Børn der trives

Når du har et sår på din krop et sted, så er det rigtige at gøre at rense og sætte et plaster på og så give det tid, right?!.

Når du har børn ved du helt sikkert, hvilken magi et plaster kan udøve, selv på helt usynlige sår, ik?!

Som voksne kan vi ofte komme til at sætte et plaster på vores psykiske sår helt uden at få renset det inden….. hvis du gjorde det på et fysisk sår, kan du være ret sikker på, at der går betændelse i møget… ikke rart… slet ikke rart!

Når der er noget, der gør ondt indeni, så er det nemt at komme til at gøre noget, der lindrer kortvarigt i øjeblikket, men som på sigt bare får betændelsen til at vokse frem.

Du får simpelthen ikke renset ud i det, der gør ondt, og din tilstand bliver værre og værre.

Faktisk er det min påstand, at jo flere gange du sætter et plaster på et psykisk sår uden, at du renser det, jo værre vil du over tid få det.

Så hvilke plastre bruger du, når der er noget, der gør ondt i din sjæl?

Måske har du før oplevet, at det at købe noget lækkert til dig selv, har været SÅ skønt lige i øjeblikket?
Den lækre nye taske, som du bare MÅ eje. De fede sko, som virkeligt passer perfekt til dit nye outfit (som du købte sidst, du havde ondt!)

Måske har du, helt fra du var barn, lært, at det at putte søde og bløde ting i munden, gav en lindring?

Nu, hvor du er voksen, kan det være alkohol, der lige tager toppen af den værste stress…. (jeg ved godt, at du formegentligt ikke er alkoholiker). Den følelse et godt glas vin (eller 2 eller 3….) giver efter en lang uge….. den kender du måske til?! Eller en plade dejlig mørk chokolade (70% for det er SUNDT!)….

Min mission er ikke at gøre dig til asket, hvor du ingen nydelse må have i dit liv… tværtimod.

Jeg ønsker for dig, at dit liv må blive fyldt af nydelse, glæde og skønhed. 

Spørgsmålet er for mig at se, hvordan du forsøger at opnå lindring, når det gør ondt i sindet? 

Og jo, det tager da mere tid og kræver mere af dig, hvis du vil have renset op i dine indre sår, men tror mig: du vil opleve, at dine sår gør mindre ondt og heler bedre, når du tør kigge på, hvad det er, der piner dig.

På den måde kan du komme til at lave mere langsigtede strategier til, hvordan du lindrer smerten , når den kommer – for den vil komme igen i en eller anden form. Måske ikke så intenst, men smerte er en del af livet i mine øjne.

Mange gange er det alt det, vi forsøger (købe, bruge, spise, drikke…) for at få smerten til at gå væk, der faktisk får det hele til at blive endnu værre.

Min vigtigste mission er at hjælpe dig til at finde dine strategier til, hvordan du lindrer din smerte, når den kommer, så du ikke blot sætter et plaster på et urenset sår…

Du kan få min guidning, sparring, støtte og opmuntring i 6 uger med opstart d. 8/11 2016…. det er lige om lidt! 

Din proces på vejen til mere glæde i dit liv:

– du ser en ny video på 20-25 minutter, som du får tilsendt hver uge på mail
– du reflekterer over det, du har set og bruger eventuelt det tilhørende opgaveark, så du kommer i dybden
– du stiller mig spørgsmål, udtrykker din frustration eller glæde over det, der sker for dig i forløbet
– du sparer med andre kvinder, der er i samme båd som dig
– du når helt i mål med årsagen til, at du tilmeldte dig forløbet

Din investering er 1.995 kroner, som du sikkert rask væk gerne giver for dit “fede-nye-jakke”-plaster eller dit “de-sko-må-jeg-bare-eje”-plaster.

Egentligt er det mange penge at bruge på et plaster, der kun har en kortvarig effekt, ikk?!

Hvis du ønsker mere langsigtede løsninger, så du ved, hvad du stiller op, når det gør ondt indeni, så tjek mit 6 ugers forløb ud her:

De bedste hilsner
Anne

Ps: Der er 6 pladser i alt – de første 2 er snuppede, så nu er der KUN 4 pladser tilbage. 

OBS: det er muligt at betale i 2 rater – nu og om 31 dage.

