Om hverdagen – Ødegårdens stilhed eller hverdagens ræs?

Ødegaardens stilhed eller hverdagens ræs om kunsten at balancere et baade og i det gode liv

“Louise ville elske at leve simpelt ude i skoven, hvis bare ikke det var så dødkedeligt”…

oedegaardens-stilhed-eller-hverdagens-raes-om-kunsten-at-balancere-et-baade-og-i-det-gode-liv-2
Om kunsten at balancere i hverdagen

Åh, hvor jeg grinede, da jeg læste denne artikel fra RokokoPosten på FB her til morgen. Den ramte spot on på en tanke, jeg selv har haft igennem en længere periode om et potentielt dilemma om det gode liv i hverdagen.

Af og til flyver en romantisk og idyllisk tanke ind i mit hoved…

Tænk, hvis vi simpelthen kunne trække stikket helt ud og vende tilbage til rødderne… til der, hvor vi kom fra, tilbage til tiden, hvor vi havde nærvær og var sammen 24/7 som familie. Hvor vores hverdag var sammen!

Tænk, hvis vi kunne gå tilbage til Simple Living – det ville da være et ægte levet liv at se tilbage på.

Hvor alt var hjemmegjort, og børnene var med i dagens puls, naturens gang og årstidernes skiften. Hvor det ikke betød noget, om der var 14 dages jord under neglene.

Hvor der ikke var en fastlagt struktur for dagen med stå op, morgenmad, madpakke, ud af døren, skole, hjem, ulvetimer, tv, aftensmad, God nat og sov godt! Næste morgen op igen, gentage rutinen…. Nej, hvis vi kunne komme back to nature…

Lige midt i min drøm kommer der som lyn fra en klar himmel en anden altoverskyggende tanke…

Realitytjek…

Hold da kæft, hvor ville det være trælst at undvære mit dejlige hus med gulvvarme, min vaskemaskine, min bil…. at kunne placere børnene foran tv’et, så jeg kan tage en velfortjent pause med en kop kaffe… at lave det, jeg brænder for jobmæssigt, at kunne gøre en forskel for andre.

At nyde, at jeg kan bestille madvarer på nettet, så jeg slipper for at stå i en alenlang kø i Netto og bruge tiden der i hverdagen. At jeg kan tage et bad og barbere ben med en elektrisk maskine (selv om det kun er noget, der sker til festlige lejligheder…!)

Det er som om, der lige der i mine tanker har sneget sig et enten eller ind i min ide om det gode liv… enten handler det om uldne hjemmestrikkede marmelukker (der ville kradse af Helvede til), speltboller, hvor du selv har malet melet (som du selvfølgeligt også selv har dyrket).

Hvor der ikke er en stressende bagkant for at komme ud af huset om morgenen, hvor du kan stoppe midt i naturen for at fordybe dig i myretuens liv sammen med dit barn, hvor ting tager den tid, ting tager…

Eller også handler det om karriere (40+ timer), selvrealisering på vejen til tops, den fedeste luksuriøse bil penge kan købe, forbrug, kampen om jubilæumsvasen, hvem der kan fortælle, at ens barn går til flest fritidsaktiviteter…. hvem har det flotteste og mest klinisk sterile hjem, de kan fremvise (selvom det er sjældent, at de har gæster, fordi de sviner sådan)?

Måske er det fordi, julen nærmer sig, at jeg bliver mindet om drømmen om et mere enkelt liv, hvor forbrug og ræs ikke er i centrum?

Måske er det fordi, der i en hverdagens trummerum kan snige sig en stille følelses ind af, at der kunne være mere i livet end blot vasketøj, støvsugning, madpakker, putteritualer og snotnæser? At hverdagen er uinspirerende i al sin forudsigelighed og velkendte tilbagevenden?

Men behøver det egentligt at være et spørgsmål om at opstille et enten eller, altså enten går vi helt tilbage og lever, som de gjorde for mange år siden (for så er det ægte liv) eller også hopper vi med på ræset om større, vildere, bedre, hurtigere… mere og mere?

