Alle mennesker gør det, der giver mest mening i en given situation.
Dine børn gør også det, der for DEM giver mest mening i en situation. Men nogle gange kan det for os forældre være vanskeligt at få øje på meningen bag en bestemt handling.
Når vi ikke forstår en given handling, kan det være nemt at komme til at tilskrive barnet en negativ intention. F.eks. at dit barn er ulydig, driller, provokerer, bare ikke vil høre efter… Hvilket med al sandsynlighed vil være med til at eskalere situationen.
Hvis dette lyder bekendt, så hæng på…
Et eksempel fra hverdagen…
“Amalie og hendes far, Anders, er på vej hjem fra børnehave. De har travlt og tager derfor den udgang, der vender ud mod gaden, hvor Anders har parkeret bilen, i stedet for hoveddøren. Lige udenfor døren er der en vandpyt, som er næsten 10 centimeter dyb og fuld af vand. Ligesom mange andre børn elsker Amalie at plaske i vand, så hun springer lige ud i pytten og hopper, så vandet sprøjter. “Nej,” råber Anders, da han ser Amalie i vandpytten. “Du har jo ikke gummistøvler på! Hvor mange gange skal jeg sige til dig, at du ikke må hoppe i vandpytter, når du ikke har gummistøvler på?” (Hejlskov & Wiman, 2016, p.38).
Amalie gør, som hun gør, fordi det er sjovt at hoppe i vandpytten. Hun kan endnu ikke se den logiske årsagssammenhæng i situationen, nemlig at hun ikke har gummistøvler på, og derfor bliver våd.
Mange af de konflikter, vi oplever med vores børn, sker, når både vi og vore børn er stressede og ikke kan overskue konsekvenserne af vores handlinger. I en sådan situation giver det altså ikke mening at bruge en strategi, som Anders i eksemplet, hvor han forsøger, at aktivere Amalies endnu udviklede evne til at forstå årsags-virknings sammenhæng.
What to do?
Som en naturlig konsekvens af princippet, må vi antage, at jo mere mening en situation giver for dit barn – jo letter vil det være for dit barn at gøre det, der forventes.
For at skabe mere mening og dermed samarbejde og ro hos dit barn i hverdagen, kan du gøre følgende:
– kigge på de fysiske rammer: er der ro eller kaos her? F.eks. faste pladser ved spisebordet, kører radioen for fuld hammer sammen med et tændt tv?
– hvor forudsigelig er dagen? Mange børn kan, hvis de har overblik, bedre være i ro. Du kan f.eks. give dit barn overblik ved at lave en simpel dagsplan.
Så overordnet set handler det om, hvilken mening du tilskriver dit barns adfærd i en given situation. Næste gang dit barn ikke gør, som du forventer, så prøv at se på, om der for dit barn er en tydelig mening med det, han/hun skal gøre.
Venner er gode at have af mange forskellige grund – de støtter dig, hepper på dig, opmuntrer dig, når livet gør ondt.
De kan også udfordre dig og allermest værdifulde er, at de ønsker, det allerbedste for dig. Måske er det en ven, som du har fulgt igennem en længere periode – I har en historie sammen på godt og på ondt. I den gode venskabsrelation er der gensidighed – de tager del i dine glæder og sorger og du i deres.
På den måde er I viklede ind i hinandens liv – dette er i langt de fleste tilfælde glædeligt.
Nogle gange kommer vi ud for ting i vores liv, som vi har brug for at tale meget om. Hvis du har gode venner, vil de ønske at tale med dig om det svære. Det hjælper at tale med en god ven.
Men hvorfor så opsøge en psykolog? Hvad er det lige en psykolog kan som min veninde ikke kan, tænker du måske?
Mange vælger at opsøge en psykolog for ikke at komme til at belaste den gode relation, så gensidigheden kommer i ubalance.
Andre har måske kun få venner, som de ønsker at dele deres inderste tanker og følelser med.
