den anden er til oplevelse af “power”, altså at:

• “jeg har noget at skulle have sagt”
• “min mening tæller”
• “jeg kan bestemme ting i verden”
• “jeg mestrer mig selv og verden”

Og jo, børn bliver gode til at bestemme gode ting for dem selv i verden, når vi gradvist giver dem flere valgmuligheder.

De lærer at træffe gode valg, når vi giver dem muligheden for at øve sig. 

Det betyder selvfølgeligt ikke, at de skal bestemme ALT. 

Børn kender deres lyst – det de gerne vil have, men de kender ikke deres dybereliggende behov. 

Dem må vi hjælpe dem med at få opfyldt.  

Nå, men tilbage til det med de indre beholdere!

Når dit barn siger: “Jeg VIL ikke!”, så er det ofte et udtryk for, at der mangler noget fylde i en af beholderne (eller begge!). 

Når vores børn er fyldt op med kærlighed, opmærksomhed og mulighed for at være medbestemmende i deres liv, så øger det sandsynligheden for samarbejde. 

Hvis jeres morgener bøvler, så kan det altså være et tegn til dig om, at dit barn mangler din opmærksomhed og/eller en mulighed for at være medbestemmende. 

Så hvordan har du fyldt dit barns indre beholdere op i dag? 

Brug modellen med de indre beholdere til at opdage, hvor du kan starte med at fylde mere på. 

På billedet ser du forskellige sætninger, som du kan sige allerede fra starten af dagen, så du fylder dit barns kærligheds-beholder godt op ❤️

Vil du have min hjælp til at få mere samarbejde om morgenen?

Så du slipper for gråd, stress og dårlig samvittighed, fordi du blev for vred?

På en times tid kan du få opskriften på, hvordan du vender en “lorte-morgen” til en morgen med samarbejde og hygge!

“Få opskriften på en hyggelig og hjertevarm morgen med dit barn” er et mini-kursus, som er en komplet pakke til den gode morgen med dit barn.

I mini-kurset lærer du at:

• skabe en struktur, der giver dit barn tryghed og forudsigelighed 
• stille krav på en måde, der øger lyst til samarbejde
• kommunikerer, så du holder den gode stemning og leder dit barn sikkert igennem skift

Din investering er kun 295 kr. (mulighed for rentebetaling)

Det enkle svar (med afsæt i definitionen af, hvad der styrker selvværd fra sidste skriv) er selvfølgeligt, at det der skrumper selvværd, er at blive overset, ignoreret, overhørt, udelukket og misforstået.  

Altså når vores medfødte behov for kontakt og relation frustreres, fordi kontakten brydes eller måske aldrig helt er etableret.  

Kontakten imellem os brydes, når vi har konflikt og er vrede. Vreden er afstandtagende og grænsesættende. Så der vil komme et mini-brud i relationen.  

Og inden du lige river håret ud af hovedet og pisker dig selv til plukfisk fordi du OGSÅ er kommet til at skælde ud, overhøre eller misforstå dit barn, så HUSK lige, at det altså ikke er én enkelt episode, hvor den glipper som skrumper dit barn.  

Hvis du selvfølgeligt også er kommet til at handle på en måde, som er uhensigtsmæssig overfor dit barn måske fordi du er blevet for vred, så er den gode nyhed at du er et helt almindeligt menneske med en helt almindelig lumsk hjerne, der slukker for rationalet, når dine følelser er steget til et vist niveau.  

Det mest vigtige er ikke at du af og til kommer til at skælde ud eller at der flyver en kritisk kommentar ud af din mund i vrede, NEJ!  

Det mest vigtige er, hvad du stiller op bagefter, at du er kommet til at handle på en uhensigtsmæssig måde overfor dit barn. Altså når du igen er kølet ned i ro og din rationelle del af hjerne begynder at fungere igen.  

Vi kan god tåle små brud i kontakten, HVIS vores basale tro på vores eget værd i relationen er god og HVIS vi som voksne sørger for at få genoprettet kontakten igen bagefter.  

Det er her din evne til refleksion og mentalisering kommer ind (læs tidligere skriv).  

Når vi bliver vrede og vores følelser stiger, så mister vi ALLE evnen til at mentalisere. Dvs. at vi kommer til at blive blinde på indersiden.  