For mig er det ikke en kunst at flytte ud i den svenske ødegård for at få et enkelt liv med plads til alle og ægte nærvær og fællesskab om bålet hver aften (den største kunst er vel nok at træffe beslutningen). Så har du jo trukket stikket, og du er tvungen til at forholde dig til den kontekst, du har placeret dig og din familie i. Du har simpelthen ikke muligheden for at vælge at ræse ned i Brugsen og hente en frysepizza, fordi aftensmaden lige skal være nem.

Lad mig understrege; mit ærinde med dette indlæg er ikke at fordømme nogle, der vælger enten at leve langt ude i en skov eller dem, der vælger et hæsblæsende karriere liv med hus, børn, biler, hvor hverdagen kører efter fastlagte skemaer og planer for ellers falde korthuset sammen! Folk må selv vælge, hvordan de vil leve deres liv.

Det, jeg gerne vil med dette indlæg, er at sparke til dine refleksioner om, hvad det gode liv er for dig og din familie i jeres hverdag.

Måske har du også haft den samme tanke som mig? Altså at livet ville være meget lettere, hvis du flyttede ud på Friland og byggede dit eget hus af muslingeskaller? Trak stikket og lærte at karte uld og væve?

For mig at se er den største kunst at kunne leve et liv, der balancerer på et både og, altså et liv, hvor der er plads og rum til fordybelse, nærvær og fællesskab, OG hvor der samtidigt er en hverdagsrutine med job, skole, indkøb, rengøring og almindelige dagligdags ting, der skal klare.

Men realistisk set, så har døgnet kun 24 timer, så du kan ikke på magisk vis få flere timer i døgnet. At skrue ned for antal timer du sover, er også en vanvittig dårlig ide (hvilket alle os der har/har haft små børn udmærket godt er klar over).

Det, du derimod har indflydelse på, er, hvad du bruger de timer, du har, på? Det handler om, hvilke værdier du pejler efter, altså hvad det er, du stræber efter? Hvad du gerne vil opnå i dette liv!

Hvad er egentligt det vigtige for dig her i livet?

Nogle gange kan det føles som om, at der ikke er andre valgmuligheder end at følge med på ræset. Vi skal jo have et hus, en bil, mad, forsikringer osv., så vi skal arbejde 37+ for at have penge til det.

Noget af det, der undrer mig, er den måde, vi har indrettet vores samfund på, nemlig at vi bruger alle de bedste timer, vi har på at gå på arbejde for at tjene penge, for at falde døde om på sofaen om aftenen.

Lige pludselig er ugen gået, og det er fredag aften… hov, hvor blev tiden af, tænker du? Den fløj afsted nærmest helt uden, at du opdagede det.

Min opfordring er, at du skal stoppe op og spørge dig selv om den retning din hverdag har? Er det et godt liv midt i alle de ting, der skal ordnes?

Den største kunst er for mig at se, at du indretter et hverdagsliv, som er et godt liv for dig og din familie, der baserer sig på et både og. Jeg kommer aldrig til at kunne elske at bo i den svenske ødegård omgivet af natur 24/7… Og jeg har været der, hvor hverdagslivet var ALT for presset.

Har jeg så nu set lyset? Er jeg så nået i mål med en klokkeklar opskrift på det gode liv? Nej ikke mejslet ind i sten, men jeg har ændret på nogle grundlæggende elementer, der gør, at jeg nu bedre kan få luft til nærvær OG nullermænd.

Som jeg ser det, er der 2 instanser, du kan ændre på i hverdagen; de ydre og de indre.

Med de ydre mener jeg f.eks. antal timer du lægger på jobbet, hvor mange fritidsaktiviteter dine børn går til, hvor mange gange du om ugen vil have varm aftensmad osv. Altså hvor megen aktiviteter og ”skal-opgaver” du har i dit hverdagsliv…

De indre elementer er dine egen forventninger til dig selv og din præstation. Hvornår har du præsteret godt nok og kan tage dig en pause? Er det overhovedet tilladt for dig at tage en pause, hvis der ligger en bunke vasketøj og glor på dig? Hvornår er der tid til, at du lader op og gør noget, der er godt for dig?