Så hvilke fordele er der ved at opsøge mig som psykolog
Det handler kun om DIG i terapien: min opgave er at lytte til dig. Jeg afbryder ikke og drejer heller ikke fokus over på mig selv eller andre emner. Nogle gange kan det, vi har på hjertet være for svært for vore venner at rumme, så de kommer til at skifte fokus eller tale om sig selv. Kender du denne situation? Du har lige lukket op omkring noget, der er svært for dig, som du har oplevet eller, som du bøvler med indeni. Ofte kan du opleve, at dine venner siger: det kender jeg godt, og så taler de om dem selv og det, de er optagede af. Ikke af ond vilje, men måske fordi det er for svært for dem at være i det triste/det tunge – det, der gør ondt.
Ingen gode råd eller kritiske vurderinger: som psykolog har jeg ikke projekter på dine vegne. Jeg ved ikke bedre end dig, hvordan du skal leve dit liv. Jeg giver dig ikke gode hurtige råd, der alligevel ikke flytter noget for dig. Jeg møder dig med en ikke-dømmende holdning, og jeg ved, at for, at du kan udvikle dig, så må du selv gøre dig dine opdagelser om, hvordan dit liv skal formes og leves.
Ingen følelsesmæssig relation: derfor vil jeg heller ikke tage de ting, du siger personligt, simpelthen fordi karakteren af relationen ikke handler om en følelsesmæssig involvering. Relationen er af professionel karakter og underlagt rammer og regler. Jeg vil kunne være mere ærlig end en ven omkring de uhensigtsmæssige mønstre, som der gentager sig i dit liv, simpelthen fordi jeg ikke er bange for at støde dig væk. Ofte opstår de mønstre, som du bøvler med udenfor terapilokalet, også i relationen mellem os. Når vi har opbygget en tillid, vil jeg kunne dele dette med dig, så du kan kigge på det og på den måde øve dig på at gøre noget andet i relationen.
Der er ingen forudgående fælles historik: jeg bliver bliver dermed en udenforstående, der bedre kan se med andre øjne på den givne problemstilling.
Jeg har en uddannelse: dermed har jeg en viden, der gør, at de spørgsmål, som jeg stiller tager udgangspunkt i viden omkring psyken. Dine venner har en masse god livserfaring, som de højst sandsynligt gerne dele med dig. De har oplevelser med succes og nederlag, der har været med til at forme dem, som de personer, de er. Derfor stiller de dig spørgsmål ud fra deres personlige erfaringer, hvilket måske ikke passer på dig, fordi du er en anden person.
Min opgave som psykolog
Som psykolog er min opgave at møde dig med en ubetinget positiv anerkendelse af, at du indtil nu har præsteret det bedste, du har kunnet ud fra dine livsbetingelser. Du har med de midler, du indtil nu har haft til rådighed, forsøgt at leve dit liv på allerbedste vis.
Jeg vil møde dig med respekt og værdighed blot, fordi du er dig. Mit menneskesyn er, at alle mennesker har en uvurderlig værdi blot, fordi de er til. Det handler altså ikke om, at du skal præstere noget i terapien for, at jeg accepterer dig, som den, du er.
Jeg vil være et vidne til dine kampe, når du gerne vil overvinde hæmmende symptomer i din tilværelse. På den måde vil du opleve, at jeg støtter dig og bakker dig op, både når det går godt, og når det går skidt.
Min fornemmeste opgave som psykolog er at yde dig hjælp til selvhjælp. Jeg kan bidrage med perspektiver og redskaber, som du kan bruge til at overvinde de negative symptomer, som du oplever.
Jeg ønsker at støtte din udviklingsvej, så du bedre kan komme overens med dine livsomstændigheder.
På den måde er mit overordnede mål at hjælpe dig med at opnå en højere livskvalitet med bedre mental sundhed.
Når vreden bruser: Bliv på den store klinge, men hvordan?
Oplever du, at vreden kommer som “lyn fra en klar himmel”?
Du når simpelthen ikke at stoppe op, inden vreden kommer ud ved f.eks. at råbe højt? Så hæng på, for så er dette indlæg til dig.
Affektudbrudsmodellen:
Måske har du set mit webinar, hvor jeg viste en model, der gik fra grøn-gul-rød? (Se eller gense det her).
Modellen illustrerer, hvordan følelser (vreden) stiger over tid.
I det grønne felt er du rolig og afbalanceret.
Du er glad og godt tilpas.