Du kender helt sikkert godt den her situation, hvor du stiller et for dig naturligt og realtisk krav til dit barn. Dette udløser en lavine, der bare tager til jo mere du forsøger at gøre. Dit barn nægter at gøre det, du har bedt om, og du står lige pludselig midt i en konflikt!

Du vil så gerne have mere ro og samarbejde i din hverdag. Det er ærligt talt totalt dræende og udmattende at have så mange konflikter. Faktisk kan det være at du er et sted, hvor du slet ikke kan se de gode løsninger.

“Skal jeg så rende rundt og være Ole Opfinder?”

Det korte svar er “JA – hver gang for konflikter består af løsninger!”

“Jamen, jeg orker altså ikke at rende rundt og lege klovn hver gang, der har været konflikt… jeg orker ikke, at lege det hele væk. Jeg vil altså have, at hun skal rette ind for, hvordan skal hun ellers lære at opføre sig ordentligt?”

Og lad mig starte med at sige, at du har ret: målet på den lange bane er, at dit barn skal lære at “opføre sig ordentligt”.

Spørgsmålet til 10.000 kroner er: hvordan?

Forestil dig dette:
Det er morgen, og du vækker dit barn med en glad stemme, måske en lille morgensang, tænder lyset og rulle gardinerne fra. “Så står vi op” siger du med begejstring i stemmen. Du har haft noget tid til at vågne i og er klar til dagen. Dit barn, der knap nok er vågne, er absolut ikke klar til at stå op. Dit barn gemmer sig under dynen og siger: “Gå ud med dig!”

Du mærker, hvordan følelserne stiger, for “sådan skal du altså ikke tale til mig”. Du går måske endda hen og hiver dynen af dit barn. Dit barn råber “skrid – jeg gider ikke op nu!”.

“Hvis du ikke kommer op nu, så må jeg jo hente noget vand og sprøjte på dig!”. Nu er du ved at være godt irriteret og også presset , fordi tiden går, og I skal være ude af døren på et bestemt tidspunkt.

Det hele ender med, at konflikten eskalerer yderligere og morgenen starter rigtigt skidt…. det føles som om dagen allerede fra start er gået skævt…. Du føler dig allerede nu helt drænet og parat til selv at gå under dynene igen. “Gid jeg kunne spole tiden tilbage og starte forfra!” tænker du, mens du mærker den dårlige stemning helt ind i hjertet… ØV

Hvem har problemet?

Jeg er klar over at mit eksempel ovenfor selvfølgeligt er karikeret… Pointen er, at en konflikt altid opstår, fordi den ene eller anden part får et problem.

Dit problem i eksemplet: du skal være på job til et bestemt tidspunkt og du ved, at dit barn er langsomt.
Dit barns problem: det er træt og ikke klar til at stå op.

Du og dit barn prøver hver især at løse det givne problem, og på denne måde er konflikten nærmest uundgåelig. Hvis du vil løse konflikten og sørge for, at den ikke opstår igen, så må du finde en løsning, der ikke er et problem for dit barn, og som også tilgodeser, det du vil.

Du har bolden…

Du har som forælder, de bedste forudsætninger for at finde en løsning på situationen. Hvis du placerer ansvaret for at løse situationen hos dit barn (at dit barn bare skal stå op, når du siger det), så kan du forvente, at situationen bliver ved med at gentage sig.

Det er derfor, at svaret på spørgsmålet om, hvorvidt du skal være Ole Opfinder er: JA – hver gang. Hver gang, der er en konflikt, må vi som forældre kigge på, hvilke løsninger vi kan finde på sådan, at konflikten ikke skal opstå igen en anden gang.

Det kræver, at vi ser på de faktorer, der giver barnet et problem og forsøger at finde løsninger på disse. I eksemplet kunne det være at vække barnet lidt før, give det tid til at ligge og vågne lige så stille, spille lidt blid morgenmusik osv.

Der findes uendeligt mange forskellige løsninger på givne problemer, og det er her din kreativitet, og kendskab til dit barn skal i spil.

Prøv noget af…

Det allervigtigste er, at du forsøger at finde en god løsning, der ikke giver dit barn et problem, som det så bliver nød til at løse på en for dig uhensigtsmæssig måde, samtidigt med at dit problem også bliver taget hånd om, nemlig at I kommer ud af døren til tiden.

