den ugentlige iltmaske

Om hverdagen – Ødegårdens stilhed eller hverdagens ræs?

Psykolog den ugentlige iltmaske, Psykolog Anne Halkjær 0 Comment
Ødegaardens stilhed eller hverdagens ræs om kunsten at balancere et baade og i det gode liv

“Louise ville elske at leve simpelt ude i skoven, hvis bare ikke det var så dødkedeligt”…

oedegaardens-stilhed-eller-hverdagens-raes-om-kunsten-at-balancere-et-baade-og-i-det-gode-liv-2
Om kunsten at balancere i hverdagen

Åh, hvor jeg grinede, da jeg læste denne artikel fra RokokoPosten på FB her til morgen. Den ramte spot on på en tanke, jeg selv har haft igennem en længere periode om et potentielt dilemma om det gode liv i hverdagen.

Af og til flyver en romantisk og idyllisk tanke ind i mit hoved…

Tænk, hvis vi simpelthen kunne trække stikket helt ud og vende tilbage til rødderne… til der, hvor vi kom fra, tilbage til tiden, hvor vi havde nærvær og var sammen 24/7 som familie. Hvor vores hverdag var sammen!

Tænk, hvis vi kunne gå tilbage til Simple Living – det ville da være et ægte levet liv at se tilbage på.

Hvor alt var hjemmegjort, og børnene var med i dagens puls, naturens gang og årstidernes skiften. Hvor det ikke betød noget, om der var 14 dages jord under neglene.

Hvor der ikke var en fastlagt struktur for dagen med stå op, morgenmad, madpakke, ud af døren, skole, hjem, ulvetimer, tv, aftensmad, God nat og sov godt! Næste morgen op igen, gentage rutinen…. Nej, hvis vi kunne komme back to nature…

Lige midt i min drøm kommer der som lyn fra en klar himmel en anden altoverskyggende tanke…

Realitytjek…

Hold da kæft, hvor ville det være trælst at undvære mit dejlige hus med gulvvarme, min vaskemaskine, min bil…. at kunne placere børnene foran tv’et, så jeg kan tage en velfortjent pause med en kop kaffe… at lave det, jeg brænder for jobmæssigt, at kunne gøre en forskel for andre.

At nyde, at jeg kan bestille madvarer på nettet, så jeg slipper for at stå i en alenlang kø i Netto og bruge tiden der i hverdagen. At jeg kan tage et bad og barbere ben med en elektrisk maskine (selv om det kun er noget, der sker til festlige lejligheder…!)

Det er som om, der lige der i mine tanker har sneget sig et enten eller ind i min ide om det gode liv… enten handler det om uldne hjemmestrikkede marmelukker (der ville kradse af Helvede til), speltboller, hvor du selv har malet melet (som du selvfølgeligt også selv har dyrket).

Hvor der ikke er en stressende bagkant for at komme ud af huset om morgenen, hvor du kan stoppe midt i naturen for at fordybe dig i myretuens liv sammen med dit barn, hvor ting tager den tid, ting tager…

Eller også handler det om karriere (40+ timer), selvrealisering på vejen til tops, den fedeste luksuriøse bil penge kan købe, forbrug, kampen om jubilæumsvasen, hvem der kan fortælle, at ens barn går til flest fritidsaktiviteter…. hvem har det flotteste og mest klinisk sterile hjem, de kan fremvise (selvom det er sjældent, at de har gæster, fordi de sviner sådan)?

Måske er det fordi, julen nærmer sig, at jeg bliver mindet om drømmen om et mere enkelt liv, hvor forbrug og ræs ikke er i centrum?

Måske er det fordi, der i en hverdagens trummerum kan snige sig en stille følelses ind af, at der kunne være mere i livet end blot vasketøj, støvsugning, madpakker, putteritualer og snotnæser? At hverdagen er uinspirerende i al sin forudsigelighed og velkendte tilbagevenden?

Men behøver det egentligt at være et spørgsmål om at opstille et enten eller, altså enten går vi helt tilbage og lever, som de gjorde for mange år siden (for så er det ægte liv) eller også hopper vi med på ræset om større, vildere, bedre, hurtigere… mere og mere?

For mig er det ikke en kunst at flytte ud i den svenske ødegård for at få et enkelt liv med plads til alle og ægte nærvær og fællesskab om bålet hver aften (den største kunst er vel nok at træffe beslutningen). Så har du jo trukket stikket, og du er tvungen til at forholde dig til den kontekst, du har placeret dig og din familie i. Du har simpelthen ikke muligheden for at vælge at ræse ned i Brugsen og hente en frysepizza, fordi aftensmaden lige skal være nem.

Lad mig understrege; mit ærinde med dette indlæg er ikke at fordømme nogle, der vælger enten at leve langt ude i en skov eller dem, der vælger et hæsblæsende karriere liv med hus, børn, biler, hvor hverdagen kører efter fastlagte skemaer og planer for ellers falde korthuset sammen! Folk må selv vælge, hvordan de vil leve deres liv.

Det, jeg gerne vil med dette indlæg, er at sparke til dine refleksioner om, hvad det gode liv er for dig og din familie i jeres hverdag.

Måske har du også haft den samme tanke som mig? Altså at livet ville være meget lettere, hvis du flyttede ud på Friland og byggede dit eget hus af muslingeskaller? Trak stikket og lærte at karte uld og væve?