Noget af det, der dræner allermest, er, hvis du har en veludviklet indre kritisk røst, der pisker dig fremad hele tiden. Den kan du arbejde på at gøre til en indre stemme, der hepper på dig og i stedet for at skælde dig ud trøster den dig, når du har brug for det.

Når jeg skriver, at det er en balance, der skal til, så er det jo også et udtryk for, at balancen nemt kan tippe. Det er vel også derfor, at det kan være så svært at finde og opretholde den gode hverdagsbalance. Der kommer simpelthen nemt ubalance i tingene, hvor vi får gjort for lidt eller for meget af noget, der ikke er godt for os.

En metode til at kigge på hverdagen:

  1. Kig på dine værdier: hvad er vigtigt for dig i dit liv? Hvad vil du gerne kunne se tilbage på, når dit liv skal til at slutte en dag? Er der overensstemmelse mellem den måde, du gerne vil leve på, og den måde du faktisk lever på?
  2. Lav de ændringer, du kan: bliv ikke blot ved med at tænke på, hvor fedt det ville være hvis… tag action og handl!
  3. Accepter de ting, du ikke kan ændre: megen lidelse og indre uro kommer af at ville noget andet hele tiden. At finde sindsro handler om at acceptere det, der ikke kan ændres, så du ikke hele tiden bruger dine tanker på at kæmpe imod. Tænk: nu er jeg her og det er godt nok. Koncentrer din opmærksomhed om det, der faktisk er lige her og nu – det er nærvær!
  4. Tjek ind hos dig selv jævnligt for at evaluere balancen: er der for lidt eller for meget af noget? Hvad kan du gøre ved det?
  5. Hvis du har en partner kan du lave samme øvelse sammen med denne: hvad er vigtigt i jeres fælles liv? Hvad kan I ændre? Hvad må I acceptere? Evaluer, hvordan det går jævnligt! Det er en god ide at skrive jeres fælles beslutninger ned, så I ved, at det faktisk er det, I er blevet enige om, og så I kan huske dem.

Skab en hverdag i balance, så du bliver langtidsholdbar blank

Hvis du gerne vil have mere overskud i hverdagen, men synes,a t det er alt for uoverskueligt, så tjek min 6 ugers online workshop ud her:

Få mere overskud i hverdagen – 6 ugers online workshop

Kilde: 

Louise ville elske at leve simpelt ude i skoven, hvis bare ikke det var så dødkedeligt

 

Om at begå fejl – Elsker du at fejle…

at begå fejl Hvis du har det som mig, så elsker du nok ikke ligefrem at begå en fejl, vel?!

Det vækker i mig et ubehag og en ærgelse. Tidligere ville jeg med garanti tænke: “Hvor er jeg dog dum”. Jeg ville vende det indad og tænke, at det at fejle var relateret til mig som værende en dårlig person.

Jeg havde det, man i psykologien kalder et “fixed mindset”. Jeg troede, at hvis jeg begik en fejl, så var det nok fordi, JEG som person ikke var god til det – det var den, jeg var (og underforstået: jeg bliver jo aldrig anderledes).

Alle mennesker begår af og til fejl, så det er ikke realistisk muligt aldrig at begå en fejl igen. Måske du tænker, at det ville være den mest behagelige løsning.

“Tænk, hvis alt jeg gjorde og sagde var fuldstændigt spot on og helt rigtigt hver gang?!” tænker du måske. Hvis du har det ligesom jeg havde det, så vil du tænke, at DU så ville være helt rigtig.

Så hvad stiller du og jeg op, når ubehaget over en “fejl” sniger sig ind?

Jeg tænker tit på noget, jeg hørte en sognepræst sige i et program på DR, der kørte for nogle år tilbage. Programmet hed “Skriftestolen” og gik ud på, at almindelige danskere kunne skrifte anonymt på tv.