Du er udhvilet og har måske lige haft en god oplevelse, der gav dig energi og gåpåmod. Kender du den følelse af veltilpashed? Prøv at tænke efter: hvordan føles det for dig, når du er ”grøn”?
Måske kan du faktisk slet ikke huske, hvordan ”grøn” føles?
Måske er det så længe siden, at du har stoppet op og tilladt dig selv at mærke, hvordan du egentligt har det? Hvordan kan det egentligt være, at du så sjældent stiller dig selv det spørgsmål? Jeg gætter på at du ligesom alle andre kan være bange for svaret, fordi det ville blive tydeligt at du måtte handle anderledes. Det i sig selv er ikke så skræmmende, hvis du ved, hvad du skal gribe til.
Der, hvor det skræmmende opstår, er, når du ikke selv kan se en vej videre. Eller at du kan se at alternativet til den måde, du lever på i dag er alt for uoverskueligt.
Hvis det lige er gået op for dig, at det er ALT lang tid siden, at du sidst har været ”grøn”, så tillad dig selv at mærke de følelser, dette fører med sig.
Bliver du trist over, at du ikke har passet bedre på dig selv?
Begynder du at skælde dig selv ud?
Læg mærke til de tanker, der kommer til dig nu.
Lad mig stoppe dig her og opfordre dig til, at du lige nu begynder at anerkende dig selv for din opdagelse. For ved du hvad? Så er du på rette vej i fht. at begynde at passe bedre på dig selv.
Når du nu har opdaget, at du måske det meste af tiden er ”gul”, så er der håb.
Al forandring starter nemlig med en erkendelse.
Når du er ”gul” er du let irriteret hele tiden.
Du er energiforladt, let trist, snerrer måske mere af din partner end du selv synes er godt. Der skal ikke så meget til for at du kommer op i det røde felt.
Det røde felt er der, hvor du har mistet kontrollen over dig selv, og du kommer til at sige og gøre ting, som du bagefter bitterligt fortryder.
Det gule AHA-felt:
Mange af dem jeg i tidens løb har rådgivet omkring deres børns røde eksplosioner, har virkeligt fået en aha oplevelse, når jeg har vist dem modellen med det gule felt i midten. Det er gået op for dem, at deres barn ikke bare er gået fra grøn til rød på en gang, selvom det umiddelbart har været svært at få øje på de udløsende faktorer og eskaleringen.
Så tilbage til dig: når du oplever, at vreden kommer som ”lyn fra en klar himmel”, så prøv at tænk tilbage og stil dig selv de her spørgsmål:
Hvad gik forud for vreden?
Hvad følte du i situationen ud over vreden?
Hvordan har du det egentligt generelt?
Hvor placerer du dig selv på modellens opadgående akse?
Løsningen = at blive på den store klinge:
Løsningen er ikke en hurtig og nem pakke, du lige kan tage ned fra hylden og så med et trylleslag aldrig mere opleve, at du mister kontrollen og gør ting i vrede, som du bagefter fortryder.
Når du vil ændre dine egne måder at reagere på, så kræver det øvelse, øvelse og atter øvelse. Men et billede som måske kan hjælp dig til at minde dig selv om, at du øver dig på at ”styre dig”, når følelserne bruser er hentet fra cykelsportens verden.
Når du reagerer nærmest pr. automatik, så er du på ”den lille klinge – quick and dirty”, altså en hurtig og ikke særligt gennemtænkt måde at reagere på. Her er det en lille kerne i din hjerne, der styrer responsen, nemlig amygdala. Det smarte ved denne respons er, at du kan reagere lynhurtigt, når du er truet.
Din hjerne indeholder et andet mere langsom og mere eftertænksomt system, som man kan kalde ”den store klinge”. Det er her din fornuft regerer. Systemet er til for, at du kan tage velovervejede beslutning med gode konsekvenser på den lange bane.
Så hvordan skifter du fra den lille til den store klinge?
Det lyder jo så nemt, når du skriver det på den måde, tænker du måske?! Og lad mig slå fast; det er slet ikke så ligetil at ændre reaktionsmønster. Men der er håb: for jeg ved, at det kan lade sig gøre at blive bedre og bedre til at være og blive på den store klinge.