For mig at se er den største kunst at kunne leve et liv, der balancerer på et både og, altså et liv, hvor der er plads og rum til fordybelse, nærvær og fællesskab, OG hvor der samtidigt er en hverdagsrutine med job, skole, indkøb, rengøring og almindelige dagligdags ting, der skal klare.

Men realistisk set, så har døgnet kun 24 timer, så du kan ikke på magisk vis få flere timer i døgnet. At skrue ned for antal timer du sover, er også en vanvittig dårlig ide (hvilket alle os der har/har haft små børn udmærket godt er klar over).

Det, du derimod har indflydelse på, er, hvad du bruger de timer, du har, på? Det handler om, hvilke værdier du pejler efter, altså hvad det er, du stræber efter? Hvad du gerne vil opnå i dette liv!

Hvad er egentligt det vigtige for dig her i livet?

Nogle gange kan det føles som om, at der ikke er andre valgmuligheder end at følge med på ræset. Vi skal jo have et hus, en bil, mad, forsikringer osv., så vi skal arbejde 37+ for at have penge til det.

Noget af det, der undrer mig, er den måde, vi har indrettet vores samfund på, nemlig at vi bruger alle de bedste timer, vi har på at gå på arbejde for at tjene penge, for at falde døde om på sofaen om aftenen.

Lige pludselig er ugen gået, og det er fredag aften… hov, hvor blev tiden af, tænker du? Den fløj afsted nærmest helt uden, at du opdagede det.

Min opfordring er, at du skal stoppe op og spørge dig selv om den retning din hverdag har? Er det et godt liv midt i alle de ting, der skal ordnes?

Den største kunst er for mig at se, at du indretter et hverdagsliv, som er et godt liv for dig og din familie, der baserer sig på et både og. Jeg kommer aldrig til at kunne elske at bo i den svenske ødegård omgivet af natur 24/7… Og jeg har været der, hvor hverdagslivet var ALT for presset.

Har jeg så nu set lyset? Er jeg så nået i mål med en klokkeklar opskrift på det gode liv? Nej ikke mejslet ind i sten, men jeg har ændret på nogle grundlæggende elementer, der gør, at jeg nu bedre kan få luft til nærvær OG nullermænd.

Som jeg ser det, er der 2 instanser, du kan ændre på i hverdagen; de ydre og de indre.

Med de ydre mener jeg f.eks. antal timer du lægger på jobbet, hvor mange fritidsaktiviteter dine børn går til, hvor mange gange du om ugen vil have varm aftensmad osv. Altså hvor megen aktiviteter og ”skal-opgaver” du har i dit hverdagsliv…

De indre elementer er dine egen forventninger til dig selv og din præstation. Hvornår har du præsteret godt nok og kan tage dig en pause? Er det overhovedet tilladt for dig at tage en pause, hvis der ligger en bunke vasketøj og glor på dig? Hvornår er der tid til, at du lader op og gør noget, der er godt for dig?

Noget af det, der dræner allermest, er, hvis du har en veludviklet indre kritisk røst, der pisker dig fremad hele tiden. Den kan du arbejde på at gøre til en indre stemme, der hepper på dig og i stedet for at skælde dig ud trøster den dig, når du har brug for det.

Når jeg skriver, at det er en balance, der skal til, så er det jo også et udtryk for, at balancen nemt kan tippe. Det er vel også derfor, at det kan være så svært at finde og opretholde den gode hverdagsbalance. Der kommer simpelthen nemt ubalance i tingene, hvor vi får gjort for lidt eller for meget af noget, der ikke er godt for os.

En metode til at kigge på hverdagen:

  1. Kig på dine værdier: hvad er vigtigt for dig i dit liv? Hvad vil du gerne kunne se tilbage på, når dit liv skal til at slutte en dag? Er der overensstemmelse mellem den måde, du gerne vil leve på, og den måde du faktisk lever på?
  2. Lav de ændringer, du kan: bliv ikke blot ved med at tænke på, hvor fedt det ville være hvis… tag action og handl!
  3. Accepter de ting, du ikke kan ændre: megen lidelse og indre uro kommer af at ville noget andet hele tiden. At finde sindsro handler om at acceptere det, der ikke kan ændres, så du ikke hele tiden bruger dine tanker på at kæmpe imod. Tænk: nu er jeg her og det er godt nok. Koncentrer din opmærksomhed om det, der faktisk er lige her og nu – det er nærvær!
  4. Tjek ind hos dig selv jævnligt for at evaluere balancen: er der for lidt eller for meget af noget? Hvad kan du gøre ved det?
  5. Hvis du har en partner kan du lave samme øvelse sammen med denne: hvad er vigtigt i jeres fælles liv? Hvad kan I ændre? Hvad må I acceptere? Evaluer, hvordan det går jævnligt! Det er en god ide at skrive jeres fælles beslutninger ned, så I ved, at det faktisk er det, I er blevet enige om, og så I kan huske dem.

Skab en hverdag i balance, så du bliver langtidsholdbar blank

Hvis du gerne vil have mere overskud i hverdagen, men synes,a t det er alt for uoverskueligt, så tjek min 6 ugers online workshop ud her:

Få mere overskud i hverdagen – 6 ugers online workshop

Kilde: 

Louise ville elske at leve simpelt ude i skoven, hvis bare ikke det var så dødkedeligt

 

Om at begå fejl – Elsker du at fejle…

Psykolog den ugentlige iltmaske, Psykolog Anne Halkjær 0 Comment

at begå fejl Hvis du har det som mig, så elsker du nok ikke ligefrem at begå en fejl, vel?!