Prøv forskellige ting af og evaluer efter noget tid, hvordan det virker. Find nye og andre løsninger, hvis det ikke virker.

Jo ældre dit barn er jo mere vil det kunne inddrages i at finde de gode kreative løsninger på problemerne.

Gå endnu mere i dybden sammen med mig

Du sidder måske med en lyst til at komme endnu mere i dybden med metoden og lære om bedre konflikthåndtering i hverdagen. Måske sidder du og tænker, at det lyder virkeligt rigtigt, men at det kan være svært at få det til at spille i jeres hjem.

Hvis det er tilfældet, så skynd dig at sikre dig en plads på min live workshop lørdag d. 1/10 2016 kl. 10 i Gedved (ved Horsens).

Jeg ser frem til at mødes med dig og udfordre og inspirere dig, så du kan skabe rammer, der giver ro og samarbejde i din familie.

PS: Sidste frist for tilmelding til workshoppen er om 1 uge, torsdag d. 29/9 kl. 23.59 helt præcist 🙂 Der er max 40 pladser.

Det er min erfaring, at det kan vække stærke følelser hos forældre, når de hører om dette princip. Mange kommer til at tænke: “Jamen, han skal da lære at tage ansvar for sine egen handlinger” eller “Nu har jeg sagt det, så skal hun da bare høre efter”. Hvis det også var din umiddelbare tanke, da du læste overskriften, så er du altså langt fra den eneste.

Og du har en pointe, for det er jo vores fornemmeste opgave som forældre at lære vore børn at blive selvstændige individer, der kan tage ansvar for deres egne handlinger.

Problemet opstår, når vi som forældre har for store forventninger til, hvor meget ansvar vores børn kan tage i en given situation.

Hvis du lægger ansvaret for en mislykket situation over på dit barn ved, at du forventer, at dit barn skal lave sin adfærd om, så situationen ikke opstår igen, så vil du med al sandsynlighed bliver voldsomt skuffet, når du erfarer, at dit barn igen gør det samme. Med den skuffelse følger naturligt magtesløsheden over, at du ikke kunne få dit barn til at ændre adfærd.

Hvis du derimod tænker, at dine børn gør det bedste, de kan i enhver given situation, så vil det være naturligt at tænke på, hvordan du som voksne kan tilrettelægge situationer, hvor dine børn kan lykkes. På denne måde tager du det ansvar, der er dit, fordi du har indflydelse på situationen, hvilket dine børn ikke har.

At tage ansvar er ikke et problem for os forældre, hvis vi har gode metoder til at håndtere forskellige situationer på. Problemet påstår ofte, når vi rammer grænsen for, hvad vi kan finde på at stille op.
Det er min klare overbevisning at vi som forældre meget gerne vil handle og tage det ansvar, der er vores, men hvis det vi plejer at gøre pludseligt ikke virker mere eller virker dårligere end før, så kan vi opleve os låste og frustrerede.

Det er, når vi løber tør for gode metoder, at vi er i øget risiko for at komme til at lægge ansvaret over på vores børn ved at skælde dem ud eller tænke, at de skal tage sig sammen.

“Hvis vi skal lykkes som forældre, må vi ændre vores metoder, så de rent faktisk fungerer. Vi må ikke holde op med at gøre os umage, for så svigter vi for alvor vores børn. At børn laver ballade, mindsker ikke vores ansvar som forældre, det gør det snarere større. Hvis vi skal få alting til at fingere, skal vi kunne mærke, når vi rammer metodeloftet. Det er måske en af de vigtigste ting, vi skal kunne som forældre: se hvornår det går skævt, så vi har mulighed for at skabe forandring” (Hejlskov & Wiman, 2016, p.56).

Pyha, tænker du måske…. det er lidt af en mundfuld, og skyldfølelsen kan vælte ind over dig. Men stop lige op: nu, hvor du ved bedre, kan du også handle anderledes og bedre.

Så udskift din potentielle skyldfølelse med en anerkendelse af dig selv, fordi du faktisk tør kigge på det, der ikke fungerer, så du kan finde gode metoder til at tage det ansvar, du gerne vil. På den måde kan du gøre din indflydelse gældende og skabe det familieliv, du drømmer om.