Dit barn har det ikke godt. Det kan du både se og mærke, og du spørger dig selv: “Har mit barn stress?”. I dette indlæg kan du læse om nogle af de tidlige tegn, der kan være på, at dit barn er i en for presset livssituation.
Ofte er stress kun noget, vi forbinder med voksne, men nye tal viser, at der er en stor stigning i børn, der indlægges med symptomer på stress og stressrelaterede sygdomme. “Tempoet i børnenes liv er accelererende, og de korte ben har svært ved at følge med” siger familie- og børnepsykolog John Aasted Halse. “Når voksne oplever stress, kan de melde sig syge, gå til en terapeut eller ganske enkelt stå af ræset. Sådan er det ikke for børn. De må følge med i de voksnes tempo uden at have de samme forudsætninger og muligheder for at forstå, hvad der sker. Børn er på den måde ekstra sårbare,” fortsætter han (Kilde: Magasinet sundhed).
Stress er en alvorlig tilstand, der kan føre en række andre problemer med sig, f.eks. manglende indlæring, aggressiv adfærd, sociale problemer og fysisk sygdom. Derfor er der KUN gode årsager til at du skal tage de tidlige tegn på stress alvorlig og foretage de nødvendige handler for at tage hånd om den stress dit barn muligvis har.
[hcode_blockquote blockquote_icon=”1″ hcode_blockquote_color=”#000000″ hcode_blockquote_bg_color=”#eaeaea”]Stress defineres som “en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har” (kilde: Psykiatrifonden).[/hcode_blockquote]
Har mit barn stress? Spor de tidlige signaler
Det tidligste symptom på, at dit barn er i en belastende livssituation, er en ændring i dit barns almindelige måde at være på. Hvis dit barn almindeligvis er omgængelig og i de fleste tilfælde finder ud af det med andre, og pludseligt ryger i den ene konflikt efter den anden med både andre børn og voksne. Det kan også være, at dit barn begynder at trække sig mere og mere fra legeaftaler og sociale relationer, som det er i.
Det kan også være, at der ingen ændring ses i børnehave eller skole, men at I derhjemme kan mærke en ændring i konfliktniveau. I oplever simpelthen, at jeres barn er mere konfronterende end det ellers plejer at være. Barnet er så at sige i det gule felt hele dagen, for så at lukke dampen ud i de trygge hjemmevante rammer. Det kan også modsat være, at jeres barn søger jeres selskab og opmærksomhed mere end det plejer. Måske “irriterer” barnet mere for at få kontakt.
En ændring i jeres barns grundlæggende humør kan også være tegn på, at dit barn har begyndende stress. Hvis dit barn f.eks. går fra at være grundlæggende glad til at være trist, opgivende og energiforladt/træt.
Hvis stress, hvad så?
Hvis du har lagt mærke til en ændring i dit barns adfærd, så prøv at gå på jagt efter mulige ting, der stresser dit barn. Start med ydre ting, der kan have en effekt på dit barn:
Er der sket ændringer i barnets hverdag af betydning (for barnet og ikke kun i din optik!)?
Lærerskifte? Venner, der er flyttede?
Bliver barnet drillet?
Kan dit barn følge med fagligt i skolen?
Bliver der stillet krav, der ligger indenfor zonen for nærmest udvikling?
Stil også dig selv disse spørgsmål omkring jeres liv i familien:
Bruger vi tid nok sammen?
Har vi kvalitetstid og ikke bare kvantitets-tid?
Hvor mange aktiviteter laver vi i hverdagen?
Er der tid til restitution og hvile i weekenden?
Hvad kræver vi af vores barn herhjemme?
Er vi nok tilgængelige for snak om godt og skidt?
Har vi en tæt relation?
Prøv så at kigge på, hvordan barnet har det indeni. Kræver dit barn alt for meget af sig selv? Stiller dit barn for høje krav til sig selv? Føler dit barn sig alene? Mangler dit barn ord til at beskrive, hvordan han/hun har det?
Der er kommet et spørgsmål fra Tina på min facebook-side ”Børn der trives”, der omhandler en dreng på næsten 5 år, der er måske er bange eller bare genert:
”Hej Anne.
Jeg skriver til dig for at få et råd eller evt. et forslag til en ny video med et tip, som i hvert fald ville være meget kærkomment herhjemme.
Vi har en dreng på 4, snart 5 som er meget bange for at nogen griner af ham. Han vil ofte ikke danse osv. Fordi så griner folk. Hvis han falder og slår sig siger han ikke av, og han rejser sig med det samme og ser meget pinlig berørt ud.
Han kan slå sig ret meget og alligevel vil han absolut ikke trøstes eller at man kigger på såret. Han bliver helt sur hvis man spørger om det ikke gjorde ondt.
Jeg forestiller mig, at han bliver genert og føler sig forkert, når folk så kigger.