Det vækker i mig et ubehag og en ærgelse. Tidligere ville jeg med garanti tænke: “Hvor er jeg dog dum”. Jeg ville vende det indad og tænke, at det at fejle var relateret til mig som værende en dårlig person.

Jeg havde det, man i psykologien kalder et “fixed mindset”. Jeg troede, at hvis jeg begik en fejl, så var det nok fordi, JEG som person ikke var god til det – det var den, jeg var (og underforstået: jeg bliver jo aldrig anderledes).

Alle mennesker begår af og til fejl, så det er ikke realistisk muligt aldrig at begå en fejl igen. Måske du tænker, at det ville være den mest behagelige løsning.

“Tænk, hvis alt jeg gjorde og sagde var fuldstændigt spot on og helt rigtigt hver gang?!” tænker du måske. Hvis du har det ligesom jeg havde det, så vil du tænke, at DU så ville være helt rigtig.

Så hvad stiller du og jeg op, når ubehaget over en “fejl” sniger sig ind?

Jeg tænker tit på noget, jeg hørte en sognepræst sige i et program på DR, der kørte for nogle år tilbage. Programmet hed “Skriftestolen” og gik ud på, at almindelige danskere kunne skrifte anonymt på tv.

Præsten sagde:
“Det, du har indflydelse på, har du ansvar for – det, du ikke har indflydelse på, har du ikke ansvar for”.

Det er som sagt ikke realistisk muligt aldrig at fejle igen, så det parameter har du altså ikke indflydelse på.

Det, du derimod har indflydelse på, er, hvordan du opfatter det at begå en fejl.

Så hvordan har jeg ændret min måde at tænke på, når jeg begår en “fejl”? Jeg er begyndt at tænke anderledes, altså jeg tænker andre tanker om mine “fejl”.

Før var det nærmest en automatisk proces, når jeg synes, at jeg havde fejlet, hvor tankerne rullede ind over mig og gjorde mig ked af det og pustede til selvkritikken, så den fik frit løb.

om at begå fejl styr-dine-tanker-og-bliv-gladere

Din automatiske respons

Hvis du igennem en længere periode, måske hele dit liv, har været vant til at vende fejl indad og skælde dig selv ud, så kan det første skridt være, at du faktisk bliver opmærksom på, hvad det er, du gør ved dig selv. Det er jo den mest almindelige måde for dig at håndtere fejl på, så det kræver lidt øvelse at stoppe op.

Når du så har stoppet dig selv i din negative indadrettede talestrøm, så er det muligt at se mere realistisk på den fejl, du har begået, og det at fejle i det hele taget. Her er det vigtigt at se på “fejlens skadevirkninger”. Du kan jo f.eks. spørge dig selv: er det nogen, der er døde pga. fejlen? Simpelthen for at få lidt proportioner ind i din tænkning.

Du kan også dele ansvaret lidt mere ud: prøv at se på, hvilke andre faktorer end lige netop dig selv, der spillede ind i, at det gik, som det gik.

Den største forandring, som jeg har lavet i min tænkning, er, at jeg er gået fra at have et “fixed mindset” til at have et “growth mindset”. I dette mindset tænker jeg, at “hvis jeg er god til noget, så er det fordi, jeg har gjort en indsats og øvet mig!”.

Det er i dette mindset muligt at bære over med mig selv, når jeg begår en fejl. Og jeg garanterer dig for, at det er en meget mere behagelig måde at vurdere fejl på.

At lære at håndtere det at begå fejl – tænk dette:

1.Det er menneskeligt at fejle – jeg er ok, som menneske.
2.Er der nogle, der er døde af min fejl?
3. Det var ikke så godt, men det skal nok gå alt sammen!
3. Hvad kan jeg lære af, at jeg har begået en fejl?
4. Hvad kan jeg ændre, så fejlen ikke sker igen en anden gang?

Jeg er helt med på, at det er godt at påtage sig sin del af ansvaret, når fejl sker, og jeg er heller ikke bleg for at sige undskyld, men mange af os kvinder er simpelthen alt for hårde mod os selv og påtager os ofte HELE skylden for, når noget går galt.

Det skal vi holde op med, fordi det ødelægger vores sindsro og livsglæde, og fordi det simpelthen ikke er realistisk at tænke på den måde.

Hvis du vil lære at gå fra et mindset, hvor du slår dig selv oveni hovedet, når du begår en fejl til at kunne bære over med dig selv og se mere realistisk på det, så invester i din egen livsglæde nu.

Jeg har lavet et 6 ugers online forløb, hvor du trin for trin via video og opgaveark bliver guidet til at slippe selvkritikken og alle de tanker, der dræner dig og stjæler din sindsro.

Din investering er 1.995 kr. Du kan betale i 2 rater!

ja-jeg-vil-bryde-ud-af-selvkritikken-og-blive-gladere

Vær god ved dig selv, så du kan blive langtidsholdbar!

Selvaccept: Om at se kvinden i spejlet i øjnene for at skabe en forandring

Psykolog Børn der trives, den ugentlige iltmaske 0 Comment

selvaccept

Selvaccept… accept rettet imod dig selv…”åh, gid det var muligt” tænker du måske?

Måske falder du også i den meget almindelige tankefælde, der fortæller dig, at hvis bare alle andre ville vise dig mere anerkendelse… Hvis andre ville sige søde ting til dig, så ville du helt sikkert bedre kunne acceptere dig selv.

“Hvis mine børn bare ville rette ind, så ville alting blive bedre!”

Et af de principper mit arbejde centrerer sig om gemmer sig i overskriften, nemlig at hvis du vil skabe en forandring, må du starte med at kigge på dig selv.