Vi kommer til at glemme barnets intension, behov eller følelser, der drev adfærden.  

Vi kalder det et mentaliseringssvigt.  

Det er her vi kommer til at tænke; ”Jamen hun vil jo bare ikke!”, og det gør os endnu mere vrede.  

Det er her mange af os er i stor risiko for at skælde os selv ret så meget ud over, at vi ikke kunne styre os. Noget af det, der skrumper selvværd, er netop skæld ud. Så når du vender en sønderlæmmende kritik af dig selv, så er du stille og roligt i gang med at underminere dit eget selvværd, fordi dit sind opfatter at du ikke er okay!  

Det er vigtigt, at vi lærer at skelne mellem at begå en fejl og at være en fejl.  

Så når du begår en fejl, som alle andre mennesker også gør, så kan du spørge dig selv om, hvad du vil lære og hvordan du vil tage ansvar og rette op på fejlen.  

Det er kun muligt at gå i læringsmode, hvis du ikke kritiserer dig selv.   

Så konklusionen er, at det slet ikke handler om at du ikke må blive vred. Vrede er en god og brugbar følelse, når den reguleres.  

Det handler meget mere om, HVAD du gør, når du er vred.  

Kommer du til at handle på en måde, hvor der er risiko for, at dit barns selvværd skrumper, fordi barnet får en opfattelse af at være forkert?  

Selvværd skrumper, når barnet får en opfattelse af, at det ikke er okay.  

Når vi med vores måde at tale på enten direkte eller indirekte fortæller barnet at det ikke er okay lige i det øjeblik med de følelser, behov og indre grunde til adfærd, som det har.  

Når vi f.eks. kommer til at sige:  

• ”Det er da ikke noget at være ked af!” 
• ”Hvorfor græder du over det?!” 
• ”Hold op med det pjat” 
• ”Du skal ikke være så generet. Kom nu bare” 
• ”Pyt med det – det er jo ikke så slemt” 
• ”Hvorfor skaber du dig sådan?” 
• ”Så så op med humøret – det skal jo nok gå!” 

Og hvorfor kommer sådanne ord til at ryge ud af vores mund? Der er jo ingen af os, der ønsker at skade vores barns selvværd, vel?  

Ordene ryger ud, når vi er for pressede eller når aldrig har lært at være i kontakt med vores egne følelser.  

Så forskydes vores følelser nemt ud på en ureguleret og voldsom måde (også selv om vi ikke ønsker det!). Det er som om en automat-pilot tager over. Simpelthen fordi vi ikke anerkender og lægger mærker til, hvilken følelse vi har, fordi vi aldrig har lært det.  

Vi lærer vores menneskelige følelser at kende ved at en anden omsorgsperson spejler os i den følelse, de tror, vi måtte have. Altså når vi mødes med en mentaliserende tilgang.  

Hvis du er kommet til at “ryge ud” af dig selv med kritik eller fordømmelse, så gør dette:

• stå ved det
• tag ansvar
• sig undskyld
• arbejde på at ændre din adfærd ved at kigge på, hvad der skete ind i dig lige inden, du “røg ud”!
• mød dig selv med forståelse og venlighed – du er trods alt også kun et menneske

Ingen mor skælder ud med fuldt overlæg, fordi vi tror, at det virker. Ingen!

Heller ikke dig ❤️

Ps. Vil du fylde dit barns indre kærlighedsbeholder op hver dag, så dit barn aldrig tvivler på sit egen værdi? Heller ikke på de svære dage?

Få opskriften på at fylde dit barns selvværdsbeholder op hver dag.

Invester i Selvværds-Booster-Pakken, hvor du får:

• e-bog med 21 sætninger, lille tekst og tilhørende billeder
• de 21 små billeder med sætningerne, som du kan printe ud i A5 format
• posters med sætningerne og billeder til de mindre børn i A4 & A3 format
• posters med sætningerne og billeder til de lidt større børn i A4 & A3 format

Din investering er kun 129 kr.

Vi ved godt at et solidt selvværd er yderst væsentligt for at have et godt liv.  

Det er jo også derfor, at vi vil gøre alt det bedste, vi kan, for at vores børn får så stærkt et fundament til livet som muligt.  

Måske har du endda selv mærket konsekvensen af at have et skrøbeligt selvværd, og nu er du bange for om dit selvværd smitter negativt af på dit barn?! 