Nogen gange spørger andre jo, om han er okay, og så skynder han sig væk fra situationen.
Måske du har et godt råd til, hvordan vi kan hjælpe ham.
Han er generelt meget optaget af at være en stor dreng for tiden og vil hele tiden adskille sig fra de små og fra piger.
Han blev storebror for 8 md. siden, hvilket nok også spiller ind.
Måske vi kan give et råd, eller henvise til noget du har skrevet tidligere eller lagt op.
God uge☀️ Vh Tina”
Mit svar til Tina:
Hej Tina,
Tak for din tillid. Jeg vil forsøge at svare dig efter min bedste evne. Mit svar bliver af overordnet karakter, da jeg jo ikke kender sagen tilbundsgående. Derfor er der parametre, som muligvis også spiller ind, men som jeg ikke adresserer.
Bange eller bare genert?
Nogle børn er mere generte og tilbageholdende end de fleste andre børn. De vender deres udfordringer indad og ser mere bekymrede ud end de i vores voksenoptik behøver at være.
Og det er lige netop i denne sætning, at en stor nøgle til at hjælpe og forstå din dreng befinder sig, nemlig i det faktum, at vi som voksne meget nemt kommer til at stå uforstående overfor vores børn, når de gør noget, der udefra set virker irrationelt.
Vi kan så nemt komme til at tænke og måske endda sige: Ej, det er noget pjat!”. Jeg hører IKKE, at du siger sådan til eller om din dreng, men måske du har hørt andre, der siger sådan til eller om din dreng?
Min grundholdning til børn er denne: Børn gør det godt, hvis de kan (ja. Ross. W. Greene, amerikansk psykolog). Så når din dreng ikke bare gør det ”godt”, altså når han løber væk eller ikke vil tale om tingene, så er det fordi, der er noget ved dette, som er SÅ svært. Der er altså noget som din dreng endnu ikke kan (og som kan udvikles), og det skaber et uløst problem.
Derfor er det ALDRIG bare noget pjat, når vores børn ikke opfører sig ”ordentligt!”.
Det handler om at se børn indefra og finde ud af, hvad der driver deres adfærd.
Jeg læser ud af din beskrivelse, at du forsøger at se din dreng indefra, hvilket er første skridt på vejen. På den måde kan du langt bedre se og møde ham med det, han har brug for i situationen, hvor genertheden især viser sig.
Den største udfordring, som jeg fornemmer du (som mange andre forældre) står overfor, er spørgsmålet om, hvordan du bedst støtter din dreng uden at gøre for lidt (så du ikke hjælper ham tilstrækkeligt) eller for meget (så du kommer til at fastholde ham i genertheden)?
Hvornår bliver generthed et problem?
Generthed er et personlighedstræk som er medfødt og som i sig selv ikke nødvendigvis bliver til et problem.
Dog er der efter min mening en tydelig tendens i vores samfund, der trækker i retning af at det er bedre at være udadvendt og snakkesalig end introvert og mere stille. Derfor kan mennesker, såvel børn som voksne, der er mere indadvendte af natur, nemt komme til at opfatte sig som anderledes og måske endda forkerte, fordi de ikke er som idealet i samfundet.
En væsentlig måde at komme dette i møde på er at lade en holdning skinne igennem, både indirekte og direkte i ord, om at vi alle er forskellige, og at det er godt!Vi taler ofte hjemme hos os om, at anderledes ikke er forkert, men bare noget andet.
Vis din dreng i handlinger og ikke blot i ord, at han er okay og god, sådan som han er. Når du prioriterer tid sammen med din dreng, vil han føle sig betydningsfuld. Dette vil nære hans tro på sit eget værd og også styrke hans oplevelse af, at du forsat elsker ham uændret, selvom der er kommet en direkte konkurrent til din kærlighed til ham (lillebror eller lillesøster!).
Så mine første spørgsmål til dig er:
Hvordan mon du/I hjemme hos jer italesætter forskelle?
Hvordan taler I om det at være genert/tilbageholdende?
Hvad synes du om genertheden?
Kan der fremhæves positive sider ved at være mere tilbageholdende?
Generthed bliver først et problem, når det hæmmer dit barns deltagelse og udfoldelse i sociale sammenhænge. Altså, når han begynder at undgå ting eller gøre brug af tryghedstricks.
Tryghedstricks er f.eks. at lade være med at sige noget, at tale i korte sætninger, at undgå øjenkontakt, at undgå at blive lagt mærke til, skjule sit ansigt (se mære i bogen: Jeg tør ikke, men jeg gør det alligevel, af Martin Forster (2014), p.205).
Som jeg læser din beskrivelse af din dreng, så gør han brug af en flugt-strategi for at tackle det ubehag, han oplever, når han kommer i en situation, hvor der kommer fokus på ham.