Jeg tænker tit på den kendte og af mange elskede 80’er sang, som du sikkert også har svedt tran til på et dansegulv…

”I’m starting with the woman in the mirror. I’m asking her to change her ways…. If you wanna make the world a better place take a look at yourself and make that change” (Michael Jackson) – let omskrevet til formålet!

Måske tænker du:

”Jamen, jeg har jo skrevet mig op til at modtage dit nyhedsbrev og liket din side, fordi jeg gerne vil have tips til at håndtere mine børns til tider meget udfordrende adfærd. Jeg vil gerne vide, hvad jeg stiller op med DEM”.

Og jo, det kan da også umiddelbart føles lidt bagvendt at skulle kigge på sig selv, når nu dit barn har ligget og skreget på gulvet, fordi du har sagt nej eller dine børn igen og igen kommer op at toppes, selvom du nu for 1.000’ende gang har forsøgt at hjælpe dem til at lege i harmoni og fred sammen.

Hvorfor skal jeg overhovedet kigge på mig selv?

Det føles jo ikke særligt rart at se på mig selv, som jeg er, med alle de gode og de mindre flatterende sider. Jeg ved jo godt, at jeg af og til kommer til at råbe for højt, være for utålmodig, stille krav der på forhånd er dømt til at mislykkes….

Svaret er, at du skal kigge på dig selv, som du er, fordi du på denne måde kan opnå SINDSRO.

Sindsro er en tilstand, hvor du er i ro med det, der er. Det er først, når du erkender det, der er, at du får mulighed for at se andre valgmuligheder og dermed bestemme dig for, hvordan du vil reagere og handle.

Og jo, det kan lade sig gøre at opnå en større accept af dig selv og din verden, som den er. Også når dine børn ligger på gulvet og skriger, så du tror at dine vinduer er ved at sprænges…

Sindsro refererer til en tilstand, hvor du ikke lader dig styre af dine (negative) følelser om dig selv.

Det er de negative følelser, der giver brændstof til de negative tanker, du har om dig selv, og det er de negative tanker, der stjæler din livsglæde og skaber psykisk mistrivsel.

At styre dine følelser er IKKE det samme som at lukke af for dem, men det handler om, at du kan komme til at reagere på dem uden at overreagere og lade dem styre dig.

Hvordan kommer jeg derhen, hvor mine følelser ikke løber af med mig, tænker du?

“Jeg oplever jo ofte, at mine følelser løber af med mig, og jeg kommer til at reagere på de umiddelbare følelser, jeg har. Især overfor mine børn, når jeg er presset, og de ikke hører efter”.

Bagefter får du så dårlig samvittighed, fordi du opdager, at det slet ikke handlede om dine børn, men om noget helt andet, f.eks. at du var træt eller ked af noget, der skete på jobbet. Dine børns besværlige adfærd blev bare dråben, der fik bægret til at flyde over.

selvaccept

Sidst i artiklen fortæller jeg dig om min 6 ugers online workshop ”Få mere overskud i hverdagen – Gør mere af det, der gør dig glad”, hvor du kan arbejde i dybden at øge din selvaccept ved at adressere dine tanker, følelser og dine handlinger, så du kan komme til at styre dem og ikke omvendt! Klik på billedet og læs mere.

Hvorfor det giver mening

Lad mig fortælle, hvorfor det giver rigtig god mening, at du altid starter med at kigge på, hvad du selv gjorde eller sagde i en given situation.

Der er 1 princip, som jeg gerne vil dele med dig:

# Den, der tager ansvar, har indflydelse

Når du tager et ansvar får du mulighed for at påvirke situationen. Du får mulighed for at kigge på de mønstre, der gør, at du gentagne gange handler på måder, som du bagefter fortryder.

Når du ved bedre, kan du gøre bedre <3

Når du placerer ansvaret hos dit barn, gør du dig selv magtesløs. Du placere ansvaret for situationen hos dit barn, når du f.eks. siger: hvis du ikke retter ind nu, så kan du ikke komme med en anden gang. Her er det op til dit barn at ændre sin adfærd.

Løsningen er, at du påtager dit ansvaret og ser på omstændighederne. Var det f.eks. et for stort krav at stille til dit barn, at det skulle kunne ”opføre sig ordentligt” kl. 17 i køen i supermarkedet?

Når vi giver vores børn ansvaret, oplever vi selv magtesløshed.

”Det kan blive så slemt, at det er op til børnene, om vi får en god dag eller ej. Hvis man har det på den måde, vil det helt sikkert føre til stress og skænderier derhjemme, både mellem forældre og børn, mellem søskende og mellem forældre. Det vil påvirke hele familien negativt!” (Hejlskov & Wiman, 2016, p.47).

Av, for en udmelding.

Når du påtager dig det ansvar, der er dit, får du mulighed for at handle anderledes. Når du tror på, at dine børn gør det bedste, de kan i situationen, men at det f.eks. er for svært for dem at opføre sig ordentligt i køen kl 17, ja, så vil du kunne påvirke situationen.

  • Måske du kan handle stort en gang om ugen?
  • Måske dine børn kan være hos far?
  • Måske far kan handle?
  • Måske du kan få maden leveret?
  • Måske du kan handle efter kl 20?

Hvis du ændrer de krav, du stiller og ændrer situationen, så garanterer jeg en roligere hverdag med en bedre stemning for jer alle.

Ro og tryghed i hverdagen er godt for børns mentale udvikling og trivsel.