Præsten sagde:
“Det, du har indflydelse på, har du ansvar for – det, du ikke har indflydelse på, har du ikke ansvar for”.

Det er som sagt ikke realistisk muligt aldrig at fejle igen, så det parameter har du altså ikke indflydelse på.

Det, du derimod har indflydelse på, er, hvordan du opfatter det at begå en fejl.

Så hvordan har jeg ændret min måde at tænke på, når jeg begår en “fejl”? Jeg er begyndt at tænke anderledes, altså jeg tænker andre tanker om mine “fejl”.

Før var det nærmest en automatisk proces, når jeg synes, at jeg havde fejlet, hvor tankerne rullede ind over mig og gjorde mig ked af det og pustede til selvkritikken, så den fik frit løb.

om at begå fejl styr-dine-tanker-og-bliv-gladere

Din automatiske respons

Hvis du igennem en længere periode, måske hele dit liv, har været vant til at vende fejl indad og skælde dig selv ud, så kan det første skridt være, at du faktisk bliver opmærksom på, hvad det er, du gør ved dig selv. Det er jo den mest almindelige måde for dig at håndtere fejl på, så det kræver lidt øvelse at stoppe op.

Når du så har stoppet dig selv i din negative indadrettede talestrøm, så er det muligt at se mere realistisk på den fejl, du har begået, og det at fejle i det hele taget. Her er det vigtigt at se på “fejlens skadevirkninger”. Du kan jo f.eks. spørge dig selv: er det nogen, der er døde pga. fejlen? Simpelthen for at få lidt proportioner ind i din tænkning.

Du kan også dele ansvaret lidt mere ud: prøv at se på, hvilke andre faktorer end lige netop dig selv, der spillede ind i, at det gik, som det gik.

Den største forandring, som jeg har lavet i min tænkning, er, at jeg er gået fra at have et “fixed mindset” til at have et “growth mindset”. I dette mindset tænker jeg, at “hvis jeg er god til noget, så er det fordi, jeg har gjort en indsats og øvet mig!”.

Det er i dette mindset muligt at bære over med mig selv, når jeg begår en fejl. Og jeg garanterer dig for, at det er en meget mere behagelig måde at vurdere fejl på.

At lære at håndtere det at begå fejl – tænk dette:

1.Det er menneskeligt at fejle – jeg er ok, som menneske.
2.Er der nogle, der er døde af min fejl?
3. Det var ikke så godt, men det skal nok gå alt sammen!
3. Hvad kan jeg lære af, at jeg har begået en fejl?
4. Hvad kan jeg ændre, så fejlen ikke sker igen en anden gang?

Jeg er helt med på, at det er godt at påtage sig sin del af ansvaret, når fejl sker, og jeg er heller ikke bleg for at sige undskyld, men mange af os kvinder er simpelthen alt for hårde mod os selv og påtager os ofte HELE skylden for, når noget går galt.

Det skal vi holde op med, fordi det ødelægger vores sindsro og livsglæde, og fordi det simpelthen ikke er realistisk at tænke på den måde.

Hvis du vil lære at gå fra et mindset, hvor du slår dig selv oveni hovedet, når du begår en fejl til at kunne bære over med dig selv og se mere realistisk på det, så invester i din egen livsglæde nu.

Jeg har lavet et 6 ugers online forløb, hvor du trin for trin via video og opgaveark bliver guidet til at slippe selvkritikken og alle de tanker, der dræner dig og stjæler din sindsro.

Din investering er 1.995 kr. Du kan betale i 2 rater!

ja-jeg-vil-bryde-ud-af-selvkritikken-og-blive-gladere

Vær god ved dig selv, så du kan blive langtidsholdbar!

God psykolog? Om hvornår det er godt at opsøge en psykolog

Du er i en situation i dit liv, hvor du oplever, at alt ikke er, som det kunne være. Måske oplever du at sidde fast i en negativ cirkel af skæld ud, dårlig samvittighed og mental udmattelse?

Du har tanker og følelser som genere din livsudfoldelse og som påvirker din livskvalitet i en grad, der hæmmer dig. Du har givetvis forsøgt at få det bedre og at gøre noget for at komme videre, men alligevel lykkes det dig ikke.