Så når din dreng gør en indsats for ikke at vække opsigt eller tiltrække sig opmærksomhed, så udfordrer han heller ikke sin frygt i situationen, hvorfor han heller ikke kommer til at erfare, at han kan deltage i sociale sammenhæng og have fokus rettet på sig og komme igennem det til trods for ubehaget.
Den største udfordring for din dreng er altså i min optik at turde at blive set og hørt lidt mere i sociale sammenhænge. Dette uden brug af tryghedstricks, der blot fastholder ham i ubehaget, netop fordi han ikke får udfordret frygten.
Sådan hjælper du din dreng godt videre – om at forebygge frygt i det daglige samspil:
Vi ved, at børn ikke altid gør, som vi siger, men meget ofte gør, som vi gør. Vi ved også, at følelser smitter, fordi vi i hjernen har det, der kaldes spejlneuroner. Vi spejler os i hinandens adfærd og får den samme aktivitet i de involverede områder i hjernen.
Den dårlige nyhed, og det vi vel alle som forælder frygter, er, at vi kan komme til at smitte vores børn med vores egen ængstelighed/tilbageholdenhed – ja, i det hele taget den måde, vi selv forholder os til livet på.
Den gode nyhed er, at det også er muligt at smitte sit barn med tryghed og mod.
Vær selv en modig rollemodel:
Du beskriver, at din dreng er bange for, at nogle griner af ham, og at den frygt f.eks. fraholder ham fra at danse. Derfor vil det være godt for din dreng at øve sig i at blive mere spontan i al almindelighed.
Når et barn skal lære nyt og også overvinde sin frygt handler det om at tage små skridt, der udfordrer. Det handler altså om, at du som mor stiller et så tilpas krav, at din dreng kun kan opleve, at det bliver en succes. Altså han får en oplevelse af at lykkes, selvom han blev genert/ængstelig.
Øvelsen kunne her gå ud på at tage en spontan svingom hjemme på stuegulvet (i trygge rammer) eller finde på noget andet, der øver evne til at udholde det spontane.
Inviter din dreng med i dansen. Han kan f.eks. få lov til at vælge musiknummeret og med tiden måske også være den, der bestemmer, hvordan I skal danse. Det vigtigste er, at du går foran, som en modig og fjollet rollemodel, der godt tør danse spontant.
Hvis din dreng bakker og ikke vil være med, så prøv bare selv, at danse fjollet rundt uden krav eller pres om, at han SKAL være med. Lad ham se, at også du tør være fjollet og vis ham, at det måske er, fordi at det faktisk ER sjovt, at folk griner, altså at de griner med ham og ikke af ham.
Den bedste måde at vise dette på er, at du tør grine af dig selv.
Det er menneskeligt at fejle:
Dette bringer mig til næste punkt i, hvordan du hjælper din dreng godt videre, nemlig hvordan fejl og det uperfekte opfattes og italesættes hjemme hos jer?
Prøv at stop op et øjeblik og tænk over:
Hvordan du selv har det med at ”fejle” eller at fremstå uperfekt?
Er det noget, du har det godt med, eller gør du en indsats for at fremstå perfekt?
Hvordan tackler du det, når du selv begår en fejl?
Hvad siger du om det at fejle?
Det er afgørende for vores trivsel, at vi lærer, at det at fejle er en helt almindelig menneskelig ting, at ingen er perfekte, og at vi kan lære af vores fejl. Du giver din dreng den bedste gave til livet ved at fortælle ham igen og igen og ved at vise ham at ”fejl” er uundgåelige og endda nødvendige for udvikling og ny læring.
Når din dreng har ”fejlet” er det godt at gå tilbage og give en beskrivende feedback; altså hvad gjorde han, og hvorfor gik det mon galt. Brug det meste af tiden på at tage en snak om fremtidige alternative handlemuligheder- altså hvad kunne din dreng gøre en anden gang? Hvis din dreng er så stresset over det, der ikke lykkes ham, at han ikke ønsker at tale om det, er det alligevel vigtigt at du forsøger at nærme dig emnet, så det at ”fejle” eller ikke præstere 100% ikke bliver forbundet med skam, men netop bliver en naturlig del af livet.
Et trick, som måske vil gøre det nemmere for din dreng at være i snakken: tag snakken med en anden voksen imens din dreng overhører samtalen. Han vil med garanti lytte og måske også få mod til at deltage i snakken. Det kan lette presset, at han ikke er i direkte fokus.
Snitterne væk:
En helt almindelig måde, vi som forældre nemt kan komme til at forstærke vores børns ængstelighed, er ved at handle ud af et godt hjerte, fordi vi ønsker at skåne vores børn eller fjerne ubehaget, som vi tydeligt kan se, at de befinder sig i. F.eks. kan vi på vegne af vores generte barn komme til at svare, når han bliver spurgt om noget.