Prøv at reflekter over følgende: Hvad er det, der hindrer dig i et tage et ansvar, der faktisk er dit? Hvad hindrer dig i at se dig selv og verden som det er?

Alle mennesker har blinde vinkler, og psyken har naturlige forsvarsstrategier…. Det er sårbart at turde kigge på sig selv. Derfor kan vi have en tendens til IKKE at kigge eller kigge igennem forskellige filtre, så virkeligheden ikke ser helt så skræmmende ud.

Men jeg tror på, at du, hvis du vil skabe en varig forandring, må kigge på dig selv uden filter – se på dig selv, som du er med både de gode kvaliteter og også de sider af dig selv som du for alt i verden skjuler for dig selv og andre.

Se dig selv med selvaccept. 

Hvad ser du, når du kigger i dit spejl? Både fysisk og mentalt?

Med hvilke øjne ser du på dig selv? Ser du dig selv med selvaccept eller kritik?

Stemmer det, du ser overens med det, du gerne vil se?

Når vi står foran spejlet er det ofte for at forbedre vores udseende, putte makeup på, så vi ikke ser ud, som vi råt for usødet gør… Jeg gør det samme, og jeg er ikke ude i et foretagende, hvor vi alle skal lade håret gro og gå ”au naturel”.

Jeg har intet problem med, at vi forskønner vores udseende.

Der, hvor mine psykologiske alarmklokker ringer, er, når vi tager en psykologisk maske på og gemmer os.

Jeg stødte her til morgen på en lille fim, hvor Kim Carrey (manden med gummiansigtet) siger følgende: ”Your need for acceptance can make you invisible in this world!”.

Vi har alle brug for accept i den kultur, vi er en del af. Derfor forsøger vi, så godt vi kan at tilpasse os, af frygt for at stikke ud og dermed ikke passe ind. Det ultimativt værste for mange af os er at blive afvist, forkastet og holdt udenfor.

Vi lever også i en kultur, hvor det er god tone at skjule sine voldsomme følelser af vrede, ked af det hed, angst – måske passer vi endda på med at vise FOR meget glæde?

Jeg er ikke fortaler for, at vi nu skal bryde ud i et offentligt raserianfald, men det jeg gerne vil plædere for er, at vi tør stå ved vore følelser – de accepterede og de ikke accepterede. Vi skal se os selv igennem realistiske briller af selvaccept. 

På den måde kommer du til at opleve en større sindsro og dermed livsglæde.

Untitled design (3)

Hvis du gerne vil prøve at arbejde på din egen selvaccept, kan jeg anbefale denne lille øvelse:

Øvelse til bedre selvaccept:

  1. Stil dig foran dit spejl
  2. Stå sådan her og smil til dig selv i 2 minutter
  3. Læg mærke til, hvordan det føles
  4. Begynd nu at fortælle dig selv om, hvordan du er. Læg mærke til, hvordan du betoner dine ord. Er der kvaliteter du bedre kan lide, og dermed bedre kan acceptere?
  5. Prøv at vær ærlig, når du skal beskrive, men uden at vurdere og bedømme.
  6. Hvad sker der, når du beskriver nogle af de sider af dig selv, som du plejer at pakke væk? Hvilke følelser får du? Hvilke tanker dukker op?

Stil så dig selv følgende spørgsmål:

  1. Er det realistisk, at jeg ALTID/ALDRIG gør/siger X?
  2. Hvilke overbevisninger gemmer der sig bag mine tanker og følelser?
  3. Hvad er en mere realistisk tanke?

Hvordan var denne øvelse for dig? Let, svær, grænseoverskridende, ubehagelig, overraskende…

Kære du, du skal vide, at du altid har et valg.

Du kan vælge, hvordan du vil reagere og handle i forskelige situationer. Du kan vælge, hvordan du vil opfatte dig selv og ting, der sker og er. Du kan bestemme, hvad du vil og ikke vil. Du kan ikke ændre andre, men du kan ændre dig selv.

Det er kun, når du påtager dig et ansvar, at du kan have indflydelse!

Hvis du vil læse mere, vil jeg anbefale disse bøger:

Hejlskov & Wiman (2016): Rabalder i børnefamilien – en bog til forældre om at håndtere børn med stærke følelser – https://www.saxo.com/dk/rabalder-i-boernefamilien_bo-hejlskov-elven-tina-wiman_indbundet_9788771584264

Rieber (2007): forstået og forstyrret

Van Hauen & Haarløw (2003): Myten om den perfekte mor (udsolgt fra forlag): en bog om din rolle som mor, der bl.a. kommer ind på selvaccept.

Bryd med selvkritikken og bliv mere tilfreds

Psykolog den ugentlige iltmaske, Psykolog Anne Halkjær 0 Comment

selvkritik

Jeg har i den seneste uge kæmpet… kæmpet med selvkritik, der har forsøgt at få mig ned med nakken…

Kæmpet for ikke at ryge tilbage i gamle velkendte vaner, hvor jeg har kritiseret mig selv for ikke at yde, for ikke at være perfekt, for ikke at være på forkant, for at lade tingene sande til. Vasketøjsbunker, der har hobet sig op, nullermænd på størrelse med små lodne dyr, der kommer snigende ud under sengen….

Årsagen er, at jeg har været syg med influenza og har simpelthen ikke orker at ordne, at tage mig af, at være på, at være tilstede, at være talende, at tænke fremad og planlægge. Jeg har mest af alt haft lyst til at lægge mig under dynen og gå i et sort hul over, at jeg ikke har magtet at være noget for nogen.