God psykolog
Hvad er en god psykolog? Hvornår kan det være godt at opsøge en psykolog?

Dine symptomer kan være:

  • indre uro, forstyrrende tanker, selvkritiske tanker, ængstelighed,
  • nedtrykthed, handlingslammelse, apati
  • vrede, du ikke kan styre
  • du føler, at du kører i ring – at du sidder fast i et mønster der gentager sig.

Du har en oplevelse af ikke at kunne komme fri og få luft.

Det kan også være, at du oplever, at livet kunne indeholde så meget mere – at du ikke får gjort det, du gerne vil. Du får ikke taget de rigtige beslutninger og kan derfor heller ikke handle. Du vil gerne noget andet og mere.

Med den rette hjælp hos en god psykolog kan du opnå en højere livskvalitet, fordi du finder mere sindsro, dvs. du vil opleve et fravær af de forstyrrende tanker, der gør dig urolig og ked af det, måske endda vred.

Men hvordan finder du en god psykolog?

Det kræver mod at se på dig selv og arbejde på din egen udvikling – det er ofte det at opsøge en god psykolog og indlede et forløb, der er det største skridt. Når du har taget det første skridt viser det, at du er klar til at arbejde med dine udfordringer, fordi du ønsker dybere indsigt og mere konstruktive handlemæssige strategier.

Så første skridt er, at du tager kontakt til en god psykolog.

Hvad handler terapi hos en god psykolog egentligt om?

Overordnet set at få det bedre psykisk, men hvad betyder det egentligt, og hvordan får du det bedre?

For mig som psykolog handler terapi om at lindre psykisk lidelse. Det er lidelsefuldt, når dine tanker og følelser styrer rundt med dig, og du ikke formår at stoppe det. Det er lidelsesfuldt at se på sig selv og tænkte kritiske tanker om den, du er og det, du gør.

Vejen til at få det bedre handler for mig om 2 ting, nemlig at erkende, hvad der er på spil og at komme til at se de sammenhænge, der er i symptomerne.  Her kan det være gavnligt at kigge bagud for at se på, hvad du kommer ud af, altså din opvækst og den historie, som du har med dig, fordi den former dine overbevisninger om, hvordan du må og kan være i verden. Det kan også være gavnligt at se på, hvordan dine kropslige reaktioner hænger sammen med dine tanker og følelser, fordi det tilsammen bestemmer, hvordan du handler i verden.

Den anden ting, som terapi omhandler, er at opnå andre og mere konstruktive handlemæssige strategi til at håndtere forskellige problemstillinger, som du møder i livet. Her er der altså et fremadrettet fokus. Ved at se på dine uhensigtsmæssige handlemønstre kan du blive klogere på, hvad der driver dem og på den måde tage små skridt i retning af at gøre noget andet og mere hensigtsmæssigt for din livsudfoldelse.

Første samtales struktur hos mig:

Den første samtale har karakter af at være en afklarende samtale, hvor der sker en forventningsafstemning. Her vil du kunne lære mig bedre at kende og mærke efter, dels om kemien imellem os passer dig, og dels om du får fornemmelsen af, at jeg kan hjælpe dig videre i dit liv.

Jeg vil også fortælle dig om, hvordan jeg tænker, at jeg ud fra det, du gerne vil opnå, kan hjælpe dig og evt. ud fra hvilken teoretisk ramme, vi kan tale.

Mange problemstillinger som stress, depression og angst behandles godt indenfor en kognitiv ramme. Her handler det om at identificere negative automatiske tanker, der hindrer dig i at gøre det, du gerne vil. Tankerne kommer af dybereliggende overbevisninger, som du har om dig selv og verden. Det handler om at ændre dine negative overbevisninger, og dermed komme til at tænke mere realistisk og venligt om dig selv. Det handler også om at komme til at handle anderledes, end du har gjort hidtil. Hvis du f.eks. lider af angst, så handler behandlingen om via strukturerede og nænsomme skridt at gøre det, du frygter – det er det, der kaldes eksponering.