Det største problem ved dette er, at vi kommer til at frarøve vores barn muligheden for at mestre situationen, selv om genertheden viser sig. Hvis dette gentager sig ofte, kan vores barn komme til at miste troen på egen evner til at håndtere svære situationer.
Hvis vi som forældre kan rumme vores egen trang til at intervenere, så lærer vores børn at være med det ubehagelige lidt længere, hvilket er en erfaring, der kan bruges næste gang, der opstår en ubehagelig situation.
På den måde styrker vi vores barns indre tro på egen mestring og opøver et større og mere solidt mod.
Mod er jo netop at gøre noget, selv om vi mærker angsten.
Dette er en super vigtig færdighed at opøve, fordi livet altid vil kunne byde på situationer, hvor ængsteligheden forsøger at gribe os og få os til at blive handlingslammede eller flygte. Sådan er vores menneskelige hjerne. Hvis vi aldrig var bange for noget, ville vi heller ikke kunne beskytte os selv, hvis der reelt var en fare. Det er når vi bliver bange over ting, der reelt set ikke er farlige, at problemet kan opstå.
Så derfor; forsøg om du kan berolige din egen trang til at gribe ind (hvilket jeg ikke ud af dit brev kan læse om du gør eller ej!), og lad gradvist din dreng være i ubehaget mere og mere. Til en start kan det være fint, at du ser dig selv som støttehjulene på en cykel, der hjælper din dreng til at blive i situationen. Men hele pointen med støttehjul er jo netop, at de på et tidspunkt skal tages af.
Så kære Tina, for at opsummere de væsentligste pointer i mit indlæg, så handler det om, at du sammen med din dreng styrker han oplevelse af at mestre, selvom han ikke tør. At han kommer til at opleve, at han, selv om han er genert eller måske ligefrem bange, kan være tilstede uden at skulle løbe væk.
Du er den bedste til at hjælpe din dreng til gradvist at turde blive set og hørt lidt mere i sociale sammenhænge og hvem ved, måske han endda kan komme dertil, hvor han synes, det er sjovt at deltage og fjolle sammen med andre.
Jeg ønsker dig alt det bedste i indsatsen for at styrke din drengs mod!
De bedste hilsner fra Anne
PS: Lad mig vide, hvordan det går, når du/I har prøvet noget af!
Kilde:
Forster, M. (2014): Jeg tør ikke, men gør det alligevel.
I den seneste tid har jeg taget min egen medicin… Jeg har forsøgt at opnå mere nærhed og mindre stress.
Jeg har øvet mig på at fokusere min opmærksomhed på at være tilstede, når der er kommet en kærlighedserklæring min vej… når der kommer en krammer flyvende, som vi plejer at kalde det, når der er små eller store arme, der stormer imod en, tager fat og omslutter helt.
Jeg har haft opmærksomhed på at tage kærligheden ind, når den viser sig. For den viser sig – det er bare alt for ofte, at vi er optaget af alt det, der skal ordnes, planlægges og fikses.
Hvad stjæler nærhed?
Alt for ofte haster vi afsted i vores liv optaget af analyser af enten det, der var eller bekymringer om det, der kommer. Når vi er i denne sindstilstand vil vi være enten meget fokuseret på at undgå ubehageligheder eller være optaget af alt det, du synes, du skal opnå.
Og sådan bliver vi nemt fanget i vores eget sind.
Vores hjerne svinger imellem at være i drive, hvor vi er fokuserede på at præstere og yde, at forfølge og opnå mål til at svinge over i at undgå ting, vi opfatter som trusler. Når vi oplever os truede (og det behøver ikke være reelle ydre farer, men kan være vores egen indre forestilling), vil det aktivere en række følelsestilstande med et tilhørnede handleberedskab. Når vi oplever os truede kæmper, fryser eller flygter vi. Dette sker instinktivt og hurtigt (og tjener et godt formål set med overlevelsesmæssige briller!).
Kuren imod stress
Jeg tror på, at kuren imod stress og indre ubehagstilstande er sammenhørighed med andre betydningsfulde mennesker i vores liv.
Vi mennesker er født til at deltage i hinandens nervesystem, som den gode Daniel Stern (professor i psykologi) skriver det. Det betyder, at vi ikke klarer os uden andre betydningsfulde mennesker i vores liv.
Husker du tv-programmet om Lille Jørn (Er du mors lille dreng?!)? Dette viste med al tydelighed, hvor skadeligt det er IKKE at blive mødt med opmærksomhed på behov, ubetinget kærlighed og ægte interesse.
Det er afgørende for psykisk sund udvikling og trivsel at vi – både børn og voksne – oplever os set, hørt og forsøgt forstået.
Men i et travlt liv, hvor vi synes, at der er så meget, vi skal og vil, så er det første, der ryger altid nærheden til dine nærmeste og til dig selv.