Til sidst i indlægget her, kommer jeg til at svare på spørgsmålet om, hvorvidt du kan give dit barn et højere selvværd end det, du selv opfatter, at du har. 

Nå, men tilbage til, hvad der styrker selvværd.   

Hvad er selvværd?

Selvværd er summen af vores opfattelse af os selv og vores egen værd.  

Så, når jeg oplever, at jeg bliver hørt, set og forsøgt forstået, så vil jeg have en oplevelse af, at jeg er OKAY i dine øjne.  

Det handler om, at vi som mødre bekræfter vores børn i DERES oplevelse (i stedet for at bedømme dem).  

At bekræfte er ikke det samme som at være enig eller tillade.  

Det handler om at give gyldighed til, sådan som den anden (barnet) har det i øjeblikket.  

Selvværd handler om accept af dem, vi er, altså vores egenskaber.  

Det er alt det, vi er, fx vores køn, højde, udseende, hudfarve, temperament, stemme. Alt dette er noget naturgivent eller genetisk, som vi ikke kan gøre så meget for at ændre på.  

Vores egenskaber er det, vi betegner os selv som, fx siger vi: Jeg er glad, jeg er en kvinde, jeg er 1.81 cm høj… 

Selvværd vokser, når vi vandes med nærvær fra den anden.  

Altså; når du som mor bruger tid med dit barn, så vil barnet få en oplevelse af at være værd at bruge tid sammen med og dermed få en fornemmelse af at være OKAY.  

Når du som mor kan være sammen med dit barn, når det udtrykker voldsom vrede og måske kalder dig alle mulige grimme ting.  

Når du viser, at du kan tåle det, og at din kærlighed til barnet ikke rokkes eller rystes, så får dit barn en oplevelse af, at du er den sikre og trygge base.  

Her er det måske vigtigt lige at nævne, at det selvfølgeligt ikke er super OK, at dit barn kalder dig for grimme ting.  

Men husk, at det er et udtryk for, at dit barn nu er i sine følelsers vold og derfor slet ikke har adgang til den rationelle del af hjernen. Dit barn kan med andre ord ikke gøre andet, når det er SÅ vredt.  

Derfor; tag det ikke personligt!  

Det er dit barn, der er blevet kapret af sin Amygdala (en lille kerne i hjernen, der styrer følelser!).  

Så et solidt selvværd bygges af, at du som mor accepterer hele pakke, som dit barn er, OG at du viser, at du synes, at barnet er helt okay, som det er. Også, når barnet ”gør noget dumt” eller kommer i sine følelsers vold.  

For at kunne anerkende og give gyldighed til vores børn, har vi bruge for at kunne mentalisere, som det hedder med et lidt fint ord.  

Når vi mentaliserer, så har vi fokus på indersiden af både os selv og vores børn.  

Vi ved godt, at vi selv har en indre virkelighed, som ikke altid er synlig udenpå.  

Vi har følelser, behov, mål, grunde og tanker.  

Når vi anerkender, så italesætter vi barnets indre virkelighed, eller vi gætter i hvert fald på, hvad barnet har på sin inderside.  

Vi kan gætte på rimeligt kvalificeret vis, fordi vi kender os selv indefra.  

Vi kan ved at mærke os selv sætte os i barnets sted.  

Måske kan vi huske en lignende situation, hvor vi blev meget glad, meget vrede eller meget kede af det.  

En del af os mødre, har ikke lært vores egen inderside at kende igennem vores opvækst. Der har måske slet ikke været plads til, at der var fokus på, at der overhovedet findes en inderside.  

Måske er du vokset op i et hjem, hvor der var fokus på det praktiske?  

Et hjem med en forælder, der var syg eller misbruger?  

Måske havde du en meget selvoptaget mor eller en far, der arbejdede alt for meget?  

For at overleve i et sådant miljø, har vi været nødt til at lukke ned for os selv, simpelthen fordi vi ikke er blevet set og hørt.  

Det er alt for smertefuldt at lukke andre ind i vores indre virkelighed, hvis der er risiko for, at vi bliver negligerede, overhørt eller måske ligefrem latterliggjorte.  

Så derfor lukker vi ned for os selv og vores egne behov.  