Hvis din grundlæggende måde at reagere på oftest er med kort snor og vrede, så vil jeg opfordre dig til at kigge på, hvor du placerer dig i modellen om grøn-gul-rød? Tager du dig egentligt kærligt af dig selv, så du har tidspunkter, hvor du lader op? Hvad kan du allerede i dag gøre for at komme mere ned i det grønne felt?
Lad mig også slå fast, at vreden i sig selv er en naturlig og velkommen følelse på lige fod med glæde, frygt og tristhed. Det er ikke så meget det, at du bliver vred, men mere det, du siger og gør, når du er vred.
Konkrete bud, der kan hjælpe dig med at håndtere vreden og bevare roen:
Her følger nogle konkrete bud på, hvad du kan gøre, når du kan mørke at følelserne bruser op i dig:
– træk vejret dybt ned i maven mindst 10 gange
– tæl til 10 eller tæl ting i omgivelserne
– tag en timeout for dig selv og gå kortvarigt ind i et andet rum
– erkend din afmagt og lad evt. en anden tage over
– slip kravet, der udløste konflikten: hvis dit barn f.eks. ikke vil have jakke på, og du har anerkendt og guidet, og det ikke har hjulpet, så lad barnet komme afsted uden jakke.
Litteratur til yderligere inspiration:
Hejlskov elven, B. & Wiman, T. (2016): Rabalder i børnefamilien. Dansk Psykologisk Forlag.
Seidenfaden, K. & Draiby, P. (2007): ”Det levende parforhold – fra konflikt til nærvær”. TV 2 Forlag.
Selvaccept… accept rettet imod dig selv…”åh, gid det var muligt” tænker du måske?
Måske falder du også i den meget almindelige tankefælde, der fortæller dig, at hvis bare alle andre ville vise dig mere anerkendelse… Hvis andre ville sige søde ting til dig, så ville du helt sikkert bedre kunne acceptere dig selv.
“Hvis mine børn bare ville rette ind, så ville alting blive bedre!”
Et af de principper mit arbejde centrerer sig om gemmer sig i overskriften, nemlig at hvis du vil skabe en forandring, må du starte med at kigge på dig selv.
Jeg tænker tit på den kendte og af mange elskede 80’er sang, som du sikkert også har svedt tran til på et dansegulv…
”I’m starting with the woman in the mirror. I’m asking her to change her ways…. If you wanna make the world a better place take a look at yourself and make that change” (Michael Jackson) – let omskrevet til formålet!
Måske tænker du:
”Jamen, jeg har jo skrevet mig op til at modtage dit nyhedsbrev og liket din side, fordi jeg gerne vil have tips til at håndtere mine børns til tider meget udfordrende adfærd. Jeg vil gerne vide, hvad jeg stiller op med DEM”.
Og jo, det kan da også umiddelbart føles lidt bagvendt at skulle kigge på sig selv, når nu dit barn har ligget og skreget på gulvet, fordi du har sagt nej eller dine børn igen og igen kommer op at toppes, selvom du nu for 1.000’ende gang har forsøgt at hjælpe dem til at lege i harmoni og fred sammen.
Hvorfor skal jeg overhovedet kigge på mig selv?
Det føles jo ikke særligt rart at se på mig selv, som jeg er, med alle de gode og de mindre flatterende sider. Jeg ved jo godt, at jeg af og til kommer til at råbe for højt, være for utålmodig, stille krav der på forhånd er dømt til at mislykkes….
Svaret er, at du skal kigge på dig selv, som du er, fordi du på denne måde kan opnå SINDSRO.
Sindsro er en tilstand, hvor du er i ro med det, der er. Det er først, når du erkender det, der er, at du får mulighed for at se andre valgmuligheder og dermed bestemme dig for, hvordan du vil reagere og handle.
Og jo, det kan lade sig gøre at opnå en større accept af dig selv og din verden, som den er. Også når dine børn ligger på gulvet og skriger, så du tror at dine vinduer er ved at sprænges…
Sindsro refererer til en tilstand, hvor du ikke lader dig styre af dine (negative) følelser om dig selv.
Det er de negative følelser, der giver brændstof til de negative tanker, du har om dig selv, og det er de negative tanker, der stjæler din livsglæde og skaber psykisk mistrivsel.
At styre dine følelser er IKKE det samme som at lukke af for dem, men det handler om, at du kan komme til at reagere på dem uden at overreagere og lade dem styre dig.