Det at tage sig tiden til at stoppe op og virkeligt nyde et kram. At sidde og glædes over at dine børn leger fordybet i ro. At sidde med en kop kaffe og trække vejret selvom der er 10.000 ting, der skal ordnes.
At se det, der er
Det er som om, at alt det vi vil opnå, og det vi stræber efter blokerer vores sinds øjne, så vi slet ikke kan se, når muligheden for nærhed opstår. Vi lægger simpelthen slet ikke mærke til det, selv om det er lige foran os, fordi vi allerede er videre til det næste.
Og hvis du nu sidder og bliver ramt af en massiv dårlig samvittighed, så kan jeg glæde dig med, at det slet ikke er din egen skyld at din opmærksomhed bliv er fanget af alt muligt – sådan er vores menneskelige sind. Vores hjerne er gearet til at være opmærksom på ting, der kan optimere vores chance for overlevelse og at undgå ting, der kan ødelægge selv samme chance. Det betyder ikke, at du ikke har et ansvar for at gøre noget andet.
Mere nærhed – hvordan ?
Der findes i din hjerne allerede et system, som du bevidst kan søge at aktivere som modpol til drive og trusseler, nemlig det system der kaldes trygheds- og tilfredshedssystemet. Det er dette system, der er aktivt, når du oplever sammenhørighed med andre. Når du oplever at være i ro og have en indre tilfredshed. Når du oplever at være tryg, og du kan give og modtage omsorg.
Men dette system er ofte helt overset i vores hektisk liv, hvor der meget ofte er fokus på præstation og alt det, vi skal opnå. Tænk bare på, hvor omsiggribende “måle-veje-vurdere” kulturen er (børn helt ned i vuggestue alderen bliver vurderede!). Det har sneget sig ind alle steder.
Og det virker nærmest som om, at det eneste, der har en reel betydning i vores samfund er det, der kan måles!
Min udfordring til mig og måske dig?
Fordi jeg er et menneske, som dig med den samme “lumske” hjerne, der også af og til kaprer mig, så har jeg i den seneste tid bevidst forsøgt at lægge mærke til, de kærlighedserklæringer som kommer min vej, især fra mine nærmeste. Simpelthen for at træne mit sind i at være i en tilstand af indre ro og tilfredshed.
Jeg har besluttet mig for at stoppe og og virkeligt mærke effekten på mit sind og min krop, når f.eks. en af mine piger har sendt en krammer min vej eller lavet en fin tegning eller alle de andre små og store tegn på kærlighed. Og ved du hvad, det bedste er at det virker som om der kommer mere og mere kærlighed min vej….
Jeg tror nu ikke, at kærligheden før var mindre, men jeg lægger simpelthen mere mærke til det nu!
Sine, 5 år har givet mig sit hjerte omkranset af flere hjerter. Kærlighed med kærlighed på!
Så hvis du oplever, at dit liv er alt for fyldt at stress, utilfredshed, angst, irritation, skæld ud og dårlig samvittighed over alt det, du ikke formår, så vil jeg opfordre dig til at tage kuren imod dette, nemlig en bevidst søgen efter sammenhørighed, nærvær og stilstand i øjeblikke, så du faktisk formår, at lægge mærke til al den kærlighed der er lige der, hvor du er.
Prøv at læg mærke til, hvad der sker i din krop og i dine tanker. Hvilke følelser opstår der? Måske du oplever velbehag og tilfredshed? Dejligt, nyd det!
Hindringer for mere nærhed
Det kan også være, at du oplever et ubehag? En ængstelighed, der hurtigt får dig til at føle trang til at flygte? Hvis det er tilfældet, så prøv at hav en nysgerrig og åben holdning til, hvorfor dette sker for dig – at nærhed udløser ængstelighed?
Hvis du oplever et ubehag i forbindelse med nærhed, så kan det betyde, at tryghed er blevet forbundet med noget skræmmende for dig. Måske har du i din opvækst oplevet, at der ikke var megen plads til tryghed, eller at dit liv var præget af uforudsigelighed?
Hvis det er tilfældet, så skal du vide, at det er muligt at generobre en tabt tryghed og dermed udskifte stress, uro og ængstelighed med indre ro og tryghed.
Så prøv at tillad dig selv at mærke nærheden, når den viser sig. Du kan starte med små skridt og gradvist vænne dig til mere og mere nærhed. Prøv at bliv, selvom det føles ubehageligt, og du får trang til at spæne væk.
Er det let af udskifte stress og indre uro med mere nærhed og tryghed? Nej! Det kræver mod og styrke at turde se på alt det smertelige. Er det, det hele værd? JA!
Der er en vej videre til mere nærhed og mindre stress – også for dig!