Hvis du mærker, at noget vækker genklang i dig, når du læser dette, så er det fantastisk, for så kan du begynde at gøre noget ved det.  

Det er aldrig for sent at lære dig selv at kende indefra igen!  

Så hvis du altid har måttet undertrykke din egen vrede, så vil det med stor sandsynlighed trigge dig, når dit barn lukker sin ufiltrerede vrede ud.  

Lige præcist derfor, skal du tage dig af dig selv, så du kan kende dig selv indefra.  

Når du lærer, at det er okay, at du står ved hele dig, så bliver det bare SÅ meget lettere at rumme dit barn med hele den følelsesmæssige palette.  

Et par eksempler på, hvordan du med ord kan mentalisere, og dermed understøtte dit barns selvværd: 

Du bekræfter og accepterer, når du siger: 

• ”Jeg kan godt lide at være sammen med dig!” 
• ”Det gør mig glad, at du gjorde en indsats” 
• ”Tak” 
• ”Jeg kan se, at du er glad lige nu” 
• ”Jeg kan godt høre, hvor vigtigt, det er for dig” 
• ”Du ser ud som om du er ked af det lige nu” 
• ”Ok, jeg går ud og kommer tilbage om lidt igen og ser, hvordan du har det (hvis barnet er vredt og beder om plads… Læs: råber: ”Skrid ud af mit værelse”) 
• ”Åh ja, du vil gerne have en is nu. Det ville være lækkert. Vi skal spise om lidt, så du kan ikke få en is!” 

Det, vi vel overordnet set gerne vil lære vores børn, er at stå ved, hvem de er og være tro mod sig selv og egne værdier, ik?!  

Så nu til spørgsmålet om, hvorvidt du kan give dit barn et højere selvværd end dit eget?  

Det korte svar er JA, selvfølgeligt kan du det.  

Både fordi du ikke er den eneste, der påvirker dit barn (se tidligere skriv), og fordi du kan synes, at dit barn er helt okay og fortjener kærlighed og respekt og samtidigt synes, at du ikke selv fortjener det samme.  

Det er muligt at give den anden anerkendelse og bekræfte det, den anden står i, uden at du anerkender dig selv.  

Du kan sagtens tænke, at den anden (dit barn) har ret til at føle og tænke det de gør, uden at du er så accepterende overfor dig selv.  

Jeg tror, at det hænger meget sammen med graden af vores evne til at reflektere over os selv, og det vi udsender i verden.  

Altså du kan godt dybest inderst inde opleve dig uværdig og have en fornemmelse af, at du er forkert, men ikke vise det så tydeligt til dine omgivelser.  

Det modsatte af selvværd er ikke mindreværd men skam.  

Altså at vi opfatter os som forkerte i vores inderste menneske. Vi er dårlige mennesker. Det er ikke bare det, vi gør, der er skidt, nej det er dem, vi er.  

Når vi skammer os, så er det altid noget, vi har lært at gøre.  

Vi er født med evne til at regulere vores egen adfærd og rette ind efter et fællesskab, når vi ser, at vores adfærd er upassende. Og heldigvis for det.  

Ellers ville verden være et ret skidt sted.  

Og læg mærke til, at jeg skriver adfærd. Ikke dem vi er.  

Så det ligger i skammens natur, at vi ønsker at gemme os eller sider, vi har lært, er uacceptable i os selv væk.  

At vi skammer os over os selv, er jo ikke ligefrem noget, vi skriver højt om på SoMe, vel?  

Skam giver os trang til at rette en kritik imod os selv i håb om, at vi så kan forbedre os og blive bedre mennesker.  

Men selvkritikken gør bare ondt endnu værre.  

Og vi er tilmed i risiko for også at kritisere andre inklusiv vores børn, når vi er fyldt af selvkritik.  

Når du er god til at reflektere, vil du kunne stoppe dig selv, inden selvkritikken flyver ud af din mund. Du er jo dine børns rollemodel i lort & lagkage (godt og skidt!).  

Du vil også kunne bruge din refleksive funktion (som det hedder) til at gætte på, hvad dit barn måske oplever på indersiden.  

Når du går på dit barns inderside med nysgerrighed, så kan du bekræfte det, dit barn oplever, også selv om du ikke synes, så godt om dig selv.  