Inden du kommer første gang kan det være godt, at du har tænkt over følgende spørgsmål, men det er ikke krav:

Mål med terapien?

  • Hvilke mål har du med at komme i terapi?
  • Hvad ønsker du for dig selv?
  • Hvad vil du gerne blive bedre til i dit liv?
  • Hvad har du behov for at lære?
  • Hvad vil du gerne forandre hos dig selv?
  • Hvilket liv vil du gerne leve?
  • Hvad bringer dig til samtale lige nu i dit liv?

Har du gået i terapi før?

  • Hvor længe?
  • Dit udbytte?
  • Hvorfor stoppede du?

Afklaring af forventninger til omfang og ønsket resultat:

Endeligt skal vi have afklaret dine forventninger til varighed og resultat af terapien. Det er måske ikke så nemt at sige på forhånd, hvor lang tid terapien skal vare, men vi kan f.eks. aftale, at du kommer 3 gange, hvorefter vi evaluere mht. det videre forløb.

Det afgørende for et succesfuld forløb hos mig som psykolog er, at du føler dig godt hjulpet videre.

Min opgave er at møde dig med tillid og respekt, så du føler dig set, hørt og forstået. Det er min opgave at skabe rammerne for en god relation imellem os, der giver dig tryghed til at kunne åbne op og se på det, der gør ondt.

Der er en vej videre – også for dig!

Ring eller skriv en mail til mig, hvor du kort beskriver din situation. Herefter aftaler vi tid til det første møde.

Tag kontakt og lad mig hjælpe dig godt videre:

ja-jeg-vil-arbejde-paa-min-sindsro-og-livsglaede

 

Hvad en psykolog kan, som din ven eller veninde ikke kan

hvorfor opsøge psykolog

Venner er gode at have af mange forskellige grund – de støtter dig, hepper på dig, opmuntrer dig, når livet gør ondt.

De kan også udfordre dig og allermest værdifulde er, at de ønsker, det allerbedste for dig. Måske er det en ven, som du har fulgt igennem en længere periode – I har en historie sammen på godt og på ondt. I den gode venskabsrelation er der gensidighed – de tager del i dine glæder og sorger og du i deres.

På den måde er I viklede ind i hinandens liv – dette er i langt de fleste tilfælde glædeligt.

Nogle gange kommer vi ud for ting i vores liv, som vi har brug for at tale meget om. Hvis du har gode venner, vil de ønske at tale med dig om det svære. Det hjælper at tale med en god ven.

Men hvorfor så opsøge en psykolog? Hvad er det lige en psykolog kan som min veninde ikke kan, tænker du måske?

Mange vælger at opsøge en psykolog for ikke at komme til at belaste den gode relation, så gensidigheden kommer i ubalance.

Andre har måske kun få venner, som de ønsker at dele deres inderste tanker og følelser med.