Måske du kender det her: du rammes pludseligt af ondt maven og en elendig følelse indeni…. Du bliver pludseligt så vred, at du skælder ud meget højt…. Det kom nærmest som lyn fra en klar himmel, kan du synes bagefter…
Eller måske du føler dig helt trist og alt synes gråt i gråt, selvom du ”har det hele”. Det kan også være, at du lige pludseligt mærker, hvordan nervøsiteten sniger sig op af dine ben og rammer dig lige i brystkassen, så du får svært ved at trække vejret?
Hvis du kan kende dig selv i noget af det beskrevne, så kan du i dette indlæg læse om, hvordan du kan lære stoppe op og blive bevidst, så du kan tage dig af dig selv, inden dine følelser stikker af med dig.
Du kan lære at forstå dine følelser, som de signaler, de evolutionært set er designet til at være. På den måde kan du nå at stoppe op, inden dominoeffekten indtræder, og du sidder tilbage med 5 larmende høns.
Hvordan en tanke kan blive til 5 høns
Vores hjerne er lumsk. Sådan er det bare.
Vi kapres meget nemt af vores følelser – de overmander os og får os til at sige og gøre ting, som vi bagefter ville ønske, at vi kunne tage tilbage.
Lidt forenklet kan man sige, at vreden får dig til at kæmpe, frygten får dig til at fryse eller flygte og afsky får dig til at trække dig tilbage. Disse 3 følelser tjener et overlevelsesmæssigt formål, nemlig at du skal kunne handle instinktivt, når du trues. Du reagerer hurtigt, hvilket giver god mening, når der er en reel fare.
Hvis du ikke stopper op, kan en tanke meget nemt blive til flere tanker, der igen aktiverer flere følelser. Lige pludseligt befinder du dig i en mental hønsegård med larm og kaglende høns, der skræpper op og larmer. Dette kaldes tankemylder, og måske du kan genkende min analogi til høns, hvis du har oplevet, at dine tanker og følelser stikker af med dig?
Det er faktisk helt almindeligt, at vores opmærksomhed qua vores hjernes design vandrer og slet ikke er til at styre. Vi bliver afledte og optaget af alt muligt hele tiden. Enten af fortidens oplevelser, som vi går og grubler over eller fremtidens bekymringer som vi ængstes over. Det er en træningssag at kunne komme til at være til stede i øjeblikket med nærvær og ro.
Opfattet eller reel fare?
Problemerne opstår, når du opfatter en situation, der egentligt ikke er farlig, som en trussel og reagerer instinktivt. Din opfattelse af situationen indebærer tidligere erfaringer fra lignende situationer, tanker der opstår i situationen, og de fornemmelser du får i din krop.
Så er det, at du kan komme til at råbe alt for højt af din mand eller dine børn. Du når simpelthen ikke at få tænkt dig om og kommer til at reagere ud fra din hurtige del af hjernen. Når du så har råbt for højt så er der en stor risiko for at du tager afstand far det du har gjort og så skælde rdig selv ud over at du skældte ud – du rulles ind i selvkritikkens spind, der medfører at du bliver ked af det eller måske endda vred på dig selv.
En tanke kan også få dig til at reagere hurtigt fra dine følelser. En enkelt tanke kan sætte en hel dominoeffekt i gang.
Lad mig give dig et eksempel fra min dag i dag.
Jeg trænede her til morgen i det træningscenter, der er i Ry Sundhedshus, hvor jeg holder til nu. En af de personlige trænere gik forbi og sagde: ”Du siger bare til, hvis du har spørgsmål om træning!”. Den første tanke, der ramte min bevidsthed, var: ”Åh nej, hun synes, at jeg gør det forkert!”.
Allerede der havde jeg instinktivt nået at lave en negativ tolkning af hendes budskab. Hendes venlige opfordring blev lavet om til et negativt klingende kritisk budskab rettet imod mig selv. Dette kunne helt sikkert have medført en masse andre tanker – den her kaldte dominoeffekt af negative selvdestruktive tanker med tilhørende følelser, der kunne have revet mig rundt i manegen.
Og hvor er det egentligt finurligt, at dette sker. Men det skyldes ene og alene det lumske hjernedesign – et temmeligt usmart design, som en af mine klienter klogt gennemskuede den anden dag. Og det har hun jo helt ret i.
Problemet kunne have vokset sig stort, hvis jeg havde ladet mine tanker og følelser ruller derud af og gensidigt forstærke hinanden. Jeg kunne måske endda have endt med at trække mig lidt i relationen, fordi jeg tillagde træneren er negativ intension (hvilket hun jo absolut ikke havde!).
Hvad stiller du og jeg op med den lumske hjerne?
Vi har nu engang den hjerne, vi har, så det kan vi i udgangspunktet ikke gøre så meget ved. Altså forstået på den måde, at du aldrig vil kunne komme til at slukke for din hurtige del af hjernen, så den ikke reagerer.