Og der vil helt sikkert være ting, der er nemmere for dig at gætte på eller føle dig ind i.  

Giver det mening?  

Og måske du mærker en lettelse, fordi du bliver glad over, at det er muligt at styrke dit barns selvværd, også selvom dit eget ikke er så stærkt.  

Det gode er, at du motiveret af dit gode ønske for dit barn, og dets selvværd har den allerstørste motivationsfaktor i fht at få arbejdet med din egen bagage fra din opvækst.  

Når dit barn fortjener et godt og solidt selvværd, så fortjener du det nok også, ik?!  

Ps. Vil du have mere Hjerte-S.A.M.VÆ.R. med dit barn hver dag? Uden at det skal blive endnu en krævende ting på din To-Do liste?

Jeg har gjort det nemt og overskueligt for dig.

Invester i Selvværds-Booster-Pakke, hvor du får:

• e-bog med 21 sætninger, lille tekst og tilhørende billeder
• de 21 små billeder med sætningerne, som du kan printe ud i A5 format
• posters med sætningerne og billeder til de mindre børn i A4 & A3 format
• posters med sætningerne og billeder til de lidt større børn i A4 & A3 format

Din investering er kun 129 kr.

(uden, at det bliver endnu en udmattende ting på din to-do liste!) 

 
Her får du første del i en serie af 3, hvor det skal handle om nogets så moderne som selvværd – i særdeleshed dit barns selvværd.

I dette første skriv kan du læse om en stor fed myte om selvværd, der gør, at du med lethed banker dig selv i hovedet. 

Til slut kan du vælge et fokuspunkt, som du vil være særligt opmærksom på i den kommende tid.  
 
I næste skriv sætter jeg fokus på, hvorfor selvtillid IKKE er selvværd, og hvorfor vrede (vores egen og vores børns) er svært at acceptere for mange af os.  

Min intension med at lave denne mailserie er, at du efterfølgende kan SÆNKE dine skuldre og få lidt mere ro på, når du tænker på, om dit barn mon har et godt selvværd.  
 
Vi ved godt, at selvværd er vigtigt.  
 
Måske mærker du også indefra, hvordan et lavt selvværd kan spænde ben for alt det, du gerne vil i dit liv?  
 
Måske mærker du også, at du i nogle relationer synes, at du er mere okay end i andre?  
 
Du kommer måske også til at tvivl på, at du kan give dit barn et godt solidt selvværd, når du nu selv bøvler med dit?  
 

Så her kommer den første VIGTIGE pointe: 

Du er ikke den eneste ansvarlige for dit barns selvværd!  
 
SAY WHAT?! tænker du måske.  
 
Prøv lige at tænke på, hvor mange andre voksne og børn dit barn har kontakt med i løbet af dagen? Det er en pæn flok i hvert fald, hvis dit barn er i børnehave eller skole, ik?!  

Og når jeg har dejlige klienter i stolen i terapi, så kan mange af dem fortælle om, hvordan f.eks. mobning fra klassekammerater har gjort et stort negativt indhug i deres selvopfattelse.   
 
For mig er selvværd IKKE en stabil og fasttømret ting indeni. 
 
Selvværd er IKKE et enten eller, altså enten har du det eller også, har du det ikke.  
 
Selvværd er et relationelt begreb, der opstår ud fra den måde, vi mødes på i de relationer, vi indgår i.  

Hvis du har haft en dejlig anerkendende mormor eller lærer, ja så vil det være en beskyttende faktor. Du vil, når du tænker på den person opleve, at du er noget værd i deres øjne.  
 
Selvværd er vores selvopfattelse som bygges af den måde, vi bliver talt til og behandlet. 
 
IKKE kun af vores mor, men også af vores far, lærere, pædagoger, tanter, med-elever, venner, bedsteforældre.  
 
Ja, listen er lang.  
 
Hvis vi falder i den tankemæssige overbevisning, at vi er de eneste ansvarlige, så hedder det noget fint.  
 
FORÆLDRE-DETERMINISME: 

“Forældredeterminisme er troen på, at den måde, forældre opfostrer deres børn på, har en direkte determinerende virkning på barnets fremtidige liv. Det har fostret det, den amerikanske sociolog Sharon Hays allerede for 20 år siden kaldte det intensive forældreskab. Det vil sige en forældrekultur, der forventer, at forældre (især mødre) bruger enorme mængder tid, energi og penge på at opfostre deres børn. 