Hvordan kommer jeg derhen, hvor mine følelser ikke løber af med mig, tænker du?
“Jeg oplever jo ofte, at mine følelser løber af med mig, og jeg kommer til at reagere på de umiddelbare følelser, jeg har. Især overfor mine børn, når jeg er presset, og de ikke hører efter”.
Bagefter får du så dårlig samvittighed, fordi du opdager, at det slet ikke handlede om dine børn, men om noget helt andet, f.eks. at du var træt eller ked af noget, der skete på jobbet. Dine børns besværlige adfærd blev bare dråben, der fik bægret til at flyde over.
Sidst i artiklen fortæller jeg dig om min 6 ugers online workshop ”Få mere overskud i hverdagen – Gør mere af det, der gør dig glad”, hvor du kan arbejde i dybden at øge din selvaccept ved at adressere dine tanker, følelser og dine handlinger, så du kan komme til at styre dem og ikke omvendt! Klik på billedet og læs mere.
Hvorfor det giver mening
Lad mig fortælle, hvorfor det giver rigtig god mening, at du altid starter med at kigge på, hvad du selv gjorde eller sagde i en given situation.
Der er 1 princip, som jeg gerne vil dele med dig:
# Den, der tager ansvar, har indflydelse
Når du tager et ansvar får du mulighed for at påvirke situationen. Du får mulighed for at kigge på de mønstre, der gør, at du gentagne gange handler på måder, som du bagefter fortryder.
Når du ved bedre, kan du gøre bedre <3
Når du placerer ansvaret hos dit barn, gør du dig selv magtesløs. Du placere ansvaret for situationen hos dit barn, når du f.eks. siger: hvis du ikke retter ind nu, så kan du ikke komme med en anden gang. Her er det op til dit barn at ændre sin adfærd.
Løsningen er, at du påtager dit ansvaret og ser på omstændighederne. Var det f.eks. et for stort krav at stille til dit barn, at det skulle kunne ”opføre sig ordentligt” kl. 17 i køen i supermarkedet?
Når vi giver vores børn ansvaret, oplever vi selv magtesløshed.
”Det kan blive så slemt, at det er op til børnene, om vi får en god dag eller ej. Hvis man har det på den måde, vil det helt sikkert føre til stress og skænderier derhjemme, både mellem forældre og børn, mellem søskende og mellem forældre. Det vil påvirke hele familien negativt!” (Hejlskov & Wiman, 2016, p.47).
Av, for en udmelding.
Når du påtager dig det ansvar, der er dit, får du mulighed for at handle anderledes. Når du tror på, at dine børn gør det bedste, de kan i situationen, men at det f.eks. er for svært for dem at opføre sig ordentligt i køen kl 17, ja, så vil du kunne påvirke situationen.
Måske du kan handle stort en gang om ugen?
Måske dine børn kan være hos far?
Måske far kan handle?
Måske du kan få maden leveret?
Måske du kan handle efter kl 20?
Hvis du ændrer de krav, du stiller og ændrer situationen, så garanterer jeg en roligere hverdag med en bedre stemning for jer alle.
Ro og tryghed i hverdagen er godt for børns mentale udvikling og trivsel.
Prøv at reflekter over følgende: Hvad er det, der hindrer dig i et tage et ansvar, der faktisk er dit? Hvad hindrer dig i at se dig selv og verden som det er?
Alle mennesker har blinde vinkler, og psyken har naturlige forsvarsstrategier…. Det er sårbart at turde kigge på sig selv. Derfor kan vi have en tendens til IKKE at kigge eller kigge igennem forskellige filtre, så virkeligheden ikke ser helt så skræmmende ud.
Men jeg tror på, at du, hvis du vil skabe en varig forandring, må kigge på dig selv uden filter – se på dig selv, som du er med både de gode kvaliteter og også de sider af dig selv som du for alt i verden skjuler for dig selv og andre.
Se dig selv med selvaccept.
Hvad ser du, når du kigger i dit spejl? Både fysisk og mentalt?
Med hvilke øjne ser du på dig selv? Ser du dig selv med selvaccept eller kritik?
Stemmer det, du ser overens med det, du gerne vil se?