Det ville heller ikke være hensigtsmæssigt for din egen overlevelse og mentale sundhed, hvis du ikke kunne mærke, når noget var truende for din sikkerhed.
Nej, det, der er målet, er at lære dit menneskelige sind at kende og at komme til at kunne genkende, når din lumske hjerne er på spil. På den måde kan du nå at stoppe op og tænke over, hvad du vil stille op, således at du ikke ryger i dine følelsers vold.
Du vil kunne reagere mere hensigtsmæssigt, selv om du er vred, bange eller væmmes ved noget.
Da jeg blev bevidst om min tanke, stoppede jeg op, og overvejede om det nu også var en realistisk tanke. Jeg forsøgte så at lede efter andre mere realistiske forklaring på, at hun sagde det, hun gjorde. Jeg kom frem til, at hun reelt gerne ville hjælpe mig, hvis jeg havde behov for dette – meget venligt af hende.
Dette medførte, at jeg kunne berolige mit system igen – der var jo ingen fare på færde (i form af, at hun syntes, at jeg udførte øvelsen dårligt/forkert), og jeg behøvede ikke at lade en tanke blive til 5 kaglende og irriterende høns i mit hoved.
Hvis du gerne vil lære at forstå og tage dig af dit menneskelige sind, så du kan få ro på den mental hønsegård i dit hoved, så prøv denne øvelse:
Øv din bevidsthed, så du bliver god til at registrere dine følelser: hvornår er du f.eks. vred? Hvordan føles vreden? Hvad kan trigge den? Hvad sker de ri din krop, når du er vred? Hvad bliver du motiveret til? Hvilke fantasier har du?
Når du mærker dine følelser, så træk vejret dybt (dette bremser dominoeffekten, hvor det hele ruller, og du ender i et følelsesmæssigt rod). Du skal trække vejret ind gennem næsen og puste ud gennem munden. Gentag mange gange, indtil du mærker, at du beroliges.
Læg nu mærke til dine tanker
Stop op ved at tænke mere realistisk
Find mindst 3 andre årsager til hændelsen, der er mere realistiske
Mærk, hvordan dit følelsesmæssige niveau daler igen, og du beroliges
Hvis du bliver klar over, at der er noget, du ikke kan få til at stemme, så gå ud og lav en dataindsamling. Spørg nysgerrigt til den, der sagde eller gjorde noget, du ikke forstod. I de allerfleste tilfælde vil du opdage, at der er en god forklaring
God fornøjelse
Ps: Hvis du bor i Aarhus, Silkeborg, Horsens, Skanderborg området, og du ønsker at arbejde struktureret på at lære dit menneskelige sind at kende, så du kan tage dig af det, så tjek mit træningshold i compassion ud.
Vi starter på torsdag d. 11/5 kl. 16 og mødes 8 gange i alt.
Her vil du kunne træne din bevidsthed om, hvad der sker i dit sind via meditationer, visualisering og vejrtrækning. Holdet er IKKE terapi, men træning i compassion, og hvordan du kan udskifte selvkritik med mere selvværd, så du kan opleve mere tilfredshed, indre ro og glæde i dit liv.
Hvis du har spørgsmål i fht., om holdet er noget for dig, så skriv (anne@medhinanden.dk) eller ring på tlf. 6165 3153
I dag sad jeg i min bil på vej ind i Kvickly. Jeg skulle bare lige hurtigt have en salat til frokost.
Så i mine tanker var jeg allerede videre… hurtigt ind – hurtigt ud og så videre…..
Jeg kunne se, at der foran indgangen var flere frie parkeringspladser, hvilket jo passede glimrende til min hæsblæsende comando-raid-stil…. alt var godt, tænkte jeg.
Men hvad tror du så, der skete???
En kæmpe stor taxa-skude havde valgt at placere sig med sit monster skrummel af en bil lige foran indgangen, så jeg simpelthen ikke kunne komme forbi…..
Målet var lige foran mig, men jeg kunne ikke komme dertil.
F-R-U-S-T-R-A-T-I-O-N…
Argh…. lige i det øjeblik, der mærkede jeg en voldsom trang til alle mulige bandeord og råben i bilen.
Jeg fik lyst til at hakke hornet i bund for at få ham til at flytte sig. Jeg nåede at tænke alle mulige knap så flatterende tanker om, hvorfor i alverden han dog tillod dig at holde lige der, hvor JEG skulle forbi…..
Jeg havde det som kvinden på billedet indeni…
Hvad gjorde jeg så i den situation? Hvad stillede jeg op med den følelse af uretfærdighed, vrede og krænkelse af MIN ret til at komme til?
Lige i den her situation lykkedes det mig faktisk at stoppe op og kort tænke over, hvilke mulige handlinger jeg havde.
Jeg nåede at stoppe mig selv, så mine følelser ikke pr. automatik fik mig til at reagere uden omtanke…
Jeg gik over til taxamanden og spurgte ham, om han ville køre lidt frem, så jeg kunne komme forbi. Det ville han gerne.