(citat fra artikel bragt i Zetland: Tænk, hvis du faktisk ikke afgør dit barns fremtid )
 
Pyha, sikke en lettelse.

Du er altså ikke den eneste, der påvirker dit barn – heldigvis.  
 
Heller ikke, når det kommer til selvværd.  
 
Det er min opfattelse, at vi generelt mangler nuancer i begrebet selvværd.  
 
Og jeg håber, at den første del af mit skriv, kan være med til at nuancere din tænkning og lette tyngden fra dine skuldre en smule. 

Du kan overveje, om du er kommet til at tage for stort et ansvar?  
 
Er du kommet til at ryge i forældredeterminisme fælden?  
 
Tænk over, hvem der OGSÅ påvirker dit barns selvværd?  
 
Hvordan bliver dit barn generelt mødt af omverdenen?  
 
Hvordan taler folk til og om dit barn?  
 
Jeg tror på, at selvværd forstået som vores selvopfattelse bygger på kommunikation, altså den måde vi tales til og omtales.  
 
Prøv også at læge mærke til, hvordan du taler til og om dit barn.  
 
Det er så nemt at komme til at klistre labels på.  
 
Risikoen ved at sætte labels på kan være, at der dermed lægges et ansvar på dit barn, som barnet ikke er i stand til at tage.  
 
Jeg synes, at det gør en forskel, om vi siger: “Han har et lavt selvværd” og “Dit barns selvværd er lavt!”   
 
Eller om vi siger:

“I disse relationer/i denne kontekst har han ikke mange muligheder for at vise, hvem han er”.   

Vi må spørge os selv, hvad vi ser, der viser et dårligt selvværd.

Hvad viser os præcist, at et barns selvværd er lavt?

Vi kan ikke bare tage den nemme løsning og klistre en label på.

Det er en uretfærdig internalisering af et (måske) udenfor liggende kontekstuelt problem, som vi må adressere og gøre noget ved!  

Og jeg kender også til tjeklister, der peger på godt eller dårligt selvværd.

Dem vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved.  

Der kan jo være mange faktorer udenom barnet, der spiller ind og fremkalder den adfærd, som vi tolker som et dårligt selvværd.  

Det er ALTID os som voksne (forældre, lærere, pædagoger og andre), der har ansvaret for at tilrettelægge omgivelserne, så dit barn har det bedste mulige betingelser for at gøre det godt og vise hvem han/hun er! 
 
Vi har ansvaret for, hvordan vi taler til og med vores børn, så deres selvopfattelse bliver, at de er OKAY, som de er!  
 
Giv gerne lyd, når du har læst mit skriv – både om det, du syntes godt om og også, hvis du er uenig eller mangler noget.  

Ps. Vil du gerne vide, hvad du helt konkret hver dag kan sige til dit barn, så det oplever sig set, hørt og forsøgt forstået? Så du dermed styrker dit barns selvværd!

Hvis ja, så tjek min Selvværds-Booster-Kur ud!

Du får:

• e-bog med 21 sætninger til 21 dage – 5 minutter hver dag
• 21 små billeder med sætningerne, som du kan printe ud i A5 format
• posters med sætningerne og billeder til de mindre børn i A4 & A3 format
• posters med sætningerne og billeder til de lidt større børn i A4 & A3 format

Prisen stiger til 159 kr. på fredag d. 14/6 2024 kl. 22.00 – der følger som noget nyt en inspirerende og motiverende mailserie med til gavn for dig og dit barn ❤️

Nyt koncept på bloggen De Gode Nok Mødres Bekendelser.

Hver måned deler jeg de anonyme bekendelser, som er kommet ind.

Tak til alle jer, der har benyttet chancen til at øve jer på at stå ved, hvordan I i virkeligheden har det indeni.

Tak til dig, der læser med, som øver dig på at lægge mærke til, hvad ærligheden vækker i dig.

Konceptet er nemlig tiltænkt begge dele:

• at vi anonymt kan øve os på at stå ved os selv med lort & lagkage i livet som mor
• at vi kan øve os på at møde os selv med den samme forståelse og omsorg, så sætningerne med garanti vækker i dig rette mod den, der bekender

God læselyst