Det er en velkendt vej for mine tanker at gå, når jeg ikke synes, at jeg er på toppen.

Som så mange gange før har jeg haft lyst til at skælde mig selv ud og presse på for, at det, der hindrer mig i at være på, skal gå væk. Jeg har altid haft det bedst med at være den, der virkede overskudsagtig, og jeg har altid været parat til at påtage mig ansvar.

Denne gang har jeg forsøgt at gå imod min trang til at nedgøre mig selv. Jeg har trukket stikket og accepteret, at jeg nu var her. Jeg lagde mig i min seng og tog vare på mig selv. Jeg tillod mig at lade ting flyde og have det okay med det. Jeg valgte ikke at stille krav til mig selv, som jeg ikke kunne indfri. Og ved du hvad: det var simpelthen så velgørende at give mig selv lov til bare at være til, uden at skulle præstere.

Jeg stod bevidst af den negative selvforstærkende cirkel og mødte mig selv med omsorg og accept.

I dette blogindlæg vil jeg gerne dele de redskaber, jeg benytter mig af, når jeg mærker presset fra gamle tænke- og handlemåder.

Nogle gange bliver vi fanget i en negativ selvforstærkende cirkel.

selvkritik Jo mere vi kritisere os selv for det, der ikke lykkes, jo mere skælder vi ud, både på os selv, vores partner og vores børn, og jo mere dårlig samvittighed får vi. Der er INGEN af os, der ønsker at skælde ud og være vrissen-mor.

Når vi er fangede i denne cirkel kan det være meget uoverskueligt at få øje på, hvor vi skal begynde, simpelthen fordi det kræver noget at se sig selv i øjnene. Det kræver mod at turde se på dig selv uden at bortforklare og undskylde, at du lige i dette øjeblik er, der hvor du er. Især, fordi der er med al sandsynlighed er mange gyldige grunde til, at du er her lige nu.

Du kan vælge at gå en af 2 veje:

Den ene vej, hvor du beroliger dig selv med de gyldige grunde og placerer et ansvar alle mulige andre steder. Det kan føles ganske rart i øjeblikket, men problemet bliver, at du, når du lægger ansvaret et andet sted, frasiger dig muligheden for at øve indflydelse på din situation, og dermed adressere de reelle problemer, du står overfor for, der hindrer dig i at bryde ud af cirklen.

Den anden vej er den, hvor du beslutter dig for at påtage dig det ansvar, der er dit – hverken mere eller mindre. På den måde får du nemlig mulighed for at se de ubehagelige ting i øjnene, hvor smerteligt det så end er.

Og jo, det er smerteligt at vedgå mig alle de ting, jeg kunne have gjort bedre, de ting, jeg ikke magtede, de ting andre gjorde imod mig eller endda undlod at gøre. For at slutte fred med det, der er, må du turde stirre det lige ind i fjæset – uden filter, uden omsvøb!

Den gode nyhed er, at der findes en positiv selvforstærkende cirkel: Jo mere selvaccept og selvomsorg, jo mere overskud, jo mindre skæld ud og selvkritik. Er det nemt at bryde ud af den negative selvforstærkende cirkel? Nej, bestemt ikke, men jeg ved af egen erfaring, at det kan lade sig gøre. Skridt for skridt med et bevidst og insisterende fokus på det, der faktisk lykkes.

Er jeg så bedre end dig? NEJ. ABSOLUT IKKE!

Jeg falder også tilbage i gamle ukonstruktive tankegange og handlemåder, men jeg har redskaber, der hjælper mig, så jeg ikke falder så dybt. Jeg har fundet redskaber, der kan hjælpe mig på benene igen.

Jamen, du er da psykolog? Ja, men først og fremmest er jeg et menneske, på godt og ondt. Jeg har selv været fanget i selvkritik og perfektionisme, så jeg ved, hvor smerteligt det er. Jeg ved også, hvor meget det fylder i din hverdag. Jeg har selv været der.

Du ved, hvad de siger: It takes one to know one <3

Jeg ved, at selvkritik holder dig tilbage fra at melde dig til en spændende opgave på jobbet, den holder dig tilbage fra, at forfører din mand (hvad, hvis han kun ser dellen på maven?). Jeg ved, at selvkritikken kan medføre sladder, lavt selvværd, mental udmattelse, vrissen-mor, dårlig søvn, grublerier og en evig stræben efter at være perfekt.

Hvordan kan du arbejde med dine negative tanker, der sabotere din glæde?

Prøv at stoppe op et øjeblik og brug et par minutter på at reflektere over følgende:

Hvad gør selvkritik ved dig?

Hvordan ville det være, hvis du kunne få bugt med selvkritikken?

Hvilke konsekvenser vil det have for dig, hvis du om 6 måneder, er på nøjagtigt det samme sted, som nu?

Selvkritikken gør dig i virkeligheden meget sårbar overfor andre mening, simpelthen fordi du er så kritisk overfor sig selv. Når andre så siger noget det potentielt set kunne opfattes som kritik, så reagerer du voldsomt på det, fordi du i forvejen er hård ved dig selv. Som et forsvar! For at passe på dig, fordi du simpelthen ikke orker mere kritik. Fordi, du står lige på randen til et sammenbrud.

Untitled design (12) Vejen igennem labyrinten af selvkritik:

Kan du huske de spil, vi havde, da vi var børn, hvor man skulle få en kugle til at balancere fra den ene ende af banen og nå ud på den anden uden at falde i hullerne?