Jeg kunne jo meget nemt have ladet mine frustrationer komme til udtryk. Jeg kunne have dyttet aggressivt flere gange…. Jeg kunne have gået hen og banket hårdt på ruden og skældt ud…
Så kunne du måske tro, at det er fordi, jeg er et særligt mildt og omgængeligt menneske, der aldrig flipper skråt…
At jeg aldrig hæver stemmen overfor min mand og børn, at jeg aldrig bliver vred, at jeg altid er totalt i zen, og at dette var en ganske usædvanlig situation.
Men nej, jeg er, som vi alle, et menneske, der bliver vred, bange, ked af det, frustreret og af og til taber småkagerne over tilsyneladende små ting.
Sådan er jeg og sådan er du, fordi vi er mennesker udstyrret med den hjerne, som vi er.
Men jeg har øvet mig igennem en længere periode. Øvet mig på at mærke mine reaktioner, men ikke handle automatisk på dem.
“Hvordan så det?” sidder du nok og tænker, “jeg synes slet ikke, jeg når at stoppe op og reflektere inden jeg reagere. Jeg bliver tit så vred på mine børn og så flyver der vrede ord ud af min mund. Jeg når slet ikke at stoppe det. Det virker helt umuligt at ændre det…!”
Jeg har øvet min evne til at udvise compassion….
Compassion er din evne til at være sensitiv over for din egen og andres lidelse med henblik på at lindre din egen og andres lidelse.
Compassion er det nye sort, vil jeg bare lige sige! Det bliver det helt store i den kommende tid (forudser jeg!).
Compassion er en særlig art medfølelse med en stærk trang til at handle.
Det er en særlig måde at være i verden på, hvor du kan blive mere bevidst om, hvad der foregår i dit sind med henblik på bedre at kunne tage dig af det.
Compassion er også kuren mod selvkritik og lavt selvværd, fordi du i træningen af compassion lærer at have en medfølende indstilling overfor dig selv og den smerte, du oplever.
Så det går altså ikke ud på IKKE at mærke dine følelser eller at de skal gå væk, nej tvært imod.
Du skal blive god til at mærke og være med det svære i livet uden at fortrænge eller gemme det væk.
På den måde kan du blive god til at tage dig af det svære og ikke gå ud og spise ½ kg slik for at dulme eller drikke for megen vin eller skælde for meget ud på dig selv og dine børn.
Hvis du gerne vil lære dit menneskelige sind bedre at kende, så begynd at bruge dit åndedræt mere bevidst til at skabe ro i dine tanker.
På den måde kan du bedre mærke, hvad der sker i dine følelser, så du kan nå at reagere med fornuft uden, at det stikker af med dig.
Prøv denne øvelse:
sæt dig godt til rette eller lig ned, hvis det føles mere behageligt – vælg et sted, hvor du er uforstyrret
luk dine øjne eller sænk dit blik på et neutralt sted foran dig
træk nu vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden
du kan evt. hæve dine skuldre på en indånding og sænke på en udånding
træk vejret på denne måde 10 gange
træk nu vejret ind gennem næsen og pust ud gennem næsen
mærk hvordan du slapper af i hele dit ansigt
mærk hvordan du giver slip på alle spændinger i dit sind
når dine tanker vandrer, så led dem venligt men bestemt tilbage til dit åndedræt
hav fokus på dit åndedræt
du kan evt. tælle 1 når du trækker vejret ind og 1 når du puster ud, 2 ind 2 ud osv. op til 10. Gentag. Du kan også sige indeni dig selv: træk vejret ind, pust vejret ud
træk vejret på denne måde i f.eks. 5 minutter
øg gradvist denne meditation til flere minutter og træn gerne dagligt
Mærk effekten på dit sind, når du begynder at trække vejret mere bevidst.
Når du har øvet dig mange gange kan du berolige dig selv i stressede situationer, blot ved at trække vejret. F.eks. når du er lige ved at miste småkagerne og få pip, når dine børn bare ikke vil, som du vil eller der holder en kæmpe stort skrummel af en taxa foran den vej, du havde tænkt, var din!
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. These cookies ensure basic functionalities and security features of the website, anonymously.
Cookie
Varighed
Beskrivelse
cookielawinfo-checkbox-analytics
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics".
cookielawinfo-checkbox-functional
11 months
The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional".
cookielawinfo-checkbox-necessary
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary".
cookielawinfo-checkbox-others
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other.
cookielawinfo-checkbox-performance
11 months
This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance".
viewed_cookie_policy
11 months
The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data.
Functional cookies help to perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collect feedbacks, and other third-party features.
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Advertisement cookies are used to provide visitors with relevant ads and marketing campaigns. These cookies track visitors across websites and collect information to provide customized ads.