Så hvilke fordele er der ved at opsøge mig som psykolog

  • Det handler kun om DIG i terapien: min opgave er at lytte til dig. Jeg afbryder ikke og drejer heller ikke fokus over på mig selv eller andre emner. Nogle gange kan det, vi har på hjertet være for svært for vore venner at rumme, så de kommer til at skifte fokus eller tale om sig selv. Kender du denne situation? Du har lige lukket op omkring noget, der er svært for dig, som du har oplevet eller, som du bøvler med indeni. Ofte kan du opleve, at dine venner siger: det kender jeg godt, og så taler de om dem selv og det, de er optagede af. Ikke af ond vilje, men måske fordi det er for svært for dem at være i det triste/det tunge – det, der gør ondt.
  • Ingen gode råd eller kritiske vurderinger: som psykolog har jeg ikke projekter på dine vegne. Jeg ved ikke bedre end dig, hvordan du skal leve dit liv. Jeg giver dig ikke gode hurtige råd, der alligevel ikke flytter noget for dig. Jeg møder dig med en ikke-dømmende holdning, og jeg ved, at for, at du kan udvikle dig, så må du selv gøre dig dine opdagelser om, hvordan dit liv skal formes og leves.
  • Ingen følelsesmæssig relation: derfor vil jeg heller ikke tage de ting, du siger personligt, simpelthen fordi karakteren af relationen ikke handler om en følelsesmæssig involvering. Relationen er af professionel karakter og underlagt rammer og regler. Jeg vil kunne være mere ærlig end en ven omkring de uhensigtsmæssige mønstre, som der gentager sig i dit liv, simpelthen fordi jeg ikke er bange for at støde dig væk.  Ofte opstår de mønstre, som du bøvler med udenfor terapilokalet, også i relationen mellem os. Når vi har opbygget en tillid, vil jeg kunne dele dette med dig, så du kan kigge på det og på den måde øve dig på at gøre noget andet i relationen.
  • Der er ingen forudgående fælles historik: jeg bliver bliver dermed en udenforstående, der bedre kan se med andre øjne på den givne problemstilling.
  • Jeg har en uddannelse: dermed har jeg en viden, der gør, at de spørgsmål, som jeg stiller tager udgangspunkt i viden omkring psyken. Dine venner har en masse god livserfaring, som de højst sandsynligt gerne dele med dig. De har oplevelser med succes og nederlag, der har været med til at forme dem, som de personer, de er. Derfor stiller de dig spørgsmål ud fra deres personlige erfaringer, hvilket måske ikke passer på dig, fordi du er en anden person.

Min opgave som psykolog

Som psykolog er min opgave at møde dig med en ubetinget positiv anerkendelse af, at du indtil nu har præsteret det bedste, du har kunnet ud fra dine livsbetingelser. Du har med de midler, du indtil nu har haft til rådighed, forsøgt at leve dit liv på allerbedste vis.

Jeg vil møde dig med respekt og værdighed blot, fordi du er dig. Mit menneskesyn er, at alle mennesker har en uvurderlig værdi blot, fordi de er til. Det handler altså ikke om, at du skal præstere noget i terapien for, at jeg accepterer dig, som den, du er.

Jeg vil være et vidne til dine kampe, når du gerne vil overvinde hæmmende symptomer i din tilværelse. På den måde vil du opleve, at jeg støtter dig og bakker dig op, både når det går godt, og når det går skidt.

Min fornemmeste opgave som psykolog er at yde dig hjælp til selvhjælp. Jeg kan bidrage med perspektiver og redskaber, som du kan bruge til at overvinde de negative symptomer, som du oplever.

Jeg ønsker at støtte din udviklingsvej, så du bedre kan komme overens med dine livsomstændigheder.

På den måde er mit overordnede mål at hjælpe dig med at opnå en højere livskvalitet med bedre mental sundhed.

Online terapi og rådgivning via Skype – FAQ:

online terapi Du har givetvis en række forestillinger om, hvordan ordinære samtaler med en psykolog, kan foregå.

Den klassiske forestilling drejer sig om, at du ligger på en sofa og øser ud af dit hjerte, alt imens der sidder en tavs terapeut bag dig og mumler af og til. Denne fremstilling er naturligvis karikeret og godt for det, men den hjælpes fortsat godt på vej af film og serier.

Mon ikke du har billedet på nethinden lige nu?

Når det kommer til online terapi, så kan der melde sig en del andre spørgsmål. Det er disse, jeg adresserer i dette indlæg.

Nogle af de mest gængse spørgsmål kan være:

”Kan der opstå den samme følelse af kontakt igennem en skærm, som hvis vi mødtes?”

”Vil jeg føle mig lige så godt hjulpet, som hvis vi sad overfor hinanden?”

”Vil det føles akavet og distanceret, at vi har en skærm imellem os?”

”Kan jeg tage de samme emner op, som i et ordinært terapilokale?”