Spillet er lidt som den proces, du står overfor nu, hvis du har valgt at se selvkritikken i øjnene. Du kommer helt sikkert til at falde i et af ”hullerne”. Det essentielle er ikke, hvor mange gange du falder i, men hvad du gør, når det sker… Tro mig, det vil ske. Det vigtigste er, at du rejser dig op og prøver igen og igen og igen.

Bær over med dig selv, når det ikke lykkes, så du ikke falder i selvkritik over, at det ikke lykkedes. Sig f.eks. til dig selv: jeg øver mig og kan det ikke endnu, men jeg er på vej. Find eksempler på, at det faktisk er lykkedes dig

8 trin til at håndtere selvkritik:

  1. Bliv bevidst om dine indre kritiske tanker, så de ikke styrer dig
  2. Lav en liste med alle de kritiske ting, du fortæller dig selv
  3. Erstat kritikken med venlig ord om dig selv (sig dem gerne højt foran spejlet). Prøv at tænk om dig selv, som du tænker om en nær veninde
  4. Øv dig og vær tålmodig
  5. Find en, der kan støtte dig i processen: din mand, en ven/veninde
  6. Hvis selvkritikken er sejlivet og den gang på gang vælter dig, kan det være gavnligt at kontakte en terapeut, så du kan få kigget på, hvor selvkritikken kommer fra. Har du f.eks. haft meget kritiske omsorgspersoner i dit liv, da du var barn? Har du fået tillagt et alt for stort ansvar, da du var barn? Det kan være her selvkritikken har sin rod.

Hvad jeg tilbyder:

Jeg tilbyder en Compassion Fokuseret tilgang, hvor du kan lære at udøve en særlig form for medfølelse, både overfor dig selv og andre.

Tilgangen tager udgangspunkt i en forståelse af, hvordan det menneskelige sind fungerer som et samspil mellem hjerne og krop. Dette samspil influerer vores generelle trivsel.

Med Compassion lærer du at regulere og balancere dit følelses-systemer, så du kan blive en autoritet med god grænser.

Compassion kan hjælpe dig med at reagere mere konstruktivt på besværlige situationer, f.eks. når hvis du oplever at andre mennesker overskrider dine grænser, eller du bliver alt for vred på dine børn.

“Compassionfokuseret terapi er effektiv over for mennesker, som har været udsat for omsorgssvigt, et stort forventningspres eller kritik fra deres primære omsorgspersoner. Den er særligt rettet mod at facilitere selv-medfølelse og egenomsorg hos mennesker, der har tendens til at opleve skam og selvkritik, og som belastes af reaktioner fra det urgamle trusselssystem: angst og vrede. Terapien skaber balance mellem vores grundlæggende emotionsreguleringssystemer, så vi kan være til stede med tilfredshed” (Citat fra uddrag af bogen: Compassion Fokuseret Terapi af Christian Schlander).

Hvis du er træt af at hænge fast i gamle mønstre, hvor du skælder dig selv ud for alt muligt, så er velkommen til at kontakte mig. Så kan vi tage en samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig videre.

Ring (tlf. 61 65 31 53) eller skriv en mail (anne@medhinanden.dk), så finder vi en tid snarest.

Du kan kontakte mig her: http://medhinanden.dk/kontakt-mig/

Der er en vej videre, også for dig!

selvkritik

I love øko-relationer!

Psykolog den ugentlige iltmaske, Psykolog Anne Halkjær 0 Comment
I love øko-relationer!

I LOVE ØKO-RELATIONER Øko-hvad-for-noget…? Argh, er det nu ikke lige smart nok at koble økologi på relationer? Og hvad mener du i det hele taget? Hæng på og lad mig forklare…

Som mange andre mennesker, er jeg begyndt at handle mere og mere økologisk. Tendensen er klar – flere og flere vælger øko.

Hvorfor Øko?

Men hvorfor vælger vi et produkt, der er noget dyrere, når det tilsyneladende er det samme produkt?

Jeg gør det primært, fordi jeg gerne vil undgå rester af sprøjtegift i min mad. Jeg vil gerne undgå at mine børn indtager rester af sprøjtegift. Især, fordi man endnu ikke med sikkerhed ved, hvor små doser, der er skadelige.

Nu skal dette indlæg ikke handle om økologi, men om relationer. Så lad mig fortælle dig, hvad jeg mener, når jeg skriver, at jeg elsker øko-relationer. For mig er en økologisk relation en relation helt fri for skadelige giftstoffer.

De skadelige giftige stoffer i relationer er alt det, der driver mennesker længere væk fra hinanden, f.eks. at blive kritiseret, at blive overhørt/overset, at blive grinet af, at blive lukket ude af et fællesskab.

Vi har nok alle på et tidspunkt i vores liv prøvet at modtage en dosis skadelig gift fra et andet menneske. Det føles virkeligt urart og sårende, når det sker, ikk?! Ja, det kan endda medføre, at vi kommer til at tro på giftens budskab, nemlig at vi ikke er værd at elske, og at vores behov ikke er vigtige. Dette er den direkte vej til et lavt selvværd.

Giften udrydder vores selvfølelse, som gyldigt medlem af det menneskelige fællesskab.

Måske er du endda, som mange vokset op i et hjem, hvor du ikke følte dig set og hørt, som den du var? Måske har du endda været udsat for mere eller mindre direkte kritik? Dette medførte, at du måtte forsøge at være en anden, at du måtte sætte dig selv til side, at du måtte rette ind og ikke give udtryk for dine behov og følelser.