Når vi står foran spejlet er det ofte for at forbedre vores udseende, putte makeup på, så vi ikke ser ud, som vi råt for usødet gør… Jeg gør det samme, og jeg er ikke ude i et foretagende, hvor vi alle skal lade håret gro og gå ”au naturel”.
Jeg har intet problem med, at vi forskønner vores udseende.
Der, hvor mine psykologiske alarmklokker ringer, er, når vi tager en psykologisk maske på og gemmer os.
Jeg stødte her til morgen på en lille fim, hvor Kim Carrey (manden med gummiansigtet) siger følgende: ”Your need for acceptance can make you invisible in this world!”.
Vi har alle brug for accept i den kultur, vi er en del af. Derfor forsøger vi, så godt vi kan at tilpasse os, af frygt for at stikke ud og dermed ikke passe ind. Det ultimativt værste for mange af os er at blive afvist, forkastet og holdt udenfor.
Vi lever også i en kultur, hvor det er god tone at skjule sine voldsomme følelser af vrede, ked af det hed, angst – måske passer vi endda på med at vise FOR meget glæde?
Jeg er ikke fortaler for, at vi nu skal bryde ud i et offentligt raserianfald, men det jeg gerne vil plædere for er, at vi tør stå ved vore følelser – de accepterede og de ikke accepterede. Vi skal se os selv igennem realistiske briller af selvaccept.
På den måde kommer du til at opleve en større sindsro og dermed livsglæde.
Hvis du gerne vil prøve at arbejde på din egen selvaccept, kan jeg anbefale denne lille øvelse:
Øvelse til bedre selvaccept:
Stil dig foran dit spejl
Stå sådan her og smil til dig selv i 2 minutter
Læg mærke til, hvordan det føles
Begynd nu at fortælle dig selv om, hvordan du er. Læg mærke til, hvordan du betoner dine ord. Er der kvaliteter du bedre kan lide, og dermed bedre kan acceptere?
Prøv at vær ærlig, når du skal beskrive, men uden at vurdere og bedømme.
Hvad sker der, når du beskriver nogle af de sider af dig selv, som du plejer at pakke væk? Hvilke følelser får du? Hvilke tanker dukker op?
Stil så dig selv følgende spørgsmål:
Er det realistisk, at jeg ALTID/ALDRIG gør/siger X?
Hvilke overbevisninger gemmer der sig bag mine tanker og følelser?
Hvad er en mere realistisk tanke?
Hvordan var denne øvelse for dig? Let, svær, grænseoverskridende, ubehagelig, overraskende…
Kære du, du skal vide, at du altid har et valg.
Du kan vælge, hvordan du vil reagere og handle i forskelige situationer. Du kan vælge, hvordan du vil opfatte dig selv og ting, der sker og er. Du kan bestemme, hvad du vil og ikke vil. Du kan ikke ændre andre, men du kan ændre dig selv.
Det er kun, når du påtager dig et ansvar, at du kan have indflydelse!
Hvis du vil læse mere, vil jeg anbefale disse bøger:
Du har givetvis en række forestillinger om, hvordan ordinære samtaler med en psykolog, kan foregå.
Den klassiske forestilling drejer sig om, at du ligger på en sofa og øser ud af dit hjerte, alt imens der sidder en tavs terapeut bag dig og mumler af og til. Denne fremstilling er naturligvis karikeret og godt for det, men den hjælpes fortsat godt på vej af film og serier.
Mon ikke du har billedet på nethinden lige nu?
Når det kommer til online terapi, så kan der melde sig en del andre spørgsmål. Det er disse, jeg adresserer i dette indlæg.
Nogle af de mest gængse spørgsmål kan være:
”Kan der opstå den samme følelse af kontakt igennem en skærm, som hvis vi mødtes?”
”Vil jeg føle mig lige så godt hjulpet, som hvis vi sad overfor hinanden?”
”Vil det føles akavet og distanceret, at vi har en skærm imellem os?”
”Kan jeg tage de samme emner op, som i et ordinært terapilokale?”