Fordele ved online terapi:

  • Fleksibelt, idet det vi kan mødes efter arbejdstid, så du ikke behøver at tage fri fra arbejde. Det kan også foregå på din arbejdsplads, hvis det er tilladt. Det kan, hvis du er mor eller far, også foregå efter puttetid, så du ikke behøver at hyre en barnepige. Hvis I som forældre ønsker en fælles rådgivningssession kan det også sagtens lade sig gøre. Du behøver ikke aflyse, hvis du skal på ferie. Du kan tage terapirummet med dig.
  • Nemt, fordi det eneste, der kræves er en Skype forbindelse. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at du kan sidde i det rum, du vælger, uden afbrydelse.
  • Trygt og afslappende for dig, idet det foregår hjemme hos dig selv. Du skal altså ikke ud af døren, hvilket kan være en stor fordel for dig, der har angst eller andre mentale udfordringer, som kommer til udtryk, når du skal ud af døren.
  • Sparer dig for transport- og ventetid, samt udgift til parkering. Du er ikke begrænset af geografisk afstand til mig.

Indhold:

Formen er præcist det samme i online terapi, som hvis vi sad overfor hinanden i et lokale. Jeg ynder at benytte mig af visuelle hjælpemidler f.eks. modeller, grafer og tegninger. Dette kan sagtens bruges i det online rum. De redskaber og øvelser, jeg benytter mig af, kan også anvendes, når vi mødes online.

Hvem:

Online terapi er egnet til individuelle samtaler, men kan også sagtens bruges, hvis I f.eks. som forældre ønsker at få rådgivning sammen. Hvis I er 2, vil jeg anbefale, at I sidde foran en pc og ikke en tablet eller smartphone, fordi skærme og kameraer kan være for små.

Hvilke problemstillinger kan tages op:

Det korte svar er: nøjagtigt de samme problemstillinger, du ville tage op i en face to face session.

Der findes mange forskellige grunde til at opsøge en psykolog.

Nogle vælger at gå til en psykolog, fordi de ønsker selvudvikling – de oplever sig utilfredse, har lavt selvværd, indre kritik og føler ikke, at de lever et liv, der er rigtigt for dem – Livet kunne indeholde så meget mere!

Andre søger hjælp, fordi de har lidelsesfulde symptomer på mistrivsel, f.eks. angst, stress, depression. Igen andre har egentligt diagnoser, der volder dem udfordringer i deres daglige liv.

Når det kommer til forældre, der søger rådgivning omkring udfordringer, de har med deres børn, så er et meget stort spørgsmål, der ofte ønskes afklaring af, dette: Er der mon noget galt med mit barn?

Mange forældre kan være i tvivl, om den adfærd de ser hos deres barn, er indenfor det almindelige område. Her kan det være konstruktivt at få professionelle øjne på og få nye perspektiver på en given adfærd.

Dernæst ønsker forældre konkret sparring og brugbare effektive redskaber til at tackle alle de situationer, livet med børn byder på.

online terapi Hvordan:

For at komme i gang med online terapi skal du have en pc, tablet eller smartphone med en stabil netforbindelse.

Du skal også have installeret Skype, som er den tjeneste, jeg benytter til samtalerne. Du kan downloade Skype ved at trykke på billedet her:

Inden den første session skal jeg have dit Skype brugernavn eller din e-mailadresse, så jeg kan ringe dig op, når vi går i gang. Det kan sjældent ske, at forbindelsen afbrydes, og så ringer jeg dig op igen. Det kan være godt for den lydmæssige oplevelse, at du bruger et par høretelefoner.

For at det tekniske ikke skal afskrække dig, tilbyder jeg dig 15 minutters samtale på Skype, så du kan afprøvet det, inden du endeligt beslutter dig for at gå i gang. Skriv til mig på anne@medhinanden.dk, så booker jeg en prøvetid.

Jeg har ikke et ydernummer, hvilket betyder, at du ikke kan bruge en lægehenvisning hos mig.

Hvordan booker jeg tid:

Du kan ringe til mig på tlf. 6165 3153 eller sende mig en mail på anne@medhinanden.dk.

Du kan betale via MobilePay eller jeg kan sende en faktura til dig på din mail. Det er op til dig, hvad der passer dig bedst.