Når vi oplever, at der kommer gift vores vej, prøver vi naturligt at beskytte os. Vi trækker os fra fællesskaber og relationer, der går tæt på, fordi vi har en negativ erfaring med at være i det nære. Det er vores naturlige måde at overleve psykologisk set.

Hvis du i din barndom har været udsat for giftige relationer, har det, at du har trukket dig været en hensigtsmæssig strategi og reaktion på et uhensigtsmæssigt miljø, som du på daværende tidspunkt ikke havde indflydelse på at ændre.

Dit liv nu

NU er du så voksen og har måske selv fået børn. Du indgår dagligt i tætte relationer med dem, du holder af. Hvis du har oplevet megen gift i dine tidlige relationer, kan du have bygget så stærkt et forsvar op for at passe på dig selv, at du nemt kommer til at opfatte andres handlinger og ord som gift.

Man kan sige, at du er blevet over-følsom overfor noget, der minder om det, du var i, da du var barn. Så kan der ske det naturlige, at du helt instinktivt kommer i kontakt med de følelser, du havde, da du var barn, og du vil naturligvis forsvare dig.

Så reagerer du med vrede og kritik af den anden (typisk din partner, der ikke helt så eller opfattede, hvor den reaktion kom fra). Måske overrasker din egen reaktion dig endda, og du vil med al sandsynlighed blive frygtelig ked af din egen reaktion bagefter, når dine følelser er faldet til ro igen. Du reagerer med andre ord på en følelsesmæssig automatpilot.

Endnu værre føles det, hvis det går ud over vores børn, ikk?! Hvis vi en dag, hvor vi er særligt pressede kommer til at råbe over en lille banalitet.

Når dit barn trykker på knappen

Vi har alle knapper, som vores børn uforvarende kommer til at trykke på. Lad mig være helt åben om min holdning: det er aldrig dit barns skyld eller ansvar, når du kommer til at reagere på en uhensigtsmæssig måde. Du er den voksne, der har indflydelse på situationen, derfor har du også ansvaret.

Jeg skriver IKKE dette for at forstærke den skyldfølelse, du højst sandsynligt allerede sidder med. Tværtimod vil jeg gerne vise dig, at du ved at tage ansvar for dine egne reaktioner, kan skabe relationer uden skadelig gift.

Og lad mig være ærlig: det er krævende og smerteligt at se sig selv og sin fortid i øjnene. De kan endda være svært at få øje på årsagen til, at du reagerer, som du gør. I konventionelt dyrkede grøntsager kan rester af skadelig gift ikke ses. Sådan er det også i vores nære relationer. Den skadelige gift, du har været udsat for, kan være så subtil, at den er helt skjult, men du kan mærke de skadelige virkninger i dit liv.

Modgiften mod den giftige automatpilot

Så hvad skal der til for at ændre en selv? Hvad skal der til for at udskifte automatrespons, så du undgår at komme til at sprede gift? Jeg ville til dels ønske, at jeg nu i dette blokindlæg kunne give dig 7 trin til at rydde ud i giftresterne, men det kan jeg ikke, fordi det simpelthen ikke er så enkelt. Alligevel vil jeg her give nogle bud på vejen videre.

Det første, der er afgørende, er, at du opdager, at du faktisk reagere på måder, som du bagefter kommer til at fortryde. Her bliver det meget essentielt, at du helt bevidst erstatter den skyldfølelse, som du nok vil komme i kontakt med, ved, at du bliver meget bevidst om, hvem der har haft indflydelse og dermed ansvar på, at du var i giftige relationer, da du voksede op.

Som jeg skrev tidligere: det er aldrig et barns ansvar at ændre på det uhensigtsmæssige, som det udsættes for. Det er altid de voksne, der har ansvaret. Det, du derimod har ansvar for, er at arbejde på at ændre din måde at være i verden på.

Tag ansvar

Næste skridt er derfor at tage ansvar ved at have et ønske om at gøre noget andet. Tal med en nær ven eller din partner og forsøg at være ærlig omkring det, du allerede ved om, hvorfor tingene løber af med dig. Bed denne om at hjælpe dig. Måske kan i lavet nogle aftaler, der tager presset af de situationer, som du ved trigger dig.

Lad mig være ærlig: det kan være en meget krævende og svær proces at se sin egen opvækst i øjnene, især hvis den har været præget af mere eller mindre synlig gift. Jeg ved, at det kan lade sig gøre at gøre op med ens fortid og dermed reagere på andre mere hensigtsmæssige måder.

Måske sidder du nu og tænker, at du kan genkende nogle af de temaer, som jeg skriver om (et selvværd, der trænger til at blive højnet, en indre kritisk stemme, der nedgør dig, automatiske reaktioner, der løber af med dig…), men du kan ikke helt selv se, hvor det kommer fra. Du synes jo egentligt, at du har haft en meget fin barndom. Alt så okay ud udefra!

Tag dig selv alvorligt

Lad mig slutte dette indlæg med at opfordre dig til at tage dig selv alvorlig nok til, at du allerede nu beslutter dig for at blive klogere på, hvordan din historie fortsat påvirker dig i dine relationer.

Jeg kan tilbyde dig samtaler, hvor vi sammen udforsker betydningen af de relationer, du har indgået i, i din opvækst. Jeg tror på, at det er gennem bevidsthed om det, der har været, at vi kan komme til at slutte fred med det, og begynde at leve et liv, som er rigtigt for os.

 

Pas godt på dig selv, så du bliver langtidsholdbar!