Fordele ved online terapi:
Fleksibelt, idet det vi kan mødes efter arbejdstid, så du ikke behøver at tage fri fra arbejde. Det kan også foregå på din arbejdsplads, hvis det er tilladt. Det kan, hvis du er mor eller far, også foregå efter puttetid, så du ikke behøver at hyre en barnepige. Hvis I som forældre ønsker en fælles rådgivningssession kan det også sagtens lade sig gøre. Du behøver ikke aflyse, hvis du skal på ferie. Du kan tage terapirummet med dig.
Nemt, fordi det eneste, der kræves er en Skype forbindelse. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at du kan sidde i det rum, du vælger, uden afbrydelse.
Trygt og afslappende for dig, idet det foregår hjemme hos dig selv. Du skal altså ikke ud af døren, hvilket kan være en stor fordel for dig, der har angst eller andre mentale udfordringer, som kommer til udtryk, når du skal ud af døren.
Sparer dig for transport- og ventetid, samt udgift til parkering. Du er ikke begrænset af geografisk afstand til mig.
Indhold:
Formen er præcist det samme i online terapi, som hvis vi sad overfor hinanden i et lokale. Jeg ynder at benytte mig af visuelle hjælpemidler f.eks. modeller, grafer og tegninger. Dette kan sagtens bruges i det online rum. De redskaber og øvelser, jeg benytter mig af, kan også anvendes, når vi mødes online.
Hvem:
Online terapi er egnet til individuelle samtaler, men kan også sagtens bruges, hvis I f.eks. som forældre ønsker at få rådgivning sammen. Hvis I er 2, vil jeg anbefale, at I sidde foran en pc og ikke en tablet eller smartphone, fordi skærme og kameraer kan være for små.
Hvilke problemstillinger kan tages op:
Det korte svar er: nøjagtigt de samme problemstillinger, du ville tage op i en face to face session.
Der findes mange forskellige grunde til at opsøge en psykolog.
Nogle vælger at gå til en psykolog, fordi de ønsker selvudvikling – de oplever sig utilfredse, har lavt selvværd, indre kritik og føler ikke, at de lever et liv, der er rigtigt for dem – Livet kunne indeholde så meget mere!
Andre søger hjælp, fordi de har lidelsesfulde symptomer på mistrivsel, f.eks. angst, stress, depression. Igen andre har egentligt diagnoser, der volder dem udfordringer i deres daglige liv.
Når det kommer til forældre, der søger rådgivning omkring udfordringer, de har med deres børn, så er et meget stort spørgsmål, der ofte ønskes afklaring af, dette: Er der mon noget galt med mit barn?
Mange forældre kan være i tvivl, om den adfærd de ser hos deres barn, er indenfor det almindelige område. Her kan det være konstruktivt at få professionelle øjne på og få nye perspektiver på en given adfærd.
Dernæst ønsker forældre konkret sparring og brugbare effektive redskaber til at tackle alle de situationer, livet med børn byder på.
Hvordan:
For at komme i gang med online terapi skal du have en pc, tablet eller smartphone med en stabil netforbindelse.
Du skal også have installeret Skype, som er den tjeneste, jeg benytter til samtalerne. Du kan downloade Skype ved at trykke på billedet her:
Inden den første session skal jeg have dit Skype brugernavn eller din e-mailadresse, så jeg kan ringe dig op, når vi går i gang. Det kan sjældent ske, at forbindelsen afbrydes, og så ringer jeg dig op igen. Det kan være godt for den lydmæssige oplevelse, at du bruger et par høretelefoner.
For at det tekniske ikke skal afskrække dig, tilbyder jeg dig 15 minutters samtale på Skype, så du kan afprøvet det, inden du endeligt beslutter dig for at gå i gang. Skriv til mig på anne@medhinanden.dk, så booker jeg en prøvetid.
Jeg har ikke et ydernummer, hvilket betyder, at du ikke kan bruge en lægehenvisning hos mig.
Hvordan booker jeg tid:
Du kan ringe til mig på tlf. 6165 3153 eller sende mig en mail på anne@medhinanden.dk.
Du kan betale via MobilePay eller jeg kan sende en faktura til dig på din mail. Det er op til dig, hvad der passer dig bedst.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. These cookies ensure basic functionalities and security features of the website, anonymously.
Cookie
Varighed
Beskrivelse
cookielawinfo-checkbox-analytics
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional
11 months
The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy
11 months
The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.
